Artikel top billede

Alle statens it-projekter er dømt til fiasko

Staten har ikke lært en pind af årtiers erfaringer med fejlslagne it-systemer. Fiaskoerne vil fortsætte, så længe politikerne vil kontrollere og styre projekterne, mener både it-ekspert og politiker.

"I årtier har it-indsatsen og styringen af statens it-projekter været domineret af politisk ønsketænkning og en bureaukratisk tankegang, som igen og igen har afsporet de store it-satsninger. Dokumentation herfor kan findes i den videnskabelige litteratur, i stribevis af kritiske rapporter fra eksempelvis Rigsrevisionen. Vi oplever gang på gang, hvordan de smukke målsætningerne og gode effekter af indsatsen forsvinder i ingenting - eller bliver til kostbare feberredninger. Digitaliseringen af tinglysningen er blot det seneste eklatante eksempel."

Der er ingen slinger i valsen, når lektor i datalogi med speciale i usability og offentlige it-systemer ved Københavns Universitet, Erik Frøkjær, giver sin vurdering, af, hvorfor de offentlige it-projekter bliver ved med at fejle.

Han mener, at staten ikke har taget ved lære af de mange dårlige erfaringer med it-styring, som den de sidste 50 år har været rig på.

"I dag må vi derfor konstatere, at den statslige it-styring er intet mindre end en fiasko, siger Erik Frøkjær.

Tinglysning som eksempel

Digitaliseringen af den digitale tinglysning er det seneste i rækken af fejlslagne projekter, fortæller han.

Det projekt er i særlig grad kommet i offentlighedens søgelys, fordi konsekvenserne berører den enkelte borger direkte på pengepungen og samtidig skaber problemer med den private ejendomsret, som er en at grundpillerne i vores samfundstype.

"Mange mennesker bliver ramt meget voldsomt, fordi man erstatter et velfungerende system med et, der slet ikke virker godt nok," siger han.

"Derfor skal regeringen være meget påpasselig med, om der ikke er et erstatningsansvar, og det er særligt ansvarspådragende, at Domstolsstyrelsen ikke har kvalitetssikret og brugsevalueret systemet forsvarligt med en bred vifte af relevante sager og brugere," fortsætter Erik Frøkjær.

"Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at man har været presset og valgt at tage en chance, da man sendte systemet i fuld drift. Man håbede på, at det virkede, men der tog man fejl."

"Konsulenterne er blevet presset til at sige god for denne strategi. Og der er jo ingen højt kvalificeret it-faglig ekspertise i Domstolsstyrelsen, som internt ville have kunnet formidle den erfaring og ekspertise i forbindelse med de advarsler, som må have lydt fra konsulenterne. Det er uholdbart og giver meget vanskelige arbejdsbetingelser både for styrelser og for konsulenter. Det er noget vi igen og igen har oplevet," siger Erik Frøkjær.

Gal boligadvokat

Formanden for de Danske Boligadvokater, Henrik Høpner, er også godt gammeldags gal i skralden over tinglysningsprojektet.

Han har foretaget en beregning for dagbladet Børsen på, hvad den langsomme sagsbehandling kommer til at koste danskerne. Facit på det regnestykke blev på godt en halv milliard kroner.

Penge, som almindelige danskere kommer til at betale.

I den forbindelse gav Henrik Høpner den digitale sagsbehandling et par borgerlige ord med på vejen:

"Det er intet mindre end en skandale."

"Det er fuldt forståeligt, at der vil være indkøringsvanskeligheder med et system som den digitale tinglysning. Men at det er i denne størrelsesorden, det er helt forrykt," siger Henrik Høpner.

Ekspertisen mangler

Tinglysningen er dog bare et enkelt eksempel i rækken af fejlslagne it-projekter i det offentlige, og det skyldes ifølge Erik Frøkjær, at man ikke har en it-faglig og uafhængig ekspertise med overblik over forløbet.

"Det er et kæmpe problem, at man ikke har intern it-ekspertise og bare overlader ansvaret til konsulenthusene, der er økonomisk hængt op på, at projektet starter til tiden. De er bange for at miste opgaven.

Ethvert konsulenthus, der har været involveret i denne type projekter, har kørt penge væk i lastvogne til gengæld for at tage ansvaret, når det går galt. Konsulenterne er under økonomisk pres og kan derfor ikke stå fast på, at tingene skal testes til bunds," siger Erik Frøkjær.

"Den konsulent-model, man bruger i det offentlige, er ubrugelig. Vi har set konsekvenserne i forbindelse med det ene system efter det andet, der ikke fungerer.

Det er et alvorligt problem, at man får gang i systemer, der ikke virker ordentligt fra starten. Det tager typisk års indsats at rette blot nødtørftigt op på sådanne fejlgreb. Ofte må hele det oprindelige system omlægges og reudvikles i en langsommelig saneringsproces, mens systemet er i fuld og ineffektiv drift - Amanda-projektet er et skrækeksempel herpå," siger han.

"Resultatet er mange spildte resurser og forskertsede muligheder for at realisere de planlagte rationaliseringer. Det er helt uholdbart. Og ufatteligt for mig at politikerne og ansvarlige topembedsmænd i årtier har accepteret disse tingenes tilstand - eller skulle jeg sige stilstand. Vi har så at sige aldrig oplevet eksempler på, at en statslig virksomhed eller et finansministerielt tværgående it-projekt er blevet fastholdt på den business case, som lå til grund for beslutning om igangsættelsen. Vi har set ganske få overbevisende effektvurderinger. Spildet fortsætter i årevis og i det ene projekt efter det andet."

Politikere er ikke it-teknikere

Det er en problemstilling, som Michael Aastrup Jensen, der er it-ordfører for regeringspartiet Venstre, godt kan genkende.

"Hvis der er en ting, som politikere ikke er så gode til, så er det at være it-teknikere," siger han.

"Når it bliver til en politisk sag, kan det hurtigt gå galt. Derfor bør man tilstræbe at tage politikken ud af disse diskussioner og lade it-teknikere være it-teknikere," siger Michael Aastrup Jensen.

Man vil ikke ændre systemet

Erik Frøkjær mener ikke, at konsulenterne skal væk, men de skal gives arbejdsbetingelser, der gør, at de kan udføre den opgave, de er udset til.

"Konsulenter skal fylde op med teknisk, økonomisk og styringsmæssig viden. Men dem, der står med ansvaret, eksempelvis Domsstolsstyrelsen, må også påtage sig at have et hold fageksperter, der kan holde arbejdet på skinnerne og give modspil til konsulenterne. Der skal være nogen, der kan sige: Det her går ikke."

"Det hjælper ikke noget, at man tørrer ansvaret af på konsulenterne. Det offentlige Danmark elsker at få lov til at bestemme politisk, hvilket betyder, at de, der tager beslutningerne, ikke lader sig modsige af, hvad der er teknisk og fysisk muligt indenfor en bestemt tidsramme," siger Erik Frøkjær.

"Derfor er det ikke bekvemt at have fagkyndige it-folk med helt inde i de centrale beslutningskredse. Det er et kæmpe problem i forbindelse it-projekter," vurderer han.

"Hvis man vil have projekterne til at blive vellykkede, skal man have fagfolk med i denne fase. Det er en falliterklæring, at man ikke har lært af fortiden, for det er især de statslige it-systemer, der går galt. Det er her, man finder topskandalerne."

"Man har intet lært af fortiden," siger Erik Frøkjær.

"Hvis man vil løse problemet, bliver man nødt til at etablere en gruppe med store it-kompetencer i styrelserne. Det kunne også være under en nytænkt udgave af Rigsrevision. På den måde kunne man få it-udviklingen og risikovurdering tæt på økonomistyringen," siger han og tilføjer:

"Derved ville man få en gruppe med indsigt og faglig integritet til at bedømme de store it-projekter."

Glad politiker

Den idé er Christiansborg-politikeren meget begejstret for.

"Det lyder rigtig interessant, det er en helt ny måde at se tingene på og en helt ny måde at fjerne tvivlspørgsmål i forbindelse med projekterne. Så det forslag er jeg på stående fod meget positiv overfor, siger Michael Aastrup Jensen.

Erik Frøkjær stiller sig dog tvivlende overfor, om man vil ændre afgørende på de nuværende styringsmodeller.

"Det er tvivlsomt, at man ændrer den politiske styring af it-systemerne til en meget mere fagligt baseret styring. Fællestrækkene i de nuværende ordninger har jo været fastholdt og været dominerende i 50 år, de er ikke opstået ved tilfældigheder. På trods af at det står alt for sløjt til, hvad angår at få value for money for de store investeringer af penge og menneskeligt engagement og arbejdsomhed. Man ønsker slet ikke at ændre afgørende på tingene. Vi vil snarere se ændringer, der styrker centraliseringen af magt," siger Erik Frøkjær.

Michael Aastrup Jensen mener dog godt, at politikerne kan overdrage ansvar til andre.

"Jeg kan godt forstå hans skepsis, når man ser på historikken. Det er svært for politikere at holde fingrene fra beslutningsprocessen, også selv om man bevæger sig på et niveau, hvor man ikke kan følge med længere. Vi politikere skal blive bedre til at sige, at vi ikke kan være gode til alt," siger han.

"Det betyder dog ikke, at man skal give op på forhånd, og vi skal have denne debat. Ligegyldigt hvad, så kan det kun blive bedre, end det er nu. Det vil jeg gerne være med til at tage fat på," siger Michael Aastrup Jensen, som dog ikke vil love, at fremtiden ikke byder på flere fallerede it-projekter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hjemmearbejdets påvirkning på trivsel, helbred og arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsplads er hybrid, det er der ingen tvivl om. Men hvad fører det egentlig med sig? Og hvordan omstiller du og din arbejdsplads sig til det? Det kan du blive klogere på, på denne digitale konference.

02. februar 2022 | Læs mere


GDPR - persondatabeskyttelse i praksis

Håndteringen af persondata og GDPR er for længst blevet hverdag hos de danske organisationer, men derfor er det til stadighed vigtigt og altafgørende, at den løbende overholdelse af GDPR er på plads. Vær med og hør, hvordan du ved hjælp af processuelle greb, værktøjer og systemer kan sikre dette.

08. februar 2022 | Læs mere


Analytics, BI og data science: Data-behandling i realtid

Datadrevne løsninger er godt på vej til at vinde indpas i næsten alle industrier - og med god grund. For der er store muligheder i at kunne forstå, fortolke og reagere lynhurtigt på de store datamængder, som alle organisationer genererer. På dette seminar kan du høre om nogle af de bedste eksempler inden for praktisk anvendelse af avanceret data-analyse, hvordan du kommer i gang, og hvordan du kan høste udbytte.

22. februar 2022 | Læs mere






CIO
Sådan tager top-CIO Pernille Geneser livtag med 40 år gamle it-systemer i Stark Group med 10.000 medarbejdere