De danske øer skulle være befolket af skønne møer og raske svende, men det kniber med lønkronerne til dem.
I hvert fald er fire af fem it-ledere i bunden af Computerworlds lønundersøgelse fra små ø-kommuner.
Du kan se listen over de ti dårligst lønnede it-lederlønninger i det offentlige her.
Gennemsnitslønnen for it-lederne på øerne ligger på lige under 34.000 kroner om måneden. Den højest lønnede kommunale it-direktør arbejder i Københavns Kommune og får mere end 95.000 kroner om måneden.
Ærø i bund
I årets undersøgelse er det Bettina Rosenbæk, der er leder af it-kontoret i Ærø Kommune, som får den mindste månedsløn eksklusiv pension.
"Det er selvfølgelig for lidt," lyder det med et grin fra Bettina Rosenbæk, som dog hurtigt finder den alvorlige tone frem. Hun forklarer, at de små ø-kommuner står med en udfordring.
I dag fastsættes de enkelte lønniveauer i Ærø Kommune på tværs af afdelinger, så afdelingsledere er på omtrent samme niveau. Men det kan give problemer på længere sigt, at it-lønningerne på øerne er så lave, som de er.
"Hvis man fik lønniveauet hævet, ville man kunne tiltrække flere. De kommuner, hvor der er ansat mennesker, der i forvejen er etableret, lukrerer lidt på det, så behøver man ikke hæve lønnen," siger hun og fortsætter:
"Det vil blive et problem at få folk i en situation, hvor man skal ud og ansætte."
Bettina Rosenbæk har forståelse for, at der er en stor spredning på lønningerne i kommunerne. For der er også stor forskel på, hvor store enheder der er.
Ærø har godt 7.000 indbyggere. I it-kontoret på Ærø er der tre ansatte, og Bettina Rosenbæk er ikke kun leder, hun skal også deltage i den praktiske drift af it-systemerne.
"I de større kommuner kan man have specialiserede medarbejdere, det har vi svært ved. Når vi er så få ansatte, som vi er, skal vi have en bred viden om systemerne," siger Bettina Rosenbæk.
It-lederen har svært ved at vurdere, hvorfor lønniveauet på Ærø og de andre øer er så lavt, selv om der er tale om små kommuner.
"Jeg ved ikke, hvad det skyldes. Det kan have noget med at gøre, at man politisk ikke er klar over, at det er en vigtig funktion, men man har et stort ansvar og medarbejderne skal alligevel levere det samme som i en stor kommune," siger Bettina Rosenbæk.
Fagforeninger forundrede
Formanden for HK/Samdata Pia Brade er utilfreds med lønningerne i bunden af tabellen.
Erik Swiatek, organisatorisk næstformand i en anden it-fagforening, Prosa, er enig i Pia Brades vurdering.
"Det, jeg synes er mest markant, er lønningerne i de ti kommuner, som betaler mindst. Hvis disse it-folk med bundlønninger reelt er chefer, så synes jeg, det er bekymrende - også set i forhold til Danmarks overordnede mål om digitalisering," siger han og fortsætter:
"Og hvis chefernes bundlønningerne afspejler lønniveauet i resten af it-afdelingen, får de svært ved at tiltrække den rigtige arbejdskraft i betragtning af det pres, der ligger på kommunerne for at implementere det digitale Danmark."
De lavest lønnede er også en torn i øjet på Pia Brade, HK/Samdata
"Det er ikke i orden at have ledelsesmæssigt ansvar og skulle arbejde i en politisk organisation som en kommune og så være så lavt lønnet," siger Pia Brade
Hun mener også, at ø-kommunerne kan få svært ved at tiltrække arbejdskraft.
Læs listen fra regionerne.
Læs listen fra kommunerne.
Læs listen fra ministerierne.
Se top ti.
