Her er dommen over Apples iPad

Apples iPad er lækker, intuitiv og billig, men anmelderne peger samtidig på adskillige mangler ved den nye tablet. Få overblikket her.

Artikel top billede

Forventningerne var blæst helt i vejret forud for Apples lancering af iPad i sidste uge. Derfor er det måske heller ikke så underligt, at en del af de første anmeldeser bærer præg af skuffelse.

Ganske vist er de fleste enige om, at iPad på vanlig Apple-manér er lækker og intuitiv, og prisen, der starter på omkring 2700 kroner, har også overrasket mange positivt. Men det er ikke nok til at få anmelderne til at falde ned af stolen af begejstring.

Amerikanske PC Worlds chefredaktør, Steve Fox, erkender, at han ofte forventer meget af Apple, men holder alligevel fast i, at han er skuffet over Apples nye iPad:

"For mig ligner det en meget forvokset iPod Touch, en enhed, jeg holder meget af - men helt ærligt, har jeg brug for den her?" udtaler han i video-indslaget, som du kan se på næste side.

The Register hæfter sig ved, at iPad ikke kan multitaske, at den ikke har noget kamera, og at den ligesom iPhone og iPod Touch heller ikke understøtter Flash.

Ars Technica er også meget optaget af de forskellige mangler ved iPad'en.

Kan blive noget stort

Der er dog også mange positive reaktioner på Apple-lanceringen.

Tech Radar mener, at selvom iPad på ingen måder kan erstatte din almindelige computer - blandt andet fordi den synkroniseres via iTunes - så har Apple alligevel fat i noget af det rigtige.

"…hardwaren er solid, touchskærmen virker perfekt, og potentialet for innovativ software går gennem loftet. Når du først har fået fat i en, er det svært at slippe den igen," skriver Tech Radar om iPad.

Walt Mossberg fra Wall Street Journal skriver blandt andet, at fordi iPad er "for stor til en lomme, vil folk måske opfatte den som blot endnu en ting, man skal bære rundt på..."

Han peger dog på, at det først og fremmest er software-delen, der skal sikre iPad's succes - og at det tegner positivt på den side.

PC Magazine er meget imponeret af iPad og skriver, at både avis-industrien og spilindustriens søgen efter nye forretningsområder vil kunne løfte den allerede imponerende tablet ydereligere.

Video: Anmeldelse af iPad

(Video er blevet fjernet)

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S