Dansk it-leder har stor succes på Filippinerne

Interview: Efter mange år som selvstændig forretningsleder i Asien blev Uffe Henrichsen NNIT-mand, da den danske it-virksomhed købte ham og hans Manila-baserede softwareudvikler-firma.

Artikel top billede

Købet af Corebuilt er den naturlige følge af et godt samarbejde, mener John Vammen (tv), vicepræsident i NNIT, og Uffe Henrichsen, administrerende direktør i NNIT Philippines. Foto: Jacob Boserup (Foto: Jakob Boserup / Jakob Boserup)

Da NNIT i forrige uge annoncerede købet af den Manila-baserede softwarevirksomhed Corebuilt, fik den Novo Nordisk-ejede it-servicevirksomhed ikke kun 50 filippinske software-udviklere med i handlen, men også danske Uffe Henrichsen.

Det er en mand, som ikke har været meget i Danmark de seneste år. Faktisk er 38-årige Uffe Henrichsen opvokset i Hong Kong, hvor hans far arbejdede for et dansk ingeniørfirma.

Senere blev han selv uddannet civilingeniør på DTU i Danmark, men Asien sidder i hans blod, og Uffe Henrichsen slog gladelig til, da han for 12 år siden fik mulighed for at lade sig udstationere som it-konsulent i Manila, Filippinernes hovedstad, for et japansk rådgivende ingeniørfirma.

Den nye lufthavn

"Det var Japans største rådgivende ingeniørvirksomhed på det tidspunkt. Jeg arbejdede på forskellige store infrastrukturprojekter og havde blandt andet et år i Bangkok, hvor jeg var it-konsulent på den nye lufthavn," fortæller Uffe Henrichsen

Han pendlede mellem Bangkok og Manila, hvor det japanske firma havde regionalkontor.

Samtidig var han med til at etablere en afdeling i Manila, der skulle udvikle software til det japanske moderselskab i Tokyo.

Afdelingen udviklede Microsoft-baserede forretningsløsninger og portaler og voksede sig større gennem et par år.

Stod pludselig som medejer

Uffe Henrichsen var chef for foretagenet, men det japanske moderselskab rendte ind i et par dårlige år omkring 2002-2003 og valgte at skille softwareudviklerafdelingen i Manila ud i et separat selskab.

Ved et management buy out blev Uffe Henrichsen dermed medejer af den virksomhed, han havde ledet i en årrække.

"Vi valgte navnet Corebuilt Technologies. Der var ingen japanske ansatte, kun mig og filippinere."

To sprog, 60-70 dialekter

Som outsourcing-land er Filippinerne et oplagt godt sted at kigge på, mener Uffe Henrichsen.

Det er selvfølgelig ikke så overraskende, at han mener lige præcis det. Men han har uomtvisteligt en pointe i, at Filippinerne er mere vestligt orienteret end for eksempel Kina og Indien.

"Filippinerne er historisk set et amerikansk protektorat, og den amerikanske påvirkning er meget stor i Filippinerne. Det er dygtige folk, og deres engelsk er på et højt niveau. Det gør det lettere at gennemføre også meget komplekse projekter, hvor behovet for præcis kommunikation er afgørende," siger Uffe Henrichsen.

Filippinerne er tosproget, engelsk og filippinsk. Filippinsk er et kombinationssprog blandt mange af de oprindelige sprog, så der er en seks-syv hovedsprog ud over det officielle, og yderligere 60-70 dialekter.

"Derfor taler man engelsk for at være sikker på, at man forstår hinanden," forklarer Uffe Henrichsen.

I dag er Uffe Henrichsen så blevet NNIT-mand, og fortsætter som chef for NNIT Philippines. Der bliver ikke den store forskel på hans hverdag efter salget, mener han.

"Partnerskabet med NNIT, som har fungeret godt, drives videre. Det giver en sikkerhed for begge parter for, at vi kan videreudvikle det til næste niveau. Ideen er, at vi får kørt mange af NNIT's processer over i virksomheden."

Betyder afstanden det store?

At der i vore dage ikke er så langt til Asien fra Danmark stod klart, da kontakten mellem den dansk/filippinske softwarevirksomhed kom i stand via NNIT-medarbejdere, som kendte Uffe Henrichsen fra tidligere.

Corebuilt fik bestilling på en lille udviklingsopgave for NNIT

"Den gik ret godt, og vi fik flere opgaver fra NNIT," siger Uffe Henrichsen.

Selvom Filippinerne geografisk set ligger overordentligt langt væk fra Danmark, er det ikke noget, der giver anledning til betænkeligheder, siger John Vammen, NNIT's vicepræsident.

"Vi har samarbejdet med Uffe Henrichsen og Corebuilt gennem fem år, og distancen har ikke været et problem. Nærmest tværtimod for på grund af tidsforskellen får vi et arbejdsvindue, der er seks timer længere. Men det tager da lang tid at komme derud og hjem igen," erkender John Vammen,

Han var sammen med NNIT's direktør og finansdirektør i Filippinerne i juni måned for at besigtige virksomheden før købet.

Ikke et nyt IT Factory

"Det var en meget positiv oplevelse. Der var både en ledelse og et kontor og dedikerede medarbejdere, og vi kunne sørme også se, at de producerede noget og har styr på det, de laver. Så det var ikke et nyt IT Factory," griner John Vammen.

NNIT-vicepræsidenten fortæller, at NNIT har meget fokus på sourcing, fordi det efterspørges af kunderne.

"Det er også noget, vores konkurrenter gør meget brug af. Det er vigtigt for os at have en plads i den del af markedet, og det er en del af vores strategi, at vores vækst skal ske også på baggrund af det," siger han.

NNIT har i forvejen et selskab i Kina og kontorer i Schweiz og Tjekkiet.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job