Konkurrence: Hvem har Danmarks ældste server?

Klima-it: Har din virksomhed landets ældste, fungerende server? Så har du nu chancen for at få skiftet det klimabelastende bæst ud med en spritny server til 25.000 kroner, kvit og frit leveret fra Dell.

Artikel top billede

Har du Danmarks ældste server, kan du få den skiftet ud med Dell's PowerEdge R610.

Den står måske dybt nede i kælderen, gemt i halvmørket bag smarte racks med bladeservere og lækre storage-moduler.

Der har den stået længe, rigtig længe, mens den kører en applikation, der... ja, ingen ved rigtigt, hvad nytte den gør, men ingen har turdet tage strømmen fra den. For hvad nu hvis?

Danmarks ældste server er næppe alene om at bruge hensynsløse mængder elektricitet på afviklingen af sine altmodische applikationer.

Men hvilken i flokken er egentlig den ældste?

Computerworlds læsere har nu chancen for at vise dyret frem.

Ikke for at lade sig udsætte for spot og hån af hele it-danmark. Men fordi, den gamle server sikkert gemmer på lidt it-historie - og fordi det alligevel er på tide at få den skiftet ud.

Computerworld har allieret sig med it-producenten Dell, og sammen slår vi et slag for grøn og bæredygtig teknologi i de danske datacentre og it-afdelinger.

Dell skifter frit og kvit Danmarks ældste server ud med en R610 rackserver til en værdi af 25.000 kroner.

Vedlæg billede og svar på spørgsmål

Vær med i konkurrencen og gå straks på jagt i virksomhedens it-installation. Kig infrastrukturen igennem og se, om det er dig, der har landets ældste server.

Du skal vedlægge et billede af både bæstet og af dig selv, og besvare disse spørgsmål:

Hvorfor kører den stadig og hvad kører den?

Hvem passer den?

Hvordan tænker jeres virksomhed miljø ind i it-investeringer?

De indkomne bud på Danmarks ældste server præsenteres løbende på Computerworld.dk, så indsend dit forslag hurtigst muligt

Vi kårer en vinder sidst begyndelsen af marts 2010.

Vi har brug for at kende anskaffelsestidspunkt, leverandørnavn og model. Det er en forudsætning, at den gamle server stadig er i drift, og at den arbejder i en virksomhed med mindst tre ansatte.

Skriv til server@cw.dk

Svar på spørgsmålene, og vedlæg et billede af den gamle server og et af dig selv, helst i farver og i en opløsning på mindst 300 dpi.

Vi skal have dit svar i hænde senest 1. marts 2010. Vinderen af Dell-serveren får besked direkte, og vi fortæller selvfølgelig også hvem det er her på siden.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Markus Dalsgaard Sisseck

Martinsen Rådgivning & Revision

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics