Så lang tid har de offentlige login-løsninger igen

Inden længe vil du kun kunne anvende NemID i det offentlige, da de øvrige login-løsninger lukkes og slukkes.

Artikel top billede

Nu er kommunerne, regionerne og staten klar med en køreplan for den nye digitale signatur, NemID.

Fra sommeren 2010 bliver de udstedt til danskerne, der kan bruge dem i deres netbank og på offentlige hjemmesider. Det sker efter flere forsinkelser.

Men fra sommeren 2010 får folk lidt over et halvt år til at vænne sig til at bruge løsningen, hvorefter det offentlige slukker og lukker for andre login-løsninger i form at brugernavn og password-koder som Skats TastSelv-kode.

Fra 1. marts 2011 bliver der nemlig ikke udstedt flere password-koder, og fra 1. august 2011 kan borgere alene logge på de offentlige myndigheders løsninger med NemID, oplyser Styregruppen for Tværoffentlige Samarbejder.

Myndighederne bag den nye køreplan er begejstret, og fremhæver fordelene ved kun en login-løsning.

"Samtidig sikrer køreplanen, at borgerne fremover kun behøver én nøgle - nemlig NemID - som adgang til både offentlige og private digitale services", siger vicedirektør Marie Munk fra IT- og Telestyrelsen.

Bag køreplanen står styregruppen med repræsentanter for regionerne, kommunerne og staten.

Omvæltninger ude i marken

En lang række af selvbetjeningsløsninger hører til ude hos kommunerne, og her ser man ligeledes frem mod efteråret 2011.

"De digitale løsninger skal gøres så attraktive og lette at benytte, at de er borgerens naturlige førstevalg. Det er vi kommet et vigtigt skridt videre mod nu", siger centerchef Jakob Aagaard Harder fra KL.

Og hos Skat skal mange brugere vænne sig til, at der kun er én login-løsning.

"Skats TastSelv-løsninger blev i 2009 brugt af 3,2 millioner danskere, og 20 procent af disse loggede på med digital signatur," siger kontorchef i SKAT Natascha Dexters.

Og hun forsikrer, at Skat vil følge overgangen til NemID nøje, så man er sikker på, at den nye digitale signatur lever op til forventningerne og brugerne tager NemID til sig.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job