God kemi bag SoftScans integrering i Symantec

Interview: Det danske sikkerhedsfirma SoftScan bliver fuldt integreret i Symantec. Læs her om den danske struktur og den danske direktørs nye spændende planer i kølvandet på købet.

Artikel top billede

Torgny Gunnarson, Thomas Holm Jensen og Adrian Chamberlain stiller op til gruppefoto. Foto: Ming Ou Lü

SoftScan har klaret sig godt de seneste par år. Fra at være en mindre dansk virksomhed, der har været beskæftiget med sikkerhedsløsninger på internettet, er firmaet nu blevet opkøbt af verdens største sikkerhedsselskab. Computerworld har som de første i Danmark talt med Symantecs ledelse om købet.

Tidligere administrerende direktør i SoftScan, Thomas Holm Jensen, er da også umiddelbart en glad mand. Men under overfladen gemmer der sig en snert af vemod.

"Hvis du havde spurgt mig for halvandet år siden, om virksomheden havde været til salg, havde jeg klart sagt nej. Men forholdene ændrer sig. På et tidspunkt går det op for en, at hvis ens virksomhed også skal have en fremtid, så må man sælge. Derfor faldt jeg efterhånden i snak med Torgny (Gunnarson, vicedirektør for Symantec Hosted Services EMEAl, red.)," siger Thomas Holm Jensen.

Skal sikre markedsandele

Det kan godt være, at danske it-firmaer gerne ser sig selv opkøbt af store amerikanske firmaer, men der skal altså være to ved bordet, og Symantecs grunde til at købe SoftScan er klare.

"Det ville have været meget besværligt for os at gro organisk i Danmark. På dette marked er kontakten og kundeforholdet en vigtig del af det at drive en succesfuld forretning, så vi ville ikke kunne opbygge en så stor markedsandel på det danske marked alene. SoftScan er markedsleder i Danmark, derfor giver det mening for os at indgå denne aftale," siger Adrian Chamberlain, senior vicedirektør i Symantec Hosted Services.

Adrian Chamberlain kommer selv fra en fortid i MessageLabs, der blev opkøbt af Symantec for godt og vel et år siden. I dag er han senior vicedirektør for Symantec Hosted Services, der er den afdeling af Symantec, der står for sikkerhedsløsninger via cloud computing.

To ens kulturer

En anden grund til, at opkøbsaftalen kom i hus, er ifølge de to parter, at kulturen i Symantec og SoftScan er så ens.

"Der var i høj grad en fælles forståelse og en god kemi," siger Thomas Holm Jensen.

"Vi kommer fra to ens kulturer. Både SoftScan og Symantec er to unge virksomheder med en masse drive og ambition. Derfor kommer vi fra samme sted, og derfor er vores virksomheder et godt match," siger Adrian Chamberlain.

Diplomatstilling til Thomas

Thomas Holm Jensen forklarer selv sin nye stilling i Symantec som en slags diplomatstilling.

"Det er som at se sit barn vokse op og sørge for, at det nu kan klare sig selv fremover. Jeg vil i høj grad arbejde for, at integrationen af SoftScan i Symantec kommer til at gå velsmurt," siger Thomas Holm Jensen.

Det er langt fra sikkert, om Thomas Holm Jensen skal forsætte i Symantec, efter integrationen af SoftScan er vellykket.

"Det kan godt være, at jeg skal til at starte nyt selskab sammen med nogle af de andre stiftere af SoftScan. Jeg har ikke lige noget i tankerne her og nu, men det bliver nok højst sandsynligt noget inden for it," siger Thomas Holm Jensen.

Men det er ikke pengene, der trækker, hvis Thomas Holm Jensen skal i gang med et nyt projekt.

"Det er for så vidt ikke afgørende, om det er profitabelt, det næste jeg går i gang med. Det skal bare give mening. Det kan måske komme til at lyde arrogant, men sådan er det nu engang," fortæller Thomas Holm Jensen, der dog smilende fortæller, at han har planer om at købe en lille speedbåd.

Hverken Symantec eller SoftScan ville afsløre den endelige købssum for SoftScan.

Er sikkerheden i skyen sikker?

Danske it-chefer er ifølge en rapport fra Avanade nogle af dem, der er mest bekymret for sikkerheden i skyen. Men Adrian Chamberlain forsikrer dem om, at der ikke er noget at være bange for.

"Der er en lang række fordele i at rykke ud på skyen. Et vigtigt aspekt er, at det bliver langt lettere at komme med hurtige sikkerhedsopdateringer i stedet for, at en sikkerhedsopdatering først skal installeres lokalt.

En anden vigtig faktor er som ved alle SaaS-løsninger, at prismodellen bliver en anden end, hvis man købte en licensbaseret løsning," siger Adrian Chamberlain.

Alt andet lige tyder det på, at det er Symantecs portefølje af sikkerhedsløsninger, der kommer til at erstatte de eksisterende løsninger, som SoftScan har leveret til firmaets danske kunder.

"Vi håber i løbet af de næste seks måneder at få udfaset de eksisterende SoftScan løsninger. Herefter vil det være Symantec, der kommer til at stå for sikkerhedsløsninger," siger Torgny Gunnarson.

Men selv om Symantec kommer til at stå for de tekniske løsninger, er der allerede i de tidligere SoftScan lokaler fuldt knald på at optræne de danske medarbejdere i Symantec-løsninger. For selv om ledelsen måske bliver amerikansk, er der fokus på at sikre, at organisationen forbliver så intakt som muligt.

"SoftScan har gjort det rigtigt godt lokalt, og vi ved, at det er vigtigt for vores kunder også at kunne arbejde sammen med de samme mennesker, som de hidtil har gjort. I sidste ende handler det om personer, og derfor forsøger vi også i største udstrækning at forsætte med den samme struktur," siger Adrian Chamberlain.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Nordhavn

    SAP Excellence Day 2026

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    Infrastruktur | København

    Datacenterstrategi 2026

    Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Identity Festival 2026 - Aarhus

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

    Lasse Fletcher

    inciro K/S

    Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

    Susanne Sønderskov

    Sourcing IT

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

    Lars Mørch

    Idura