Intel tror på større omsætning end forventet

Intel oplyser, at virksomhedens forventninger til omsætningen i tredje kvartal er steget.

Artikel top billede

Intels øverste chef, Paul Otellini, har atter grund til at smile - omsætningen ventes af overgå såvel egne prognoser som analytikernes forventninger.

Computerworld News Service: På grund af højere efterspørgsel end forventet på processorer og chipsæt er Intels forventninger til omsætningen i tredje kvartal nu højere end den tidligere prognose. Det puster til håbet om, at hardware-sektoren vil komme sig ovenpå recessionen i andet halvår 2009.

Intel forventer en omsætning i tredje kvartal på 46,87 milliarder kroner, "plus/minus en milliard". Til sammenligning lå den tidligere prognose på 44,28 milliarder kroner plus/minus 2,08 milliarder. Selv i den lave ende af den nuværende vurdering vil Intel overgå forventningerne fra de analytikere, der blev adspurgt af Thomson Reuters, og som forudså en omsætning på 44,53 milliarder kroner.

Den tidligere prognose blev offentliggjort under Intels sidste kvartårlige regnskabsopgørelse 14. juli.

Intel oplyser også, at virksomheden forventer, at dens bruttomargin for det nuværende kvartal vil være i "den øvre halvdel" af den tidligere vurdering på 53 procent plus/minus to procentpoint. Bruttomargin er forskellen mellem omsætning og salgsomkostninger og er en nøgleindikator for en virksomheds finansielle stabilitet.

Intel vil efter planen offentliggøre sit regnskab for tredje kvartal 13. oktober. Virksomheden understreger, at økonomien stadig kan nå at ændre sig før da, og opremser i fredagens udtalelse en række risici.

"Vedvarende usikkerhed i de globale økonomiske omstændigheder udgør en risiko for den samlede økonomi, hvor forbrugere og virksomheder kan vise sig at udsætte køb på grund af strammere kreditforhold og negative finansnyheder," siger Intel.

Global vækst

Men opjusteringen i Intels omsætningsprognose for det igangværende kvartal giver mening i forhold til analytikeres og andre leverandørers højere forventninger for komponenter og hardware.

På verdensplan ser chipmarkedet bedre ud end for blot få måneder siden, påpeger Gartner. I en rapport fra sidste uge vurderer markedsanalytikeren, at den globale chipomsætning i år vil nå op på 1.104 milliarder. Selvom dette tal er 17,1 procent lavere end sidste år, så er det højere end Gartners tidligere vurdering, der beskrev en nedgang på 22,4 procent.

Den globale efterspørgsel på pc'er, mobiltelefoner og forskelligt forbrugerelektronik er højere end hvad, der blev forventet tidligere på året, siger Gartner.

Selvom både Hewlett-Packard og Dell for nylig bekræftede salgsnedgange for andet kvartal sammenlignet med samme periode sidste år, så siger begge virksomheder også, at de forventer, at efterspørgslen vil stige igen i andet halvår. Dell, der offentliggjorde sit kvartalsregnskab torsdag, oplyser, at den kvartårlige indtjening faldt med 23 procent til 2,46 milliarder kroner. Men koncernchef Michael Dell er optimistisk.

"Hvis de aktuelle efterspørgselstendenser fortsætter, forventer vi, at omsætningen i andet halvår bliver stærkere end i første halvår," siger han i en udtalelse.

It-investorerne har reageret positivt på de opmuntrende prognoser. Intels aktier steg med 4,84 kroner (0,93 USD) til 106,26 kroner (20,40 USD), tre timer efter de amerikanske markeder åbnede fredag. Advanced Micro Devices' aktier steg med 1,15 kroner (0,22 USD) til 23,17 kroner (4,45 USD). HP's aktier steg med 1,77 kroner (0,34 USD) til 236,94 kroner (45,50 USD), mens Dells aktier steg med 3,18 kroner (0,61 USD) til 84,68 kroner (16,26 USD).

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events |

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job