Intel er gået fra at være techsektorens store taber til årets hotteste chip-producent: Aktien er steget 250 procent 

Mens konkurrenter som Nvidia og AMD har været blandt de bedste investeringer overhovedet, har Intel været en af de værste i tech-sektoren. Men hvad har ændret sig i de seneste 12 måneder, hvor Intel-aktien katapulteret op med 250 procent?

Artikel top billede

For et år siden var Intel et skræmmeeksempel på, hvad der kan gå galt i tech-branchen.

Aktien var på sit laveste niveau i over 10 år, regnskab på regnskab skuffede, og konkurrenterne Nvidia og AMD var stukket af i et tempo, der fik Intel til at ligne en dinosaur i en branche domineret af kunstig intelligens.

Men under 12 måneder senere ser Intel-forretningen markant anderledes ud.

Intels aktie er de seneste 12 måneder steget næsten 250 procent og har dermed overgået langt de fleste af de tech-aktier, der ellers har kørt på AI-medvind.

Faktisk er aktien steget 50 procent alene den seneste måned.

CEO fik lavere løn end André Rogaczewski

Intel-skibet begyndte at vende i marts 2025, da Lip-Bu Tan overtog roret som administrerende direktør i det mildest talt kriseramte selskab fra den daværende CEO Pat Gelsinger.

Det var noget af en opgave, som Lip-Bu Tan dengang blev sat til at løse.

Og det gjorde det ikke mere attraktivt, at det var til en væsentligt lavere løn end hvad den tidligere CEO i Intel, Pat Gelsinger, tjente – faktisk var Lip-Bu Tans grundløn lavere end Netcompanys André Rogaczewski, som Computerworld tidligere har beskrevet:

Lip-Bu Tan blev indsat med formuleringen, at han blot skulle bruge "den nødvendige tid" på jobbet. Hans agenda var klar: Skær ind til benet, sælg det, der ikke hører hjemme i kerneforretningen, og ryd op i Intel.

Og det har han gjort.

I juli 2025 annoncerede Intel, at selskabet ville skære op mod 25.000 stillinger væk og reducere medarbejderstaben fra knap 100.000 til 75.000. Det kom oven på en fyringsrunde i efteråret 2024, hvor over 2.000 ansatte fik sparket som led i en plan om at reducere med 15 procent af den daværende arbejdsstyrke på 120.000.

Trump og Nvidia begyndte at investere

Samtidig begyndte penge at finde vej til Intel fra uventede steder.

SoftBank pumpede to milliarder dollar ind i Intel. Den amerikanske Trump-regering købte ti procent af selskabet – for næsten ti milliarder dollar – som en del af sin nationale AI-strategi om at fremme amerikansk udviklet teknologi.

Og i september 2025 kom måske den mest overraskende nyhed af dem alle. Nemlig da Nvidia, Intels største rival, investerede fem milliarder dollar i selskabet og dermed nu er en af Intels største aktionærer.

De to gamle konkurrenter indgik samtidig et teknologisamarbejde om at udvikle specialdesignede chips til datacentre og pc-markedet.

Sideløbende har Intel solgt ud af sin portefølje og strømlinet forretningen.

51 procent af chipforretningen Altera blev solgt for 4,46 milliarder dollar i juli sidste år, mens selskabet gik i gang med at udskille sin chipfabrikationsenhed, Foundry, som et selvstændigt datterselskab.

I december blev Intels netværksdivision Network and Edge Group ligeledes udskilt i et nyt selvstændigt selskab med navnet NEX, hvor Intel lige nu leder efter strategiske investorer.

CPU-boom giver ny medvind

Og mens Intel har været heldig at få fingrene i tiltrængt kapital, er en vigtig brik i selskabets nuværende medvind, at efterspørgslen på selskabets CPU'er lige nu er tårnhøj.

I AI-æraens begyndelse var det Nvidias GPU'er, der fik al opmærksomheden. Men med fremvæksten af agentisk kunstig intelligens, hvor AI-systemer handler selvstændigt og løser komplekse opgaver, er efterspørgslen på CPU'er til datacentre også steget betragteligt, skriver MarketWatch.

Intel er en af de største producenter af netop den type CPU-chips i verden.

Hertil kommer en række partnerskaber, der har begejstret aktionærerne og investorerne i Intel.

Selskabet samarbejder med Google om specialudviklede infrastrukturprocessorer til Googles datacentre.

Og for nylig meldte Intel sig som chippartner for Elon Musks Terafab, der skal producere chips til Tesla, SpaceX og xAI.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S