Computerworld News Service: Begrebet teknologisk "singularitet" dækker over det øjeblik, hvor maskinernes intelligens svarer til eller ligefrem overgår menneskets. Det er blevet udbredt af tænkere som Raymond Kurzweil, opfinder og forfatter, som ofte henviser til Moores Lov i sine argumenter om teknologiens eksponentielle udvikling.
Der er mange, der gerne vil høre Justin Rattners meninger om singulariteten, da han er teknologidirektør for verdens største chipproducent og chef for Intel Labs, som er virksomhedens primære forskningsafdeling.
I et interview for nylig med Network World fortæller Justin Rattner, at han har "forsøgt at undvige spørgsmålet om, hvornår singulariteten kan tænkes at ske," men siger, at den kunstige intelligens konstant bliver bedre på grund af Kurzweils 'lov om accelereret afkast' (Law of Accelerating Returns), som han mener, at Moores Lov er det bedste eksempel på.
"Der vil komme et forbavsende stort antal maskiner, der udviser menneskelignende formåen. Ikke i den samme udstrækning som hvad mennesker kan i dag, men disse maskiner vil på et stigende antal områder udvise mere og mere menneskelignede intelligens, særligt inden for perceptuelle opgaver.
Så ja, på et tidspunkt, forudsat en hel række fremskridt og gennembrud, så er det ikke utænkeligt, at vi vil nå et punkt, hvor maskinerne opnår menneskelig intelligens," siger Justin Rattner.
Forskerne arbejder allerede på at indoperere neurale sensorer og chip i hjernen, hvilket kan gøre det muligt for folk at styre proteser neurologisk ligesom naturlige lemmer. Dette bliver sandsynligvis "en relativt rutinemæssig operation" inden for få år, fortæller han.
Selvom mange kommentatorer ifølge Justin Rattner er optaget af singulariteten, der stadig ligger langt ude i fremtiden, så beskæftiger han sig mere med, hvordan loven om accelereret afkast "manifesterer sig," og hvordan den kan bringe utrolige fremskridt med sig heriblandt forandring af eller tilføjelser til den menneskelige krop.
"Mulighederne for at augmentere menneskelig intelligens med kunstig intelligens bliver hele tiden mere reelle og forskelligartede, forudsat at grænseflade-teknologierne udvikler sig eksponentielt," forklarer han.
På vej mod exaflops
Teknologidirektøren syn på sagen er selvsagt også højt respekteret inden for super computing, og han vil holde åbningstalen ved konferencen SC Supercomputing i Portland, Oregon i november. Næsten 80 procent af verdens 500 hurtigste supercomputere bruger Intel-processorer.
Verdens første maskiner med petaflops-ydelse, det vil sige, maskiner som kan yde mindst en million milliard beregninger i sekundet, kom først i drift sidste år. Men supercomputer-branchen ser ifølge Rattner allerede frem mod at skulle tælle i exaflops, som er 1.000 petaflops.
Justin Rattner oplyser, at de grundlæggende teknologier bag en fremtidig exaflops-maskine kan blive demonstreret i midten af det næste årti, og alt afhængig af statslige investeringer kan de første exaflops-maskiner komme i drift i anden halvdel af 2010'erne.
Men alt dette er stadig afhængigt af, at vi overvinder begrænsningerne i de nuværende computerarkitekturer.
"Nu hvor vi har opnået beregninger i peta-skala, opstår der en stor interesse i at opnå den næste faktor af 1.000. Men det kan vi ikke med nutidens teknologi hovedsagelig på grund af hensyn til strømforbrug. Man ville have brug for et atomkraftværk på 500 megawatt for at køre monstret," fortæller han.
Branchen er nødt til at få strømforbruget ned på noget mere håndterbart, måske et tocifret megawatt-forbrug, mener Justin Rattner. Men arbejdet med dette er kun lige gået i gang.
"Vi har mange, virkeligt store tekniske udfordringer. Vi ved simpelthen ikke i dag, hvordan vi når målet," indrømmer Intels teknologidirektør.
Oversat af Thomas Bøndergaard
