Sidst på året skal en auktion af radiofrekvenser finde sted. Det er frekvenser, som operatørerne kan bruge til trådløst og mobilt bredbånd.
Der har dog været en del debat, om auktionen bør finde sted og om timingen er den rigtige.
Derfor valgte videnskabsminister Helge Sander (V) for nylig, at Højhastighedskomiteen burde tage stilling til sagen om frekvenserne.
Mandag eftermiddag kom komiteen, der har til opgave at sætte skub i udbredelsen af hurtigt bredbånd, så med dets kommentarer til auktionen.
Højhastighedskomiteen med Erik Bonnerup i spidsen foreslår, at der afholdes en teknologineutral auktion fremfor en såkaldt skønhedskonkurrence, som også har været i spil.
"Vi siger, at det skal være teknologineutralt på den måde, at man får nogle sendemuligheder, og så må markedet, udviklingen og dem, der betaler for det, finde ud af, hvad der er mest brug for," siger formand Erik Bonnerup til Computerworld.
Problemer med skønhedskonkurrence
Ifølge formanden for komiteen er der en række problemer, hvis det bliver en skønhedskonkurrence, der afgør, hvem der ender med licenserne til at bruge frekvenserne - de såkaldte 2,5 gigahertz-radiofrekvenser.
"Man kan ikke kloge sig på, hvordan den teknologiske udvikling bliver og hvilke præcise behov, der kommer hos forbrugerne. Det bliver man nødt til, hvis det er en skønhedskonkurrence," forklarer Erik Bonnerup, der også henviser til, at EU anbefaler auktionsmodellen.
I 2001 blev frekvenserne til 3G-netværket solgt for 950 millioner kroner til hvert af de fire mobilselskaber, der købte en licens.
Højhastighedskomiteen anbefaler, at det ikke skal dreje sig om at provenu-maksimere denne gang.
"Vi er sat i verden for at komme med forslag til, hvordan man kan få højhastighedsbredbånd udbredt og brugt hurtigt, og her risikerer man i så fald, at nogle står af, og vi går jo ind for konkurrence. Samtidig betyder det, at virksomhederne ikke har pengene til at produktudvikle efterfølgende, hvis de skal betale mange penge 'up front'" fortæller Erik Bonnerup.
Hvornår? Og hvad med refarming-problemet?
Pengene skal stimulere bredbånd
Højhastighedskomiteen har i sin udtalelse også givet bud på, hvad statens indtægter på auktionen skal bruges på.
Her er forslaget, at pengene skal stimulere en udvikling, hvor det hurtige bredbånd vinder frem.
"Der er store behov inden for det offentlige, og så kunne man sige, at pengene skal allokeres til at udvikle nogle anvendelser inden for det offentlige. Det kan være inden for sundhedsvæsenet, uddannelse, ældre og handicappede. Der er noget i gang, men det kan udvikles mere og hurtigere," siger Erik Bonnerup.
Det vil desuden blive mere attraktivt at byde ind, hvis ministeren ender med at øremærke indtægterne fra frekvenserne til at stimulere it- og telebranchen, påpeger formanden for Højhastighedskomiteen.
"Hvis dem, der skal give tilbud på frekvenserne, ved, at der kommer flere anvendelser hos det offentlige, så vil de også give mere for frekvenserne," lyder ræsonnementet fra Erik Bonnerup.
Auktion - hvornår?
I forbindelse med Højhastighedskomiteens arbejde har det også været nævnt som et problem, at auktionen ville finde sted, inden Højhastighedskomiteen kom med sit endelige forslag til, hvordan fremtidens bredbåndsmarked i Danmark kunne hjælpes på vej.
Problemet var, at teleselskaberne kunne ende med at købe en frekvens, som pludselig mistede sin værdi, fordi komiteens forslag pegede i en anden retning. Den tvivl ønsker komiteen at komme til livs ved at flytte auktionen fra fjerde kvartal i år til første kvartal 2010.
Dermed når Højhastighedskomiteen at komme med sine forslag ved årets udgang, inden auktionen finder sted.
Derudover har der været en tvist omkring 900 megahertz-frekvensbåndet, som tre af mobiloperatørerne alle har dele af, mens mobilselskabet 3 står uden.
Dette frekvensbånd har en bedre rækkevidde end de bånd, som 3 står med, og 3 ønsker at blive tildelt en bid, inden 2,5 gigahertz-auktionen finder sted.
"For dem, der er i markedet i dag, vil det være rart at få afklaret omfordeling af 900 megahertz-frekvenserne, men det bør højest blive trukket et kvartal mere end først planlagt. Det kan lægge pres på dem. 'Nu må I se at blive enige om refarmingen, og hvis I ikke kan det, så kommer auktionen uden denne afklaring'," siger Erik Bonnerup.
Se udtalelsen fra Højhastighedskomiteen her.
