Tæt på 1.000 løbere tilmeldt Computerworld Løbet

Tilmeldingerne vælter stadig ind til det første store motionsløb i it-Danmark. Der er lagt op til netværk i bevægelse, når Computerworld Løbet sætter i gang den 9. juni.

Artikel top billede

Mere end 1.000 løbere vil være klar, når KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, 9. juni skyder Computerworld Løbet 2009 i gang. Det forventer arrangørerne af løbet, der stadig oplever en strøm af tilmeldinger til begivenheden.

Fredag morgen var der tilmeldt 225 hold og 1.800 ben til løbet.

"Det er tydeligt, at der er behov for en social begivenhed som Computerworld Løbet. Vi begyndte markedsføringen af løbet i begyndelsen af februar, og fra første dag strømmede tilmeldingerne ind."

Sådan siger Karsten Bundgaard, der er kommerciel direktør og en af idémændene bag Computerworld Løbet, der gennemføres i samarbejde med KMD og begynder på selskabets parkeringsplads i Ballerup.

Liv i Lautrupparken

" Jeg har selv arbejdet i Lautrupparken i flere år. Lautrupparken er et af de steder, hvor man kører hen hver morgen, og forlader igen hver eftermiddag eller aften. Selv om man i løbet af dagen er omgivet af tusindvis af it-folk, så ser og møder man sjældent andre end lige sine nærmeste kolleger," siger Karsten Bundgaard.

Han håber at Computerworld Løbet vil medvirke til at bygge såvel faglige som sociale netværk. Og så er det jo ingen skade til at løbe 2,5 km sammen med 1.000 glade it-folk sådan en tirsdag aften.

"Vi indså hurtigt, at løbet ville få en størrelse, som vi ikke selv ville kunne håndtere uden professionel bistand. Derfor har vi lagt hele logistikken og alle praktiske opgaver i hænderne på den professionelle arrangør, Events4you. Vi vil være helt sikre på, at alle detaljer er på plads, så alle 1.000 løbere får en god oplevelse."

Grib stafetten

Computerworld Løbets rute gennemføres som en 4x2,5 kilometer stafet, så hvis du ikke selv skal løbe alle fire ture, skal du have fat i mindst tre af dine venner eller kolleger for at kunne stille et hold.

Blandt de tilmeldte til Computerworld Løbet er både it-leverandører som KMD, Fujitsu, Actebis, Traen og HP samt it-afdelinger som Danske Bank, Finansrådet, Udenrigsministeriet og Topdanmark.

I foreningen IT-Branchen har bestyrelsen besluttet at udfordre foreningens ansatte og sat et hold bestående af direktørerne Lars Monrad-Gylling fra KMD, Jørgen Bardenfleth fra Microsoft, Cecilia Bonefeld-DAhl fra MB it-Consulting samt chefjurist Miriam Igelsø Hvidt fra TDC.

Mange virksomheder stiller med flere hold. Og en del holdnavne vidner unægtelig om løbets særlige målgruppe som "Runtime Error" fra KMD samt "DOCS on SCRUM(P)" fra Danske Bank.

Tilmeld dit hold på Computerworld-Løbets hjemmeside.

Mød dine modstandere på Facebook.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks