Microsoft trækker stikket ud til Windows 7 RC

Microsoft lukker i dag for adgang til RC-udgaven af virksomhedens næste styresystem. Der er dog stadig næsten et år til, at versionen lægges endeligt i graven.

Artikel top billede

Siden starten af maj har det været muligt at hente Windows 7 Release Candidate (RC) ganske gratis. Men nu er det slut med at anvende software-gigantens kommende styresystem uden betaling.

Fra og med den 20. august er det nemlig ikke længere muligt at downloade RC-versionen af Windows 7 fra Microsofts websted.

Har man allerede installeret Windows 7 RC på sin maskine, har man dog stadig lidt tid, før versionen lukker og slukker. Man kan nemlig anvende versionen uden licensproblemer helt frem til 1. marts 2010.

Efter denne dato vil programmet genstarte hver anden time frem til 1. juni, hvor programmet tager livet af sig selv.

Formålet med en RC-udgave er, at brugerne kan afprøve systemet i deres eksisterende miljø og file eventuelle hjørner til, før den endelige udgave sendes ud.

Betalingsversionen er på trapperne

Den endelige udgave af Windows 7 sættes på forhandlernes reoler den 22. oktober. Fra denne dato kan brugerne således erhverve en version af programmet.

Microsoft har allerede sat prissedler på de forskellige versioner af styresystemet.

Opgraderingerne findes i følgende eksemplarer og kommer til at koste henholdsvis:

Home Premium: 893 kroner, Professional: 2.122 kroner og Ultimate: 2.226 kroner. Alle priserne er fælles for hele Europa.

Frem til 31. december 2009 giver Microsoft den fulde version af Windows 7 til opgraderingens pris.

Fødslen af Windows 7 betyder ikke umiddelbart døden for Windows Vista, hvis man foretrækker det styresystem. Vista vil fortsat være på hylderne frem til januar 2011.

Hvis man vil købe sig en ny computer inden den 22. oktober, men stadig gerne vil have Windows 7 på maskinen, kan det mange steder lade sig gøre.

Microsofts udgangspunkt er at alle, der køber en Vista-maskine fra nu og frem til lanceringen af Windows 7, vil få smidt en opgradering med oven i hatten, enten gratis eller med rabat, og mange af pc-producenterne er med på opgraderings-projektet.

Forretningskunder med volume-licenser og en Software Assurance-aftale kunne downloade den engelsksprogede Windows 7 RTM fra 7. august.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Centerchef til Center for Applikationer i PET

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Tekniske Sikkerhedsrådgivere

    Københavnsområdet

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job