EMC investerer knap otte milliarder kroner i Indien

EMC udvider afdelingerne for research og udvikling samt levering af tjenester fra Indien.

Artikel top billede

Computerworld News Service: EMC planlægger at investere 7,8 milliarder kroner i Indien i løbet af de næste fem år. Hensigten er at udvide afdelingen for research og udvikling (R&D) og leveringen af tjenester fra Indien, fortæller et medlem af virksomhedens ledelse.

Investeringer er den største fra en ikke-amerikansk virksomhed, og dertil kommer desuden de godt 2,6 milliarder kroner, som virksomheden allerede har investeret i Indien. Det fortæller David Goulden, som er executive vice president og økonomi-direktør for EMC, til journalister i Bangalore.

I januar fortalte virksomheden, at den ville spare 2.400 job, hvilket ville kunne reducere de årlige omkostninger med godt 1,8 milliard kroner i år og med renter godt 2,6 milliarder i 2010.

EMC vil fortsat fokusere på at kontrollere omkostninger under den nuværende krise, men virksomheden vil desuden også investere i nye muligheder, understreger David Goulden.

Onsdag indviede selskabet sin nye næsten 50.000 kvadratmeter store facilitet i Bangalore. Det vil huse et R&D-center og tilbyde kundesupport-tjenester samt tjenester til EMC's interne it-organisation.

R&D-afdelingen vil være tre gange større end den gamle, og den vil kunne bære op mod 3.500 ansatte, fortæller David Goulden. Den vil desuden give EMC's sælgere i Indien mulighed for at arbejde tættere sammen med landets produktudviklings-hold, så de sammen kan udvikle produkter til Indien og relaterede markeder, tilføjer han.

Samarbejde med Cisco

Afdelingen vil desuden skulle samarbejde med Ciscos Bangalore-baserede R&D-afdeling om fælles produktudvikling, forklarer David Goulden. Han kommenterer dog ikke den rapport i The Wall Street Journal, der fortalte, at Cisco planlægger et samarbejde med EMC om teknologi-tjenester.

Tjenesterne udgør en vigtig del af EMC's omsætning, men virksomhedens tjeneste-fokus er på at gøre kunderne i stand til at bruge EMC's produkter bedst muligt, siger David Goulden. Virksomheden vil ikke indlade sig på generel system-integration og services as a business ligesom IBM og Hewlett Parckard, tilføjer han.

EMC har i dag omkring 2000 ansatte i Indien. Dertil kommer yderligere 2.000 medarbejdere hos outsourcere, der leverer tjenester til virksomhedens forskellige projekter. Firmaet afslører ikke, hvor mange nye arbejdspladser, der bliver skabt i Indien som et resultat af den nye investering.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S