I omkring halvtreds år lød opskriften på fred og fremgang nogenlunde entydigt: Åbne grænser, fri handel og så begrænset politisk indblanding i markedet som muligt.
Det fungerede. Økonomien, virksomhederne og deres ejere klarede sig forrygende.
Samtidig havde størsteparten af den globale befolkning også fremgang. Fattigdom og børnedødelighed raslede ned, og i dag har flere mennesker end nogensinde før både mad på bordet og smartphones i lommen.
McDonalds skød op som passehatte i stadig flere lande, og de fleste af dem er – heldigvis! – endnu ikke begyndt at kaste granater mod hinanden.
Så selv om globaliseringen på mange måder fungerede, er spændingerne steget både regionalt og internationalt. I sin bog "The Great Global Transformation" giver økonomen Branko Milanović et bud på en forklaring.
Her beskriver han, hvordan den globale nyliberalisme, som i store træk herskede fra 1980 til 2016, er afløst af det, han kalder national markedsliberalisme. Den kendetegnes ved at være liberal og markedsstyret indadtil, men nationalistisk og merkantilistisk udadtil.
Toldmure, handelsblokke, sanktioner og nationale ambitioner er tilbage på menuen.
To kræfter driver omvæltningen. Den ene er Asiens og navnlig Kinas økonomiske opstigning, der har skabt nye globale og regionale magter og samtidig presset den vestlige dominans.
Den anden er et opgør med det, man opfatter som hjemlige eliter. De blev forgyldte af globaliseringen, mens den relative velstand steg mindre eller slet ikke hos arbejder- og middelklassen, der oplevede ikke at kunne følge med.
De fleste blev altså rigere. Men nogle meget mere og meget hurtigere end de fleste andre.
Resultatet er vrede, populisme og geopolitisk rivalisering, der ifølge Milanović lige så meget handler om indenrigspolitisk utilfredshed som om udenrigspolitisk dominans.
Milanović ved, hvad han taler om. Han er en af verdens førende forskere i økonomisk ulighed, tidligere ledende økonom i Verdensbanken og i dag tilknyttet CUNY i New York og LSE i London.
Hans tidligere bøger som "Global Inequality" og "Capitalism, Alone" er også blandt de titler, som tænkere på den moderate venstrefløj griber efter, når de vil måle og forklare uligheden.
Bogens ambition er at indfange selve det øjeblik, hvor én verdensorden afløser en anden – og hvordan den tager sig ud, ved vi af gode grunde endnu ikke.
På den led stiller Milanović diagnosen ret nøjagtigt. De færreste vil også være uenige i, at både den globale situation og stigende nationale og regionale spændinger kan skabe grundlag for langt større konflikter end dem, vi ser i dag.
Men lige som alle os andre har han svært ved at udpege præcis dén kur, der vil gøre patienten rask igen.
