Pladeselskaber raser mod Prosas kopi-aktion

Fem skarpe: Talsmand for pladeselskabernes brancheorganisation IFPI, Jesper Bay, kalder Prosas kopi-aktion tidligere på ugen for et vildledende mediestunt. Vi har bedt om en forklaring.

Artikel top billede

Ifølge Jesper Bay har IFPI på nuværende tidspunkt ingen planer om at sagsøge Prosa. Foto: Jens Dresling

Læs også: Fagforeningen hjælper dig med at bryde kopisikring

It-fagforbundet Prosa blæste tidligere på ugen til kamp mod kopisikrede cd'er. I onsdags gennemførte forbundet en aktion i Århus, hvor folk kunne blive vejledt i at bryde kopisikringen på gamle cd'er, så musikken kan overføres til en mp3-afspiller.

Et af argumenterne for aktionen var, at det er fuldt lovligt at tage kopier af cd'er til eget brug, og at der ikke er andre, der hjælper forbrugerne med at fjerne kopisikringen. Desuden ønsker Prosa at sætte fokus på de rettigheder, man har som cd-køber.

Jesper Bay, der er talsmand for pladeselskabernes brancheorganisation, IFPI, har efterfølgende i et debatindlæg på Computerworld.dk kaldt Prosas aktion for et vildledende mediestunt, der er sat i værk udelukkende for at gøre opmærksom på sig selv.

Computerworld har spurgt Jesper Bay, hvorfor han har et problem med Prosas aktion.

Jesper Bay, du mener ikke, at kopibeskyttede cd'er er et problem længere. Hvor kan man egentlig som bruger hente hjælp til at bryde kopisikring på sine gamle cd'er?
"Det kan man formentlig ingen steder, og der er også det ved det, at det ifølge ophavsretsloven ikke er tilladt at gøre det. Men vi hører ingen beklagelser over situation, og derfor kan vi ikke se, at det problem, som forbundsformanden skitserer, er til stede. Vi har en klar forestilling om, at folk er glade for de cd'er, de køber.

Derfor er det efter vores mening vildledende, når man giver indtryk af, at det her er et kæmpe problem, og at det stadig skulle være noget pladebranchen bidrager aktivt til. Det synes vi er særligt problematisk, når de nu burde vide bedre. Det har i hvert fald været en velkendt og gammel debat, som vi har oplevet er døet hen, da pladeselskaberne imødekom ønsket fra kunderne om at slippe for kopisikring.

Det virker som en lidt tom manifestation at gå ud og lave sådan en aktion imod noget, der er afskaffet for flere år siden."

Er det ikke fair nok, at man gør folk opmærksomme på deres rettigheder?
"Bestemt. Men det er ikke det, der foregår i den aktion. Det virker tværtimod som om, de i denne konkrete sammenhæng vælger at bryde loven for at gøre opmærksom - ikke så meget på hvad loven indeholder - men mere på sig selv og det gode væsen, de åbenbart har.

Det synes jeg er lidt for billige point at score på en anden branches bekostning, og de burde måske hellere koncentrere sig om de problemer, der er i it-branchen for tiden."

IFPI har indbudt Prosa til et møde - hvad skal I tale om?
"Vi vil tale om, hvad meningen er, og om hvori de mener, problemet består. Vi er ikke blevet konfronteret med det i nyere tid, og derfor synes vi, det vil være godt, at de fortæller os, hvori problemet består. Det har de ikke gjort endnu. De vælger at lave den her aktion, inden de har snakket med dem, som, de siger, skaber problemet.

Når de nu ikke vil komme til os, så vil vi komme til dem. Og det gør vi gerne for at høre, hvordan vi kan deltage i en afhjælpning af problemet, hvis der rent faktisk er et problem."

IFPI plejer jo at være glade for at sagsøge folk - kan Prosa nu forvente at blive mødt med sagsanlæg?
"Jeg må lige starte med at korrigere: Det er ikke noget, vi er glade for, men noget vi i nogen sammenhænge føler os nødsaget til, når folk bryder loven og derved misbruger nogle rettigheder, som tilhører nogle andre. Og det er noget ganske andet end at være glad for at sagsøge folk.

Vi vil hellere bruge tid på at lave musik og distribuere den på et sundt og lovligt marked. Men nogle gange har det været nødvendigt at manifestere, hvordan reglerne er på den lidt hårde måde. Og vi har ingen planer om at sagsøge Prosa. Men vi vil selvfølgelig drøfte med dem og høre om, hvad baggrunden for aktionen er. Så må vi tage stilling til, om der deri kan dannes basis for at foretage sig noget videre i sagen. Men det har vi ikke nogen planer om på nuværende tidspunkt."

Hvis bare pladebranchen fra starten var fulgt med den teknologiske udvikling, ville vi så have haft den her snak i dag?
"Det kommer an på, hvad man mener med at 'følge med den teknologiske udvikling'. Der er givetvis nogen i pladebranchen, der undervejs har undervurderet udviklingen, ligesom nogen i dagbladsbranchen og magasinpressen har undervurderet udviklingen. Og det er der sikkert også nogen i Prosa, der har.

Vidste man for 10 år siden, det man ved i dag, så er der da sikkert ting, man ville have gjort anderledes og dermed også problemer, der kunne have været undgået og udfordringer, der havde set anderledes ud i dag.

Men nu bliver vi jo nødt til at forholde os til den virkelighed, vi er i. I den virkelighed, der drejer det sig om at udvikle markedet. Og i den sammenhæng synes jeg ærlig talt, at Prosas initiativ er to skridt tilbage til en diskussion, som foregik for fem år siden, og som ikke mig bekendt i øvrigt foregår i dag.

Vi vil meget hellere - og gerne med hjælp fra Prosa, der siger de har stor it-ekspertise - bruge kræfterne på at udvikle et digitalt marked til fordel for brugerne, som er attraktivt og interessant, og som kan skabe noget omsætning i branchen, så vi kan få lavet noget bedre musik," siger kommunikations- og marketingdirektør Jesper Bay fra IFPI.

Event: Computerworld Summit 2026 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

28 april 2026 | Gratis deltagelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Driftstærk IT-profil til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Financial Accounting Consultant (SAP)

Københavnsområdet

Nextway Software A/S

Product Configuration Specialist

Midtjylland

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

Philip Jacobi Zahle

55,7° North (a Beautiful Things company)

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S