Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Så blev det fredag i både Danmark og her i Dripping Springs uden for Austin, Texas, hvor jeg holder et simpelt otte-dages AI-retreat hos min ven James Morle.
Vi sidder ved det originale OakTable (som stod i mit hus i Måløv, indtil det blev shippet over til James) og taster og diskuterer og bliver svært begejstrede over alt muligt AI-halløj.
Og midt i det hele, mens vi havde det allersjovest, smed Anthropic lige modellen Mythos, der er trænet på kendte sårbarheder i alle mulige typer kode (operativsystemer, browsere, osv).
Men det vender vi lige tilbage til.
Vi begynder med ugens citat fra min eks-partner:
Apropos principper: David Heinemeier, der er vendt hjem efter en del år i USA, har - ligesom de fleste andre kode-folk - ændret sit urokkelige standpunkt med hensyn til at lade AI kode for dem.
I The Pragmatic Engineer-nyhedsbrevet fortæller han hvorfor, og har en masse gode råd - lyt til det her.
Det er nok i det hele taget en god idé at få lært Claude Code og Codex at kende for alle, der har med udvikling at gøre.
Jeg synes allerede nu, at det er vildt mærkeligt at høre om møder, hvor man diskuterer et par features, som tre-fire mand har fået lavet i det seneste “sprint."
Hvorfor har de ikke bare lavet hele systemet i stedet for et par nye features på 14 dage?
Hvis de sætter sig ned sammen foran en storskærm og taler til Claude Code, går det jo stærkt, og på et par timer vil de kunne vise kunden det hele.
Den tredje bølge
Denne evne til at bygge systemer på timer i stedet for måneder repræsenterer AI’s anden bølge. Til gengæld tror jeg, at Mythos kunne repræsentere den tredje.
Det er godt tænkt at træne en model på alle kendte svagheder og sårbarheder, og nu er idéen ude, så alle kan træne en model på den type data - det ligger jo frit fremme.
Anthropic har virkelig lavet en genistreg her, og det vil hurtigt blive kopieret.
Det betyder, at alle nu kan få testet deres kode ordentligt igennem, så den kan blive sikret.
Det betyder også, at alle har usikker kode i det næste stykke tid.
Måske betyder det endda, at al software skal skrives om eller i hvert fald checkes grundigt.
Podcasten Hardfork smed som de første en nød-podcast på YouTube i går om det, og den bør alle nok høre her.
Se også at få etableret et “AI Lab” i jeres biks, bemandet med A Few Good Men, der har magt og agt, så I kan få migreret jeres gamle ting til noget nyere og mere sikkert og gennemgået resten.
Og adopter samtidig princippet “AI First”, det vil sige, at jeres folk skal begrunde, hvorfor de IKKE bruger AI til udvikling.
Jeg fornemmer, at jeg kommer til at skrive lidt mere om Mythos og lignende modeller i den nærmeste fremtid.
Troels Trier drog op til Den Store, Røde Mor
Han kunne sgu noget, ham Troels Trier, og kedelig var han ikke. Nu skal englene til at lære at spille harpe på nye måder.
Jeg skrev til Bryggeriet Refsvindinge og spurgte om, hvad baggrunden var fo, at de har en øl kaldet Røde Mor. De angiver, at Troels Trier havde givet tilladelse til, at de brugte navnet - men hvor kom idéen fra? Svaret kom prompte:
“Hej Mogens.
Jeg er datter, femte generation, på Refsvindinge Bryggeri.
Røde Mor blev lavet af min far John på opfordring fra min mor, Ellen. Hun kan godt lide de gammeldags lagerøl med lidt sødme og lidt mere smag af malt i retning af Gammel Carlsberg og Rød Tuborg. Forslaget til navnet på øllen kom fra mig. Min mor er, efter min opfattelse, en rød mor. Sød, pædagogisk, favnende, hjælpsom, empatisk og med en socialistisk tilgang til det meste.
Der blev ringet til Troels for at bede om lov til brug af navnet - det blev accepteret med en betaling af, som han udtrykte det; 'ikke ret mange kasser øl'. XD
Siden bryggede vi Grøn Far i samarbejde med Troels og i anledning af hans 80 års fødselsdag.
Håber det var svar nok på dit spørgsmål.
Mvh Anne.”
Hvorfor går det ikke heeelt optimalt i Iran?
Jeg sidder som sagt her i Dripping Springs, Texas, og taler med James om forskellige ting, der muligvis har at gøre med en præsident, en krig og et præstestyre, der har deres livs største fest sammen med Putin og Kina. Ondskabens Triade er hvad jeg kalder dem.
Og så modtog jeg denne fantastiske mail fra en eks-Oracle-kollega, N, der rammer det spot on:
“Netop i dag kom jeg til at tænke på en novelle, "Superiority”, " af Arthur C. Clarke.
Kort resume:
- Krigen: Den teknologisk overlegne “Klan” er ved at tabe en interstellar krig mod den mere primitive “Alliance."
- Teknologien: Klanen bliver ved med at udvikle revolutionerende nye våben (som “Tilintetgørelsessfæren”), der er langt overlegne ift. Alliancens teknologi, men som er upålidelige, kræver intensiv vedligeholdelse og svigter på kritiske tidspunkter.
- Hvorfor de taber: Alliancen fortsætter med at producere enklere og mere driftssikre våben i enorme mængder og vinder gennem ren logistik og operationel stabilitet, mens Klanen venter på det “perfekte” våben.
Som tidligere projektleder i mange år er jeg helt uforstående over, at Europa kan være så mange år om at komme op i gear og få produceret de våben, der er brug for. Det kan kun være fordi, at det ikke er en klar prioritet, som må gå forud for nogle af de normale processer, love og instanser m.m. I krig venter fjenden jo ikke på, at man bliver klar.”
Tak til N for dét. Jeg kan tilføje for egen regning: Hvorfor har vi i vesten aldrig lavet noget så simpelt og nemt at fremstille og effektivt som den russiske RPG?
Abandoned Use Cases: Læsning af håndskrevne breve
Når noget ikke rigtigt lykkes i AI, bør man jo prøve det igen, når der er kommet nye modeller, så jeg genoptog mit gamle projekt med at få tydet de breve, som jeg havde liggende fra henholdsivis min mor (som hun skrev til Tante Grethe), min far (som han skrev til min mor) og mine fra min tid på Louisiana State Universitet (som jeg skrev til alle mulige).
Denne gang gik det forrygende. Eller rettere: Der var lidt forskel på, hvordan de tre front-modeller håndterede det.
Jeg startede med de 45 indscannede billeder af breve fra min mor til Tante Grethe og fodrede alle tre modeller med en zip-fil med dem.
Claude skrev: “45 billeder af håndskrevne breve — det er et flot projekt! Lad mig pakke ud og OCR-behandle dem.”
Og lidt senere: “Flotte, håndskrevne breve i blåt blæk — det kan jeg læse. Lad mig arbejde mig igennem alle 45 sider. Det tager lidt tid, men det er bestemt ikke for stort et job.”
Lidt senere:
“Claude reached its tool-use limit for this turn."
Så kunne jeg trykke “continue”, og så gik den videre. Og én gang til. Og så leverede den en fin Word-fil med brevenes tekst angivet tydeligt ét for ét og denne fine forside:
Google, derimod, skuffede fælt.
Den fjernede den vedhæftede zip-fil og skrev:
“Den vedhæftede ZIP-fil kan ikke behandles, da den indeholder for mange filer. Klik her for at få flere oplysninger.” Det var endda med Pro-modellen slået til.
ChatGPT (med den helt store Pro-model slået til) gik i selvsving som en lettere distræt professor:
“Jeg åbner zip-filen nu, ser hvilke filtyper brevene ligger i, og samler dem i et Word-dokument som ren tekst, så langt de kan læses. Hvis noget er scannet eller svært at tyde, siger jeg tydeligt til.
Jeg har nu åbnet materialet: Det er 45 JPG-fotos af håndskrevne brev-sider, så opgaven er reelt transskription frem for direkte tekstudtræk. Jeg vurderer nu læsbarheden og fortsætter med at få så meget som muligt over i et Word-dokument.”
Den tænkte og tænkte og tænkte og kom aldrig ud af stedet. Jeg tror, at man skal bruge Pro-modellen til research og Thinking (Udvidet eller Dyb) til tungt arbejde. Det ser ud til at virke meget bedre.
Tilbage til Claude: Så prøvede jeg med en zip-fil med 101 billeder af de breve (og kuverterne de blev sendt i) min far sendte til min mor fra den tid, hvor de var trolovede og levede hver for sig (min far lavede ét eller andet hos FE på Kastellet og min mor gik rundt i Jylland og forberedte bryllup) og i årene efter deres bryllup.
Vi fandt dem i en skuffe med en rød sløjfe rundt om, da min mor døde.
Efter nogen tids tænken skrev Claude:
“101 filer — det bliver en rejse! Lad mig starte med at gennemgå dem systematisk.
Der er den røde sløjfe! Adresseret til "Frk. Irma" i Hornslet. Lad mig nu gå igennem brevene.”
Og så leverede den igen en nydelig word-fil med en rigtig fin forside:
Ret skal være ret.
Da jeg satte ChatGPT til Thinking - Dyb og lod den tyde mine breve fra LSU, der vel at mærke var skrevet på det dér tynde, gennemsigtige special-papir, som man skrev på for at mindske vægten på breve, der skulle over Atlanten, gjorde den et fantastisk stykke arbejde - og jeg havde endda skrevet på begge sider.
Så ros til Claude og ChatGPT, men ikke til Gemini.
Det er de underligste ting, som Gemini ikke kan.
Det undrer mig, men forklaringen er nok, at Google opfattede sig selv som eliten i elfenbenstårnet og derfor ikke troede på idéen om at give pøblen adgang via en chat til noget så farligt som AI, så The ChatGPT-moment var et chok for dem, og de roder stadig lidt rundt som en flok nørdede ingeniører, der prøver at finde ud af, hvad almindelige mennesker egentlig ønsker.
Grundlæggeren af DeepMind, der hedder Wasabi eller noget lignende, portrætteres i denne tid i nogle bøger og podcasts, og for ham var demokratiseringen af AI (ved hjælpe af ChatGPT) en kæmpe overraskelse - han ville hellere have løst kræftens gåde, før han gav den slags teknologi til pøblen.
Og han har det virkeligt underligt med at være ansvarlig for noget, der skal bruges af almindelige mennesker og oven i købet kunne betale sig. Stakkels ham.
Nå, men vi - pøblen - skal videre. Vi skal holde weekend, og jeg får tydelige signaler fra Sonja om, at vejret i Danmark bliver lidt dårligere end her i Texas. Jeg lover at tænke på jer, mens jeg køler mig lidt i James' pool med en god øl.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
