It-kæmper på vej i krig med staten

I kølvandet på en række fejlslagne offentlige it-projekter, er der udbrudt nervekrig om, hvem der har skylden. Leverandørerne håber på våbenhvile med staten.

Artikel top billede

Staten og leverandørerne er på vej i krig med hinanden.

Skylden for offentlige budgetoverskridelser på op mod en milliard kroner og nogle af Danmarkshistoriens mest udskældte it-projekter skal placeres.

Lige nu peger flaksehalsen i retning af it-leverandørerne.

"De meldinger jeg har fået er, at nogle har hidset sig op til at mene, at det er leverandørernes skyld," siger Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri.

Den udlægning er hverken ITEK eller it-leverandørerne parat til uden videre at acceptere. Derfor er der lagt op til kamp i de kommende måneder.

De udskældte it-projekter blev kritiseret af Rigsrevisionen for forsinkelser og budgetoverskidelser.

Da kritikken blev fremført hed finansministeren Lars Løkke Rasmussen (V), og han reagerede på kritikken, som han fandt passende.

I kølvandet har Finansministeriet nedsat en arbejdsgruppe, der indtil nu har arbejdet for nedrullede gardiner. Det er det arbejde, Tom Togsverd og ITEK gerne vil have åbnet mere op, blandt andet fordi det forlyder, at arbejdsgruppen vil give leverandørerne hovedansvaret for de mange og meget dyre problemer.

"Det er lidt uheldigt, at man på den side af bordet har gravet sig lidt ned i et hul. Uden at have snakket med os," siger direktør Tom Togsverd fra ITEK.

"Det er selvfølgelig også nemt at forestille sig, hvis man sidder der på den anden side af bordet, at det er de andres skyld".

"Men det er en lidt dum situation. Hvis man skal levere gode resultater, så skal man have tillid til hinanden. Derfor ser jeg en stor opgave eller udfording i, at vi får genskabt den tillid," siger Tom Togsverd.

Tillidskløft gravet i årevis

Direktøren forklarer, at det anstrengte forhold mellem leverandører og stat begyndte dengang Finansministeriet indførte en benhård indkøbspolitik.

"Det hele begyndte, da Finansministereiet begyndte at lave nogle relativt hårde udbudsrunder. Det var der nogle leverandører, der synes gik lige lovligt hårdt for sig. Det er så et par år siden nu," siger Tom Togsverd.

Siden var der en manglende koordinering mellem hvad SKI lavede og hvad Finansministeriet lavede.

"Det affødte også irritation," siger Tom Togsverd.

I dag har Finansministeriets arbejdsgruppe set på otte- ni projekter og talt med aktørerne i projekterne. Plus man har talt med en række private CIO's og hørt deres erfaringer.

Og på den baggrund vil arbejdsgruppen nu prøve, at lave et slags problemkatalog og en række anbefalinger.

Men inden konklusionerne foreligger vil ITEK under Dansk Industri altså gerne høres.

"Inden man nu kaster sig alt for langt ud i løsningerne, så var det måske en god idé, at vi får snakket lidt sammen," siger direktør Tom Togsverd fra ITEK.

Fredspiben fundet frem

Og ITEK har netop fået lovning på en fredelig snak med statens repræsentanter.

"Nu får vi dialogen. Det glæder vi os til. Så håber vi, at vi kan komme ud med pænt rent tøj, der er strøget, så vi ikke skal se på alt det snavsede vasketøj."

"Der skal laves tillidsskabende foranstaltninger, så vi kan finde hinanden igen. Og det tror jeg vi kan," siger Tom Togsverd.

Direktøren peger på, at ITEK gerne vil tegne et et andet billede end Rigsrevisionen. Men ITEK ønsker også at komme i en reel dialog om, at ting måske kan gøres bedre.

"Går man ind og kigger på de enkelt projekter Rigsrevisionen har kigget på, så er nogle af de her overskridelser altså ret beskedne," siger Tom Togsverd.

Han spørger retorisk om overskridelser på 10-20 procent overhovedet er unormalt på anlægsprojekter.

"Og så det med tiderne. Det er da rigtigt, at nogle er længere, men andre er to til tre måneder. Det bliver pustet meget op," siger Tom Togsverd.

Generelt finder han det ærgerligt, at der kun fokuseres på de få mislykkede projekter og ikke de mange gode projekter.

"Det er uheldigt, hvis der bliver generaliseret ud fra nogle få uheldige ting," siger Tom Togsverd.

Han understreger, at ITEK til mødet også vil komme ind på hvordan tingene kan gøres bedre.

Her peger han blandt andet på rollefordelingen i projekterne i form af hvornår et projekt eksempelvis bliver overleveret til kunden.

Annonce

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Mainframe and .NET Developer

Københavnsområdet

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,