Sådan får du mest ud af multimedieskatten

It-akademiet: Multimedieskatten er en realitet fra nytår. Nu er det tid til at forbedrede sig, hvis man vil have det optimale ud af sine skattekroner, lyder rådet fra nogle af forhandlerne.

Artikel top billede

Hvis du bruger din arbejdsmobil eller den bærbare arbejds-pc hjemme i privaten, så skal du betale multimedieskat. Det er den simple udlægning af de regler, der træder i kraft til nytår.

Og i stedet for at brokke sig over den nye skat, så kan danskerne lige så godt komme i gang med at finde ud af, hvordan de får mest muligt for skattekronerne.

Sådan lyder rådet fra nogle af de virksomheder, der sælger bredbånd, tele- og it-ydelser til virksomhederne.

En af de virksomheder er Atea, som allerede er i gang med at sælge sine pakkeløsninger til virksomheder og medarbejdere rundt omkring.

Udnytter flatrate-skatten

Atea forsøger i samarbejde med TDC især at sælge et produkt, der kaldes Det Frie Valg. Produktet sigter mod at give medarbejderne mulighed for selv at vælge, hvilken telefon eller pc, de får stillet til rådighed, eller om de vil have en ekstra - udover den de allerede har via deres arbejdsgiver - ekstraprisen betales så af medarbejderen selv gennem en bruttolønsordning, hvor prisen trækkes fra lønnen før skat.

Direktør i Atea Søren Jensen forklarer, at multimedieskatten er den samme, hvad enten man får den ene eller den anden type computer eller mobil stillet til rådighed.

"Da multimedieskatten er konstant kan man sige, at jo mere du køber eller får stillet til rådighed, jo mere sparer du," lyder fra Atea-direktøren.

I Telia, som for tiden er ved at udvikle produkter til virksomhederne på dette område, er salgs- og marketingdirektør Søren Krogh-Nielsen på linje med navnebror Søren Jensen fra Atea.

"Hvis du beskattes af 3.000 kr, så ligger du på mellem 1.200 kroner og 1.600 kroner afhængig af din skattesats. Det er mellem 100 og 130 om måneden," siger Søren Krogh-Nielsen fra Telia og tilføjer, at en 10 Mbit/s bredbåndsforbindelse vil koste mere end det i dag.

"Det er det, der er godt med en flatrate-skat," siger han og tilføjer, at det helt sikkert bliver en vinkel, virksomhederne og de ansatte skal diskutere i fremtiden. For når man først skal betale skatten, vil den enkelte formentlig have så meget som muligt ud af sin arbejdsgiver.

Atea går efter tilvalg

Atea har allerede i sommer holdt seminarer for 300 store kunder i Danmark for at få sat skub i salg i forbindelse med den nye multimedieskat.

Og for Atea handler det i vidt omfang om at få virksomhederne til at give deres medarbejdere nye muligheder. For multimedieskatten åbner for, at medarbejderen gennem bruttolønsordninger kan få en "rabat" på hardware og teleydelser, der svarer til skatten på den sidst tjente krone.

"Hvis vi sælger eksempelvis en netbook med 3G-abonnement til en virksomhed for 499 kroner om måneden, så betaler virksomheden som udgangspunkt for denne," forklarer Søren Jensen og uddyber medarbejdernes nye mulighed.

"Men jævnfør den nye skat, så kan medarbejderen lave en bruttolønsordning og betale den selv. Så trækker man de 499 kroner fra hans løn før skat, og da de fleste i it-branchen betaler topskat, så sparer medarbejderen fra 2010 reelt 56 procent af prisen," siger Søren Jensen. Det svarer ifølge Søren Jensen til omkring 220 kroner netto på lønnen.

Søren Jensen fra Atea mener desuden, at der trods debatten om multimedieskatten tidligere i år er relativt stor klarhed over reglerne. For langt de fleste vil nu blive beskattet.

"Multimedieskatten er ret klar, nogle vil nok mene, at den er ret rigid," siger Søren Jensen.

"Den væsentligste forskel er at du kan lave bruttolønsfinansiering så det ud over telefon omfatter pc, terminal, oprettelsesgebyrer og etableringsomkostninger," konstaterer han og tilføjer:

"Nu kan vi tilbyde alle multimedier og lave bruttolønsfinansiering af dem."

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S