MidtVest Bredbånd maner til ro i konkurssag

Bestyrelsesformand Flemming Poulsen fra MidtVest Bredbånd tror på, at problemerne i konkursboet bliver løst stille og roligt. Der er dog en "kontraktlig uenighed" med Smile Content i vejen.

Artikel top billede

Foto: MidtVest Bredbånd

Der er opstået knas i konkursboet efter fiberselskabet MidtVest Bredbånd.

Uklarheder omkring moms samt konflikt med en leverandør betyder, at sagen omkring konkursboet endnu ikke er afsluttet. Det var ellers meningen, at alt skulle være løst nu, fortalte kuratoren i konkursboet i går til Computerworld.

Det er dog langt fra dramatisk, at det nu trækker ud, mener bestyrelsesformanden i MidtVest Bredbånd, Flemming Poulsen.

"Sådan opfatter vi det ikke. Vi synes, at vi havde forberedt denne her sag rigtig, rigtig godt, og at det kunne køre efter en snor, men så er der altså en lille kurve på snoren. Det er det," siger han.

Uenighed omkring en kontrakt i vejen

Flemming Poulsen ønsker ikke at konkretisere, hvad momssagen drejer sig om, men han kalder den for "død kompliceret". Dertil kommer konflikten med en leverandør, som Flemming Poulsen ligesom kurator ikke vil sætte navn på.

Der er dog formentlig tale om indholdsleverandøren Smile Content. I hvert fald bekræfter direktøren i selskabet, at noget stadig er uafklaret.

"Det er rigtigt, at vi har en kontraktlig uenighed med MidtVest Bredbånd," fortæller selskabets administrerende direktør, Kim Wehrs, til Computerworld.

Direktøren ønsker dog ikke at komme nærmere ind på, hvad uenigheden drejer sig om.

Bestyrelsesformanden hos MidtVest Bredbånd, Flemming Poulsen, er dog sikker på, at sagen nok skal blive løst.

"Folk skal tilbage fra ferie, og når de er tilbage, så går maskinerne i gang igen. Det er jo lidt det, der er problemet. De, der havde fat i sagen før sommerferien, får pludselig en afbrydelse, og nu kommer de tilbage," fortæller Flemming Poulsen.

MidtVest Bredbånd blev i juli erklæret konkurs, efter at fiberselskabet havde været under afvikling oven på en betalingsstandsning. Privatkunderne blev solgt fra til norske Lyse, mens Nianet overtog erhvervsdelen i firmaet.

Annonce

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

Københavnsområdet

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S