Her er limen der klistrer SharePoint sammen

Interview: Microsoft har enorme forventninger til 'enterprise search'. Computerworld har mødt Microsofts søge-chef, Jared Spataro, som her fortæller om den vigtige lim, der binder SharePoint sammen.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Las Vegas, USA: En af de centrale funktioner i den kommende version af SharePoint, som Microsoft har enorme forventninger til, er den avancerede 'enterprise search'-funktionalitet, der bygger på avancerede norske ideer.

Computerworld har mødt Jared Spataro, Microsofts chef for 'enterprise search', på Microsofts store SharePoint-konference, der netop har fundet sted i Las Vegas.

Jared Spataro. Hvad er 'enterprise search', og hvordan adskiller det sig fra 'internet search'?

"'Internet search' er jo, når man typisk vil søge efter information på tværs af en hel masse offentligt tilgængelige websites.

I 'enterprise search' er fokus rettet mod informationer, som et selskab ejer.

Nogle gange er det på selskabets egen website, andre gange er det bag firewallen. Under alle omstændigheder handler det om at finde informationer, som er i selskabets systemer."

At finde en vej

Hvad er forskellen på teknologierne bag de to søge-former og måden, som man søger på?

"'Internet search' handler meget om evnen til at kapere store størrelsesforhold og om at kunne finde vej gennem den enorme mængde information, der er tilgængelig på nettet.

Størrelse spiller også en rolle i 'enterprise search', hvor det imidlertid handler meget mere om at kunne håndtere en stor kompleksitet.

I 'enterprise search' handler det ofte om håndtering af mere komplicerede ting som sikkerhed, forskellige fil-formater, forskellige biblioteker og så videre."

Hvorfor satser Microsoft så hårdt på 'enterprise search'?

"Det er et spørgsmål, som jeg tit bliver stillet. Der er to store områder, hvor vi ser, at virksomhederne kan få stor gavn af 'enterprise search'.

Det første er bag ved firewallen i det, som vi kalder "produktivitets scenarier" - altså hvor det handler om at få sine medarbejdere til at være mere effektive og begå færre fejl. Her kan en effektiv søgefunktion hjælpe rigtigt meget.

Det andet sted, hvor vi ser stort potentiale, er uden for firewallen - altså på virksomhedernes internet sites, hvor virksomhederne kan anvende search til at høste værdi af deres aktiver.

Det gælder for eksempel mange medieselskaber og detail-selskaber, der handler via nettet. De kan anvende avanceret 'enterprise search' som en slags entredør - en gateway - til deres produkt-katalog."

Fremtiden for søge-robotterne

Nu er den avancerede søgerobot fra Fast Search & Transfer blevet bygget ind i SharePoint. Hvorfor?

"Vi gennemførte jo dette store opkøb (af norske Fast Search & Transfer, red.), som vi er rigtig godt tilfredse med, og vi sælger faktisk Fast-søgeteknologien som både stand alone og som en del af SharePoint.

Vi besluttede at integrere Fast-teknologien i SharePoint, fordi vi kan se en meget stor værdiforøgelse, når man kobler en hel masse 'workloads' sammen - altså ting som CMS, search og business intelligence - på samme platform.

Det giver en meget stor værdi - meget større end når man implementerer systemerne som stand alone.

Det skyldes, at man kan implementere en slags tæt integrerede scenarier, hvor man både kan indtænke, hvad nogle medarbejdere gør helt tidligt i en given proces, hvad der sker undervejs samt hvad andre gør helt til slut i processen.

Og undervejs kan man anvende alle disse forskellige værktøjer.

Her er 'search' en slags lim, der binder alle disse forskellige dele sammen. Så vi mener, at der er meget stor værdi i vores norske high end-opkøb."

Hvilke selskaber opfatter du som Microsofts hovedkonkurrenter på enterprise search?

"Hvis man spørger analytikerne, vil de nok især pege på et selskab som Autonomy.

Uden for firewallen - altså når det gælder internet scenarier - er det et selskab som Endeca. Desuden er der en stribe mindre spillere, som typisk er stærke i bestemte geografiske regioner.

Inden vi købte Fast gennemgik vi nøje alle de store spillere på markedet for enterprise search -Endeca, Fast og flere andre. Vi mener stadig, at vi valgte det rigtige selskab."

Google i den lave ende

Du nævner slet ikke Google?

"Google er jo interessant, for Google befinder sig i den helt lave ende af søgemarkedet. Her har selskabet gjort det rigtigt godt, for folk er typisk været tunet meget ind på 'Google-oplevelsen' på internettet.

Googles løsning inden for 'enterprise search' er faktisk en ting, som vi ser kan føre til flere kunder, for selskabets løsning jo nærmest en slags nødløsning, der gør det muligt at gøre noget fremfor slet ingenting.

Vi ser, at brugerne hurtigt udelukker Googles løsning og siger: "Jeg kunne lide Googles internet-løsning, men inden for firewallen er det slet ikke, hvad jeg havde regnet med".

Det betyder, at vi har mange brugere, der kommer fra Google og over til os, og jeg er sikker på, at vores konkurrenter har den samme oplevelse."

Derfor er Google ikke god bag firewallen

Hvorfor er Google efter din mening ikke god bag firewallen?

"Teknologisk er det meget anderledes at være god bag en firewall, end at være god på internettet.

Uden for firewallen har Google i meget lang tid fokuseret på at fange den sociale sammenhæng. Det er blandt andet sket ved at kigge på links, hvor man kan sige, at bestemt indhold sikkert er populært og relevant, hvis der bliver linket til det fra mange steder.

Den tilgang virker bare ikke, når det gælder 'enterprise search'.

Google har snakket meget om at tage god teknologi og overføre den fra internettet til enterprise, men man kan altså ikke oversætte så rent fra det ene til det andet, som Google har håbet.

Google er vores konkurrent og tilbyder også en løsning inden for 'enterprise search', men vi mener ikke, at Googles tilgang til 'enterprise search' har nogen stor fremtid i de typer scenarier, som vi adresserer."

Hvilke trends ser du på enterprise search-markedet? Hvad kan vi forvente i SharePoint 2015?

"Tidligere har vi set, at de avancerede funktionaliteter, der er i Fast, har været låst fast til den høje ende af markedet, hvor kun meget få virksomheder faktisk har haft adgang til den.

Vi ser en udvikling via tidligere versioner, over denne version og til de kommende versioner, hvor de meget avancerede funktionaliteter bliver tilgængelig for masserne.

Det betyder, at almindelige mennesker og almindelige virksomheder vil få adgang til avancerede søge-funktionaliteter.

Desuden ser vi, at 'search' er i gang med at udvikle sig til helt væk fra 'søge-kassen'. Med det mener jeg, at vi er på vej væk fra den klassiske søge-opfattelse, som Google står for, hvor man taster et ord ind og så får en lang liste med links, som man kan klikke på.

Helt tæt på brugeren

Her tror vi, at search med tiden vil komme meget tættere på den måde, som en bruger interagerer med et givet system på.

For eksempel kan man sagtens forestille sig, at man slår en side op, som så på eget initiativ gennemfører en søgning for dig, så den går tilbage til noget bestemt indhold og udpeger relevante informationer for dig. Det er ikke engang sikkert, at du vil være klar over, at der er en søgning i gang.

Så overordnet vil jeg sige, at 'search' bliver vigtigere og vigtigere i den måde, som folk interagerer med de forskellige systemer på. Og det en udvikling, som vi vil lægge os i front for."

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Sikkerhed | Online

Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S