Logica fyrer i Århus og Aalborg

It-serviceselskabet Logica afskediger et tocifret antal medarbejdere i Århus og Aalborg. Baggrunden er blandt andet tabet af en stor kunde til Rambøll.

Artikel top billede

Logica fyrer, og en medvirkende årsag er, at selskabet har tabt drift og udvikling af Uni-C's studieadministrative systemer til Rambøll Informatik.

Omorganiseringer og sammenlægning af enheder ligger bag afskedigelsen af en stribe medarbejdere hos it-serviceselskabet Logica, fortæller den administrerende direktør Jesper Scharff.

Har afskedigelserne også noget at gøre med, at I har tabt Uni-C som kunde til Rambøll?

"Det spiller selvfølgelig også en rolle," medgiver Jesper Scharff, der ikke "kan huske", om der også bliver fyret i Logicas hovedkvarter i Ballerup i udkanten af København.

Rygter vil vide, at 15 har fået en fyreseddel hos Logica. Jesper Scharff siger, at det er "færre", men vil ikke sige præcist, hvor mange selskabet afskediger.

Logica var for dyr

Ifølge virksomhedens hjemmeside beskæftiger Logica 750 medarbejdere over hele landet, så procentuelt er de knap 15 ikke overvældende.

Ordren, som Logica har tabt til Rambøll Informatik, handler om udvikling og vedligehold af fire studieadministrative systemer. Ifølge Uni-C's hjemmeside spiller økonomien en vigtig rolle.

"Vi har valgt udbudsrundens økonomisk mest fordelagtige tilbud," udtaler Henrik Mikkelsen, underdirektør i UNI-C i en pressemeddelelse.

Sidste forår slap Logica Danmark fri af den 1.300 mand store fyringsrunde, som moderselskabet annoncerede, men dengang sagde Jesper Scharff også, "men jeg kan selvfølgelig ikke love noget," og holdt dermed en kattelem åben for de aktuelle fyringer.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S