Microsoft sætter turbo på pipelinen

Fire af Microsofts store platforme står i kø for at udkomme i nye versioner i slutningen af 2009 eller første i 2010.

Artikel top billede

Ved TechEd sagde Bill Veghte, som er senior vice president for Windows, i sin åbningstale, at virksomheder der i gang med at teste Vista, bør gå over til at teste Windows 7.

Computerworld News Service: Hvis man skal fremhæve én ting som en rigtig nyhed ved sidste uges Microsoft-konference Tech Ed 2009, så er det, at virksomhedens produkt-pipeline er tætpakket med ny software, der alt sammen vil udkomme i de næste syv til 12 måneder.

Det vil tvinge erhvervslivets it-afdelinger på tæerne for at lægge strategier for, hvordan de skal håndtere software-stormløbet.

Windows 7, Windows Server 2008 R2 og Exchange 2010 står alle til at udkomme sidst på året ligesom virksomhedens nye platform ved navn Geneva til overførsel af identitet og autentificering på tværs af sikkerhedsdomæner, det såkaldte identity federation.

I hælene på alt det kommer en anden gigant fra Microsoft, Office 2010, som er planlagt til udgivelse tidligt i 2010, hvor den voldsomt populære SharePoint Server er inkluderet under Office-banneret.

Efter dette tungt slående softwaresortiment, hvor produkterne hver især er i stand til at give it-afdelingen en opgraderingscyklus, der strækker sig langt ud over de 12 måneder, kommer der i første halvdel af 2010 en ny version af SQL Server samt ny hardwareversion af databasen skabt til massiv parallel beregning.

Brugere, der forsøger at holde styr på det hele kan herudover tilføje en håndfuld kodenavngivne projekter, der inkluderer ny Application Server-teknologi til Internet Information Server (kodenavn Dublin); en klient-konsol til Forefront-sikkerhedssoftwaren (kodenavn Stirling); et distribueret cache-system til clustering-teknologi (kodenavn Velocity); og en ny komponent-version af Windows Embedded til at indbygge i udstyr (kodenavn Quebec).

Al denne software bliver tilgængelig sidst i 2009 og i løbet af 2010.

Strategi for balancegang

Programmet for TechEd var tætpakket med sessioner, der handlede om ikke mindre end 10 kodenavngivne fremtidige produkter.

"I it-sektoren foregår der megen planlægning og strategi," siger Karen Hobert, som er ledende analytiker hos Top Dog Consulting.

"Når støvet lægger sig, skal alle nok til at lægge strategier for alt dette og regne ud, hvordan man balancerer mellem omkostninger og driftsfornyelser."

Hobert påpeger, at økonomien tvinger it-cheferne til kollektivt at stoppe op og få pusten og antage en lad-os-vente-og-se-holdning. Hun mener, at it-afdelingerne i disse dage gør mere i strategi og planlægning, fordi det for tiden er sværere at komme sig over en eventuel bommert.

Statistik fra en rapport i februar fra USA's arbejdsministerium underbygger denne tanke. Tekniske konsulent-ansættelser er steget med næsten tre procent i februar 2009 sammenlignet med samme måned i 2008.

Og derudover kommer der andre og tydeligere tegn, der underbygger denne tese, direkte fra Microsoft, som giver klarere planlægningsråd end nogensinde før.

Brutalt ærlige

Ved TechEd sagde Bill Veghte, som er senior vice president for Windows, i sin åbningstale, at virksomheder der i gang med at teste Vista, bør gå over til at teste Windows 7. Dette råd blev også givet til brugere, som endnu ikke er migreret til Exchange 2007. De blev rådet til at springe denne version over og vente på Exchange 2010.

Denne form for rådgivning markerer en ændring fra Microsofts typiske balancegang, hvor brugerne sjældent offentligt opfordres til at opgive en opgraderingsplan på grund af en nært forestående udgivelse af en ny version af et produkt.

"Microsoft er her brutalt ærlige," siger Hobert fra Top Dog Consulting.

Brugere, som har gennemgået bombardementet af nye udgivelser, fremhæver, at der fremover bliver behov for et stærkt fokus.

John Ritter, som er it-administrator på School of Business Administration ved University of Vermont i USA, oplyser, at skolen aktivt er i gang med at teste Windows 7.

"Vi ønsker at udnytte XP Mode til en finans-applikation, som vi har, og som ikke kan køre på Vista," fortæller han og bemærker, at Windows 7 opfylder et akut behov, som skolen har.

Ritter fortæller, at afdelingen har en høj tolerance for at afprøve ny teknologi, men at denne holdning ikke udelukker behovet for strategi.

Der er også planer om at udrulle Windows Server 2008 R2 for at udnytte nye funktioner inden for gruppepolitik, der vil give bedre strømstyring og derfor omkostnings-besparelser. Og han siger, at der bliver kigget på Exchange 2010, fordi brugerne ikke har noget migrerings-alternativ og vil være tvunget til at foretage flere besværlige opgraderinger ved en flytning fra Exchange 2007.

Det samme problem lå også øverst i bunken for en anden it-administrator fra en delstatslig offentlig instans, som bad om at forblive anonym.

"Vi bliver nødt til omhyggeligt at planlægge opgraderingen, fordi vi ikke har budget til at indkøbe en ny maskine, som vi ellers har brug for," fortæller han.

Det er tydeligt med alle de software-udgivelser, der kommer fra Microsoft i løbet af det næste års tid, at der er behov for at tage nogle valg. De tydeligste indikationer på, hvad disse valg handler om, såsom rækkevidden af virksomhedsforlængelser af de såkaldte enterprise agreement- eller EA-kontrakter, kan komme i juli, når Microsoft offentliggør sine årsregnskaber.

Perfekt synergi

Disse volumen-licensaftaler løber i tre år og giver brugere licenser til software, først og fremmest Windows og Office. Og en væsentlig andel af disse kontrakter udløber traditionelt, samtidig med at Microsofts fjerde regnskabskvartal (april til juni) slutter.

Da Windows 7 kommer i salg inden for de næste syv måneder, vil mange volumenlicens-kunder sandsynligvis forny deres EA-kontrakter, hvilket vil give dem ret til det ny klient-styresystem.

Herudover kan de generelt rosende brugeranmeldelser fra TechEd af Windows Server 2008 R2 føre til, at virksomhederne føjer såkaldte core client access-licenser til deres EA-kontrakter. Med disse klientadgangs-rettigheder kan brugerne være tilbøjelige til at kigge på den ny version af Exchange og SharePoint Server 2010.

Resultatet kan enten blive en perfekt synergi for Microsoft, hvor store produktudgivelser er nøjagtigt planlagt til at sammenfalde med en vigtig milepæl i it-køberes opgraderingscyklus, eller det kan ende med, at udgivelserne fra Microsoft falder for døve ører på grund af virksomhedernes kraftigt beskårede budgetter.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S