JN Data i stor fyringsrunde: Deler fyresedler ud til stort antal medarbejdere og nedlægger stillinger

JN Data skal spare penge og fyrer 30 ansatte og nedlægger en lang række stillinger.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

JN Data uddeler fyresedler til 30 af sine medarbejdere og nedlægger i samme ombæring i alt 42 stillinger i organisationen.

Det sker for at spare penge, meddeler selskabet.

"JN Data har i nogen tid oplevet et stigende omkostningspres, blandt andet drevet af højere udgifter til hardware og software, og derfor har den samlede ledergruppe besluttet at foretage en ekstraordinær tilpasning af organisationen for at imødekomme disse stigende omkostninger;" meddeler selskabet.

JN Data ejes i fællesskab af Bankdata, BEC, Nykredit Realkredit og Jyske Bank med Bankdata og BEC som hovedejere.

Selskabet har sine hovedafdelinger i Silkeborg og i Roskilde, hvor det har kontorer sammen med BEC.

Her står JN Data for drift af infrastrukturen under bankernes store service-løsninger, altså datacentre, mainframe-miljøer og lignende forbundet med systemdriften.

Selskabet har i alt mere end 700 medarbejdere under ledelse af CEO Søren Lindgaard.

Han siger, at det er nødvendigt, at JN Data tilpasser organisationen i en tid, hvor omkostningerne stiger.

"Det er nødvendigt, så vi fortsat kan være en attraktiv og konkurrencedygtig leverandør overfor kunderne. Vores fokus lige nu er at tage ordentligt hånd om de berørte medarbejdere og samtidig sikre, at JN Data står stærkt til de opgaver og krav, vi møder på den korte og lange bane," lyder det fra ham.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S