ITEK: Skilt ikke med lønnen i jobannoncer

Danske arbejdsgivere skal ikke røbe lønnen i jobannoncer, ligesom man gør det i England, mener ITEK under Dansk Industri. Fagforening taler for mere åbenhed.

Artikel top billede

Danske arbejdsgivere røber ikke lønnen i sine jobannoncer i modsætning til sine engelske kollegaer.

Og sådan skal det forblive, mener ITEK under Dansk Industri.

"Forskellige lande har forskellige skikke - i Sverige kan du gå ind på skattevæsenets hjemmeside og se, hvad din nabo tjener," siger direktør Tom Togsverd fra ITEK.

Han mener, at det er klogt, at danske arbejdsgivere fortsætter den hidtidige praksis.

Direktøren peger på, at at løn kun er én blandt mange parametre, der afgør, om du har en attraktiv arbejdsplads at byde på.

Han peger også på, at mange vilkår og fordele ved siden af udbetalt løn også bør indgå i medarbejderens kalkyle.

Her tænker Tom Togsverd blandt andet på, hvor mange timer det forventes, at man arbejder ekstra, politik vedrørende barsel med videre.

Desuden mener ITEK, at løn altid bør være et individuelt anliggende.

Endelig frygter Tom Togsverd, at at en forhåndstilkendegivelse om et lønniveau fjerner fokus fra jobbets indhold.

"Med den rigtige profil vil man alligevel give mere, ligesom man - hvis man kun kan få det næstbedste - har mulighed for at sætte startlønnen ned," siger han.

"Alt i alt er det en god investering at bruge lidt tid på at få afklaret, om man har det rigtige match - og så finder man nok ud af det med lønnen," siger Tom Togsverd.

Fagforening vil gerne have mere åbenhed

Hos it-fagforeningen Prosa er man på ingen måde kategorisk afvisende over for jobopslag med angivet lønniveau.

"Som udgangspunkt skal løn ikke være hemmelig. Så at nævne lønnen i annoncen kan være en god ting," siger formand Niels Bertelsen fra Prosa.

Han understreger dog, at der kan dog være tilfælde, hvor det at nævne lønnen kan begrænse antallet af ansøgere, fordi de opfatter lønnnen for lav eller for høj.

"Hvis der i virksomheden er en lønpolitik, der indebærer ,at lønnen mere eller mindre ligger fast, kan de jo lige så godt offentliggøre den, og dermed sikre, at en ansøger ikke har en urealistisk forventning til lønnen."

"Omvendt, hvis det faktisk er muligt at forhandle lønnen ud fra erfaring, uddannelse og kompetencer, og der er et stort lønspænd i virksomheden, kan det være både problematisk og meningsløst at opgive et lønniveau, da det både kan afskrække ansøgere med mange kvalifikationer og omvendt give ansøgere med få kvalifikationer en urealistisk forventning," siger formanden.

Derfor vil det også skulle være en afvejning i hver enkelt tilfælde, mener fagforeningen.

"Det afhænger fuldstændig af den enkelte virksomheds lønpolitik, og hvor bredt en virksomhed ønsker at søge. Men som nævnt indledningsvist, hvis formålet for virksomheden er at sikre hemmeligholdelse af lønningerne i den pågældende virksomhed, kan vi ikke lide det," slutter han af.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S