Dansk Nokia Siemens-direktør forbereder ny strategi

Den danske afdeling af Nokia Siemens Networks ændrer organisationen, men nogle af konsekvenserne er endnu uklare.

Artikel top billede

Nokia Siemens Networks iværksætter en ny strategi under titlen Return to Growth - Tilbage til vækst.

Netværksproducenten Nokia Siemens Networks har i to af årets tre første kvartaler fået røde tal på bundlinjen, og væksten har i alle tre kvartaler været negativ sammenlignet med året før.

Det har medført, at koncernen nu har igangsat en større ændring af organisationen med øget kundefokus, ligesom omkostningerne i selskabet også skal ned med 3,7 milliarder kroner ved udgangen af 2011.

Planen hedder Return to Growth - Tilbage til vækst.

Rammer Danmark

Den ny plan får også betydning for Nokia Siemens Networks Danmark, der i sidste regnskabsår havde 166 medarbejdere.

Thomas Jul er administrerende direktør i den danske division, og han er nu gået i gang med at kigge på den ny koncernstrategi.

"Vi sætter processen i gang nu, og vi kigger på, hvilke muligheder vi har for at spare omkostninger. Det vigtigste for os er den første del af Return to Growth, hvor vi skal sætte fokusering på kundernes behov i højsædet. Det er driveren. Om det så bliver til nedskæringer i arbejdsstyrken, eller om det bliver andre steder, er noget, vi først analyserer nu," siger Thomas Jul til Computerworld.

Mere simpel organisation

Thomas Jul ser de nye tiltag fra koncernen som noget, der skal stille selskabet bedre i den internationale konkurrence. For ham er det samtidig vigtigt at understrege, at der ikke kun er tale om fokus på omkostningerne.

"Vi har annonceret en restrukturering af firmaet, som primært går ud på at bringe os to ting. Det første er, at vi skal tilbage til vækst. Hvis vi ser på vores tal for de sidste kvartaler, så har vi behov for at gå den vej," siger Thomas Jul.

En del af den nye vækststrategi fra Nokia Siemens Networks er, at virksomheden nu skal arbejde sammen med kunderne på en ny måde.

"De har ikke på samme måde brug for en traditionel teknologipartner, men de har i højere grad brug for folk, der er tættere på dem og mere ude at arbejde med dem på løsninger, som også har direkte indflydelse på deres kunder," siger Thomas Jul.

Han tilføjer, at det indebærer et øget fokus på tjenester til selskabets kunder, og den omfatter også en anden organisation.

"Den anden del er, at vi internt simplificerer vores struktur meget kraftigt," siger Thomas Jul.

Nu er selskabets forretningsenheder delt op i seks dele, men fremover bliver de til tre. Det gør, at de kan komme nærmere salgsdelen, påpeger direktøren.

Den nye organisationsstruktur træder i kraft 1. januar næste år.

Fyringer i Danmark?

Et andet overordnet led i den ny strategi fra Nokia Siemens Networks er, at selskabet skal skære i udgifterne.

Således skal virksomhedens omkostninger være nedbragt med 3,7 milliarder kroner (500 millioner euro) ved udgangen af 2011.

Her skrev Nokia Siemens Networks i en pressemeddelelse, at det kunne medføre fyringer.

"Virksomheden vil også gennemføre en global personaleevaluering, der kan medføre medarbejderreduktioner i størrelsesordenen omkring syv til ni procent af dens cirka 64.000 ansatte," stod der i pressemeddelelsen fra Nokia Siemens Networks.

Thomas Jul pointerer i den sammenhæng, at det ikke står anført, at der bliver fyret det antal medarbejdere. Men at det derimod kan ske.

"Vi går efter 500 millioner euro i 'cost saving' snarere end en reduktion af arbejdsstyrken," siger han.

Ifølge ham har det fra koncernen været nødvendigt at melde ud, hvad det kunne få af betydning for arbejdsstyrken, at omkostningerne skal ned.

"Af børsetiske hensyn har vi meldt ud, at det kan påvirke op til mellem syv og ni procent af vores arbejdsstyrke. Men det er slet ikke i planerne, at vi ved, hvilke lande det får indflydelse på, eller hvordan vi vil realisere det," fortæller Thomas Jul.

Den danske del af Nokia Siemens Networks omsatte sidste år for 278 millioner kroner, mens årets resultat endte med et overskud på 5,3 millioner kroner.

Virksomheden er et resultat af den fusion, som Nokia og Siemens gennemførte inden for netværksområdet i 2007.

Annonceindlæg fra Computerworld

AI skal frigøre tid og skabe nærvær i samtalen med borgeren

Flere kommuner går nu i gang med at bruge AI-understøttet dokumentation. Målet er, at sagsbehandlere skal bruge mindre tid på referater og registrering – og mere tid på nærvær i mødet med borgeren.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job