Det offentlige skal tage flere digitale løsninger i brug. Dermed får flere borgere øjnene op for de fordele, som det giver at have en bredbåndsforbindelse. På den måde kan det offentlige påvirke og øge efterspørgselen efter bredbånd.
I grove træk er det en del af logikken i den rapport, som Højhastighedskomiteen fremlagde i sidste uge. Her kom komiteen, der er nedsat af videnskabsminister Helge Sander (V), med 40 anbefalinger, der blandt andet skal fremme ovennævnte udvikling.
Der er dog store sten på vejen. De offentlige instanser kan sagtens øge udbuddet af tjenester til borgerne, men borgerne skal også være klar til at tage imod. Og det er en enorm udfordring, som også rapporten fra Højhastighedskomiteen fremhæver.
Klaus Kvorning Hansen, der er formand for de it-professionelles forening, Dansk IT, ser det også som altafgørende, at udbuddet af nye offentlige tjenester støttes af et kompetence-løft af folks evner foran skærmen.
"It-kompetencer er et markant problem. Hvis ikke de to ting løses samtidigt, så kan du udbyde alle de tjenester, du vil, men så længe der er mangel på kompetencer blandt borgerne, så får de svært ved at udnytte de tjenester," siger Klaus Kvorning Hansen.
It-fordele smuldrer i analog-samfund
Højhastighedskomiteen fremhæver i sin rapport, at samfundet sparer økonomiske og menneskelige ressourcer, hvis man i højere grad formår at udnytte de fordele, som it og ny teknologi giver. Men fordelene smuldrer, hvis for mange danskere ikke kan finde ud af at bruge det, påpeger Klaus Kvorning Hansen.
"Det betyder, at du parallelt skal opretholde analoge tjenester på det givne område. Det er dyrt, og så får man ikke effektiviseringsgevinsten. Og af indlysende grunde får man heller ikke efterspørgselen, fordi folk ikke er i stand til at gøre brug af tjenesterne," siger han.
Formanden for Højhastighedskomiteen, Erik Bonnerup, ser også de spildte effektiviseringsmuligheder som konsekvensen, hvis danskerne ikke evner at bruge de digitale fordele.
"Og det forbliver alt sammen snak, hvis det ikke falder os alle sammen naturligt at bruge it på arbejdspladsen og i privatlivet - så går vi simpelthen glip af gevinsterne," siger Erik Bonnerup.
Folkeskolens ansvar
Det rejser derfor spørgsmålet om, hvordan de danske it-analfabeter skal komme med på vognen, så samfundet kan drage nytte af gevinster, der ligger gemt i en digitalisering af de offentlige tjenester.
Højhastighedskomiteen anbefaler i sin rapport, som bærer titlen "Danmark som højhastighedssamfund," at it-kundskaberne i den brede befolkning skal fremmes. Og det er helt nødvendigt, mener formanden for Dansk IT, Klaus Kvorning Hansen.
"Vi er helt overbevist om, at der er nogle huller, hvor der mangler et udbud af relevante kurser for de dele af befolkningen, der er svage på det her område. Vi har tidligere talt om et folkeoplysningsprojekt, og det er egentlig det, der er brug for," siger Klaus Kvorning Hansen.
Samtidig retter rapporten også fokus mod folkeskolen. Erik Bonnerup fortæller, at folkeskolen er et vigtigt område, fordi det er her, fødekæden i samfundet begynder.
Plads til forbedring i skolen
Professor Birgitte Holm Sørensen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har undersøgt, hvordan skolelærere formår at bruge it i undervisningen, og her er der plads til forbedring, vurderer hun.
"Der er mange lærere, der har almene it-kompetencer. De kan bruge en computer og teknologien som sådan - også i undervisningen. Men der, hvor vi er kommet til nu - og som der sættes fokus på i rapporten - er, at lærerne skal udvikle brugen af it i forhold til fagene. De skal lære at lave nogle nye design for undervisning og læring," fortæller hun.
Ifølge hende betyder den teknologiske udvikling, at skolelæreren i dag står over for en hel ny måde at uddanne sig, for ellers risikerer læreren at stå med forældet viden.
"Læreren skal løbende holde sig opdateret og løbende finde ud af, hvad der foregår her. Læreren skal kunne tage nye teknologiske udfordringer op og uddanne sig selv og sammen med andre. Samfundet er i dag ikke til kursuslæreren, der hele tiden skal have det oppefra og ned," forklarer Birgitte Holm Sørensen.
Derfor mener hun, at lærere kan drage nytte af hinandens opdagelser i it-verdenen, hvis de etablerer såkaldte faggrupper, hvor der bliver koblet en it-kyndig på.
"I faggrupperne kunne de se på, hvad der er af undervisningsmateriale og teknologi, der for eksempel er egnet til engelsk. De prøver det så af i fællesskab, og det har man gennemført i nogle kommuner, hvor det virkelig har givet pote," siger Birgitte Holm Sørensen.
Netop undervisningsmaterialet bliver nævnt i rapporten, hvor komiteen foreslår, at uddannelsessystemet igennem efterspørgsel bør skabe et marked for nyt it-baseret undervisningsmateriale.
Digitalt materiale kan forklare bedre
Ifølge Birgitte Holm Sørensen er det også meget vigtigt, at folkeskolen formår at tilbyde digitalt undervisningsmateriale.
"Vores forskning på skoler viser, at hvis børn måske ikke kan forstå det, når det står i en tekst suppleret med en tegning i en bog, så kan det blive helt anderledes forståeligt, hvis det eksempelvis er en animation. Her har de mange udtryksformer inden for it enorme muligheder for at understøtte læringsprocesserne," siger hun.
Professoren pointerer, at det er vigtigt at huske, at det her handler ikke om at få it og teknologi til at fylde mere i folkeskolen. Det handler om, at børnene skal undervises med midler, der er nemmere at forstå, og som giver et bedre læringsresultat.
Kanalstrategier i fokus
Uddannelse af befolkningen er dog kun en af måderne, hvorpå politikerne kan få folk til at tage fat i de digitale muligheder. En anden metode er en såkaldt kanalstrategi, som rapporten også berører.
Tanken bag sådan en strategi er at kanalisere folk over til eksempelvis digitale selvbetjeningsløsninger ved at give dem incitamenter til at gøre det.
Digitaliseringschef Lars Frelle-Petersen fra Den Digitale Task Force i staten nævner renoveringspuljen som et eksempel. Sidste år kunne borgerne ansøge om tilskud til renovering af boligen, men tilbuddet var kun tilgængelig via nettet. På den måde blev mange danskere tvunget til at bruge nettet, hvis de ville have andel i renoveringspuljen.
Lars Frelle-Petersen gør dog opmærksom på, at det offentlige står med nogle andre problemstillinger end eksempelvis bankerne, der har flyttet flere bankkunder over på netbanken.
"Vi skal tage hensyn til nogle borgere, som ikke kan eller ikke vil," siger digitaliseringschefen.
Benytter offentlig tjeneste få gange
Det er dog ikke den eneste udfordring, som det offentlige har, når det skal forsøge at få danskerne til at benytte sig mere af selvbetjening.
"Vi har det problem modsat bankerne eller andre, at en del af de ydelser, vi udbyder, gør borgerne måske kun brug af én gang i deres liv. De flytter måske to til tre gange i deres liv, og så er de ikke lige opmærksomme på den selvbetjeningsløsning, der er på det pågældende område, hvorimod bankkunder benytter netbanken oftere," forklarer Lars Frelle Petersen.
Han fortæller, at digitale løsninger og kanaliseringen af borgere over til løsningerne er værktøjer, som skal bruges med en vis forsigtighed. Mens de andre gange bare skal have et skub.
"Det kunne vi konstatere på SU-området, hvor vi havde en meget god selvbetjeningsløsning, men kun under en fjerdedel af de SU-studerende brugte den. De afleverede det primært på papir, men da vi fjernede den mulighed, steg brugen af løsningen til 100 procent uden de store problemer," siger han.
Ledelse skal tænke it
Kompetenceløftet bør dog også ske hos afsenderne. Ledelsen i offentlige organisationer skal tænke it med som løsningsværktøjer, for ellers udnytter det offentlige ikke de muligheder, der er for effektiviseringer, fremhæver komiteen.
"Der er derfor stærkt behov for et forstærket ledelsesmæssigt fokus på digitalisering og på allokering af ressourcer. Det handler kort sagt bare om at komme i gang," hedder det i rapporten.
En af dem, der til daglig sidder med disse udfordringer, er it-direktør Michael Steen Hansen fra Region Sjælland. Ifølge ham er det vigtigt, at organisationerne giver plads til, at folk med indsigt i de teknologiske muligheder ikke har for lang afstand til beslutningstagerne.
"Det nytter ikke noget, at it-chefen refererer til en kontorchef, som refererer videre til en økonomichef, som måske sidder i direktionen. It-chefen bliver nødt til at have diskussionen med forretningen. Hvis det ikke er tilfældet, så kommer teknologiholdningerne og -mulighederne ikke i spil. Resultatet er, at det bliver en reaktionær tilgang. ‘I ønsker det, og så leverer jeg det'. Det bliver en tilbagelænet tilgang," siger it-direktøren.
Han vurderer umiddelbart, at it-cheferne i det offentlige i en del tilfælde har for lang afstand til beslutningsprocessen, og derfor kommer teknologi-aspekterne nogle gange for sent ind i processen.
"Men jeg kan også godt se, at der er rigtig mange, der ændrer på det rent organisatorisk, så it-chefen kommer tættere på beslutningsprocessen, som vedrører den generelle udvikling af en virksomhed. Og det er helt nødvendigt, hvis man vil den her mission" siger Michael Steen Hansen.
Løser ikke sig selv
De mange aspekter i forhold til befolkningens it-kompetencer - både som udbydere og aftagere - kan derfor stikke en kæp i hjulet for Danmarks vej mod fremtidens it-elite. Og det er et problem, der ikke løser sig selv, lyder det fra Klaus Kvorning Hansen.
"Man skal passe meget på med bare at tro, at det er et generationsproblem, som løser sig af sig selv, når de unge bliver ældre. Undersøgelserne viser jo, at it-analfabetisme også er udbredt i de befolkningsgrupper, som man ikke nødvendigvis betegner som mindst selvhjulpne," siger han.
Højhastighedskomiteen skriver i rapporten, at en femtedel af danskerne i alderen 16 til 89 år aldrig har brugt en computer. Og yderligere en femtedel har svage it-kompetencer.
Dermed står 40 procent af danskerne med dårlige eller slet ingen it-kundskaber.
