Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Til juleaften får vi en digital julegave fra EU-politikerne: Inden udgangen af 2026 skal alle medlemslande stille mindst én godkendt digital identitetstegnebog til rådighed for borgerne. I Danmark kommer den til at hedde AltID.
Når borgere og virksomheder fremover kan dokumentere alder, uddannelse, virksomhedsforhold, tegningsret eller forsikringsdækning direkte fra en digital tegnebog, opstår der en fælles europæisk infrastruktur for dokumentation, som kan verificeres øjeblikkeligt på tværs af sektorer og lande.
Det får konkret betydning i en lang række brancher.
Disse brancher rammes
Banker og andre finansielle institutioner bliver forpligtet til at kunne acceptere den digitale tegnebog i situationer, hvor der i dag kræves stærk autentifikation af kunder.
Også de største onlineplatforme i EU skal understøtte den. Det er et lovkrav, og ikke frivilligt.
I dag bruger virksomheder betydelige ressourcer på at indsamle og kontrollere oplysninger. Banker scanner pas.
Platforme tjekker alder. Forsikringsselskaber udveksler policer manuelt. Leverandører sender PDF’er frem og tilbage for at dokumentere certificeringer og rettigheder.
Det er dyrt og ineffektivt, og det giver plads til fejl og svindel.
Kan reducere omkostninger for virksomhederne
Men hvis eksempelvis en forsikringspolice eksisterer som et digitalt bevis i kundens tegnebog, kan et andet selskab verificere dækningen med det samme.
Hvis en medarbejders rolle eller en virksomheds tegningsret kan bekræftes digitalt, reduceres manuelle kontroller og risiko for svindel.
Effektivisering og reduceret svindel i eksisterende økosystemer bliver formentlig den første store erhvervsmæssige gevinst.
Ifølge Europa-Kommissionens egne analyser ventes den digitale tegnebog at reducere virksomhedernes omkostninger med 3,5–6,7 milliarder euro årligt.
Og i kommissionens nye forslag om en European Business Wallet, en digital tegnebog målrettet virksomheder, estimeres besparelsespotentialet til op mod 150 mlliarder euro om året.
Selvom det "bare" er besparelser, er de i en størrelsesorden, der svarer til et betydeligt underliggende marked for løsninger, integration, certificering og infrastruktur, som nu skal udvikles.
Potentialet er større end EU alene
Men potentialet stopper ikke ved EU’s grænser.
EU har indgået digitale partnerskaber med blandt andet Japan, Sydkorea, Singapore og Canada, hvor man samarbejder om digitale standarder og løsninger, der spiller sammen på tværs af markeder.
Samtidig styrkes teknologisamarbejdet med Indien, hvor ambitionen er at skabe kompatible digitale infrastrukturer, herunder på identitetsområdet.
Det betyder, at de standarder og løsninger, der udvikles omkring den europæiske digitale tegnebog, ikke kun kan eksporteres til 27 medlemslande, men potentielt i nogle af verdens mest digitalt avancerede økonomier.
Det udvider markedet væsentligt.
En mulighed for Danmark
Danmark har et oplagt udgangspunkt. Vi har digitaliserede registre, høj digital modenhed og borgere, der er vant til at bruge digitale løsninger.
Det gør det muligt hurtigt at teste og modne nye løsninger. Danmark kan fungere som testcenter, både for danske virksomheder og for internationale aktører, der vil afprøve løsninger i et digitalt modent marked.
Men vores forspring kan hurtigt blive hentet.
I Tyskland kan den historisk lavere digitalisering paradoksalt nok være en fordel.
Når alternativet mange steder stadig er papir og fax, er incitamentet til at springe direkte ind i en ny fælles europæisk løsning større.
Den tyske regering har allerede testet flere prototype-versioner af den kommende europæiske digitale tegnebog og brugt forløbet til at samle myndigheder, virksomheder og teknologimiljøer om at bygge løsningen fra bunden.
Flere EU-lande investerer massivt i nye tegnebogsløsninger og standardarbejde fra bunden.
I Danmark, hvor MitID allerede fungerer, er det fristende at læne sig tilbage. Men vi risikerer at blive hængende i MitID, mens resten af Europa bygger et nyt fælles identitetssystem.
Hvis danske virksomheder ikke engagerer sig i det økosystem nu, kan standarder, platforme og løsninger blive defineret andre steder.
Derfor bør virksomheder i alle brancher allerede nu overveje, om de kan være med til at udstede, integrere og eksportere de løsninger, som skal bruges af hele Europa, og potentielt langt udenfor EU.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.