Tre gode bud på all-in-one chat-klienter

Pidgin, Trillian og Digsby er tre oplagte bud, hvis du ønsker at samle tjenester som Messenger, ICQ, Skype, Facebook, Twitter og LinkedIn i en og samme applikation. Vi har testet programmerne.

Artikel top billede

Disse små fyre - Trillian, Digsby og Pidgin - kan samle dine mange profiler i én applikation.

Messenger, ICQ, Skype, Google Talk, Facebook, LinkedIn og Twitter. Blot et udvalg af nutidens mest populære chat-tjenester og sociale netværk.

På mange computere kører der ikke bare en enkelt af de nævnte klienter og tjenester, men tre-fire stykker på samme tid.

Konsekvensen er ikke bare, at man skal holde sig opdateret på flere forskellige sociale netværk på samme tid og kæmpe med et virvar af blinkende chat-samtaler fra de forskellige klienter.

De mange forskellige applikationer og tjenester er også med til at sløve computeren.

Sådan samler du det hele i en applikation

Løsningen er ikke at droppe hele molevitten og vende tjenesterne ryggen, tværtimod. For dem, der ikke har opdaget det, så er chat og sociale netværk ikke kun forbeholdt pomfrit-tyggende teenagere.

Også erhvervslivet kan have gavn af den web-baserede kommunikation. For eksempel er chat et oplagt redskab til at mindske støjniveauet i et storrum med 30-40 medarbejdere, og videndeling, erfa-netværk og web-markedsføring passer fint ind i sociale netværk som LinkedIn, Twitter og Facebook.

I stedet kan man overveje at anvende en af de gratis all-in-one applikationer, der findes på markedet.

De gør det muligt at samle alle sine chat-profiler i en og samme applikation. Flere har nu også integration med sociale netværk som Facebook og Twitter, ligesom de også kan holde dig opdateret på e-mail-fronten.

Computerworld har set nærmere på tre gode bud på disse all-in-one-løsninger: Trillian, Pidgin og Digsby.

Pidgin


Pidgin

Pidgin er først og fremmest en simpel og funktionel chat-klient, der understøtter de fleste kendte chat-tjenester.

Applikationen findes i en dansk version og kan hentes til Windows og Linux, mens Mac-brugerne henvises til Adium.

Pidgin, der er et open source-projekt, tager ganske kort tid at downloade og installere, og oprettelsen af de forskellige chat-konti forløber også ganske let.

Programmet, der oprindeligt hed Gaim, har efterhånden eksisteret i 10 år, så generelt er det et veludviklet stykke software uden bugs eller andre irritationsmomenter.

Det første, man bemærker, når man starter Pidgin, er det meget simple (nogle vil kalde det skrabede) design. Det gør dog også, at Pidgin loader hurtigt, og at chatten glider uden forsinkelse.

Masser af muligheder med plugins

En af de helt store fordele ved Pidgin er de mange plugins, der findes til klienten.

Man kan for eksempel hente et plugin, der gør det muligt at tilføje chat-delen fra Facebook, eller et plugin, der gør, at den musik, man lytter til på Last.fm, bliver vist i status-linjen. Der er også mulighed for at integrere Twitter.

Pidgin gemmer som default en kopi af alle samtaler, der let kan hentes frem igen, hvis det skulle blive nødvendigt. Man kan sende og modtage filer uden problemer.

Et minus ved Pidgin er, at klienten ikke understøtter Skype-chat, ligesom lyd- og videosamtaler heller ikke er en mulighed.

Har man behov for dette, skal man derfor se sig om efter en anden klient, mens Pidgin til den rå chat fungerer glimrende.

Du kan hente Pidgin her.

Trillian


Trillian

Trillian udvikles af firmaet Cerulean Studios og findes i både en Basic- og en Pro-version.

De to versioner er ret ens, men i den gratis version er der - blandt andet - ikke understøttelse af video-samtaler.

Ellers tilbyder Trillian Basic alt, hvad man behøver. Applikationen understøtter alle kendte chat-tjenester, inklusive Skype (kun chat-delen), har et pænt og overskueligt design og en masse tilpasningsmuligheder.

Ligesom i Pidgin gemmes der en kopi af samtalerne, det er let at sende og modtage filer, og det er simpelt at tilføje de forskellige chat-konti.

Desværre findes Trillian p.t. kun til Windows, men en Mac-version skulle vist være på trapperne. Ligesom til Pidgin findes der en række plugins til Trillian, men en hel del af dem er kun for Pro-brugerne.

Trillian i helt nye klæder

Hvis man har mod på det, så har holdet bag Trillian netop frigivet en helt ny og meget anderledes betaversion af Trillian under navnet Astra.

Cerulean Studios kalder selv Astra for den bedste version af Trillian til dato. Om det er sandt, er svært at sige ud fra beta-versionen, men sikkert er det, at der er tale om en meget anderledes version.

Astra har i den grad hentet inspiration hos Apples iPhone, når man ser på, hvordan samtalerne vises i klienten som små talebobler.

Umiddelbart virker Astra dog noget tung at bokse med, og overskueligheden, som ellers netop var en styrke ved Trillian, er delvist forsvundet og erstattet af grafisk lir.

Retfærdigvis skal det understreges, at der jo er tale om en beta, og uanset hvad ændrer irritations-momenterne ikke ved, at det er er imponerende, hvad Trillian efterhånden giver mulighed for.

Sociale netværk i Astra

Der er mail-integration i Astra, så man kan bliver gjort opmærksom på en ny mail direkte i klienten. Man kan se emne-linjen, og når man klikker på den, ryger man direkte videre til automatisk login til selve mail-tjenesten.

Klienten samarbejder også med Facebook, MySpace og Twitter, så man for eksempel kun behøver at opdatere sin status et sted fra. Man kan også se Facebook news feed'et direkte i Trillian og samtidig bruge Facebooks chat-funktion i Trillian-klienten.

Ingen af delene kan fuldt ud erstatte de sociale netværk, men det er da rigtig smart, at man for eksempel kan modtage og svare på 'tweets' fra Twitter, så man kan nøjes med at have Trillian åben.

Desværre er der helt tydeligt tale om en beta-version, for da undertegnede testede Trillian Astra, frøs klienten indtil flere gange, ligesom den heller ikke reagerede specielt hurtigt i det hele taget.

Det plejer den gamle Trillian at gøre, så forhåbentlig er det bare et spørgsmål om tid, før Astra også kommer op i gear.

Du kan hente Trillian her og Trillian Astra her.

Digsby


Digsby

Digsby udvikles af firmaet dotSyntax og kan ligesom Trillian håndtere mere end bare chat. Og det gør applikationen godt.

Man kan let tilknytte sine LinkedIn-, Twitter-, MySpace- og Facebook-konti, så man via Digsby både kan chatte med kontakterne herfra og se og oprette statusopdateringer med videre.

Faktisk giver Digsby et glimrende overblik over, hvad der foregår på de mange sociale netværk, og klienten gør det for eksempel også muligt at klikke sig direkte ind på en vens Facebook-profil via kontaktoversigten i Digsby.

Digsby har en let overskuelig chat-historik, lyd/video-understøttelse, e-mail-integration og masser af tilpasningsmuligheder.

Man kan også lave en chat-widget, som man kan placere på sin blog eller hjemmeside.

Designet er simpelt og let at overskue, og klienten er hurtig at arbejde med.

I det hele taget er det eneste negative, at Digsby ikke understøtter Skype-chat (selvom der tilsyneladende arbejdes på det), og at klienten endnu kun findes til Windows.

Firmaet bag meddeler dog, at Mac- og Linux-versioner er på trapperne.

Du kan hente Digsby her.

Se video om Digsby:

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Red Barnet

IT Support Engineer

Københavnsområdet

Styrelsen For It og Læring

Erfaren enterprise-arkitekt til tværgående arkitekturenhed

Københavnsområdet

Sparekassen Danmark

Dataudvikler til IT og Operations i Hobro

Nordjylland

KMD A/S

Projektleder

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job