Er det her fremtiden for det gamle Windows Mobile?

Siden Microsoft annoncerede planerne om et nyt smartphone-styresystem, har det været uklart, hvad det vil betyde for eksisterende brugere. Nu er der dog efterhånden klarhed.

Artikel top billede

Siden Microsofts Steve Ballmer præsenterede selskabets nye smartphone-styresystem, Windows Phone 7, på Mobile World Congress i Barcelona den 15. februar, har der været en række ubesvarede spørgmål, som nu efterhånden er ved at være afklaret.

For det første har en del af de virksomheder, der anvender Windows Mobile, nok været bekymret for, hvad skiftet til et nyt styresystem vil betyde.

Windows Phone 7 byder på en helt ny grænseflade, inspireret af Microsofts Zune-afspiller, og der er særligt fokus på forbedrede multimedie-funktioner.

For it-cheferne er det dog i første omgang nok mest mail- og kalenderfunktioner, der er interessante, og spørgsmålet om, hvordan eksisterende applikationer kører på det nye OS, vil nok også trænge sig på hos mange professionelle brugere.

Sådan er planerne

Microsoft har dog ikke tænkt sig at aflive Windows Mobile helt, men i stedet tyder meget på, at selskabet vil omdøbe det gamle styresystem til Windows Phone Classic.

"Før Windows 7 (der kommer senere på året, red.), vil Microsoft levere to mellemliggende opdateringer, der begge vil rette sig mod enheder, der er lanceret, hvilket vil fuldende serien af Windows Mobile 6.5.x-opdateringer og betyde en mere sammenhængende oplevelse for brugerne," skriver den mangeårige Microsoft-kommentator Paul Thurrott på sin blog.

Han mener i lighed med flere andre bloggere og medier at vide, at Microsoft herefter vil fortsætte med at opdatere Windows Phone Classic.

Hvor det er bekræftet af Microsoft, at der vil komme flere opdateringer til det nuværende Windows Mobile, så er det endnu ikke afsløret, om supporten vil ophøre med tiden eller fortsætte, så der kommer til at eksistere to operativsystemer side om side.

Et andet spørgsmål, der har brændt sig på, er, hvilke hardware-krav, der vil være til det nye Microsoft-styresystem.

Her mener GSM Arena nu at vide, at Windows Phone 7 vil kræve en processor på 1 GHz, hvilket umiddelbart lyder ret voldsomt, da kun få af de nuværende smartphones på markedet kan lege med på det niveau.

Af samme årsag er det endnu også uvist, om der vil blive mulighed for at opgradere Windows Mobile-telefoner til Windows Phone 7.

Microsoft under pres

I forbindelse med lanceringen af Windows Phone 7, udtalte IDC's danske teleanalytiker Brian Troelsen, at de smarte multimediefunktioner næppe kommer til at afgøre it-chefernes valg, når der skal vælges platform.

"Set fra en CIO's synsvinkel, så er det afgørende først og fremmest muligheden for kontrol og sikkerhed - det skal simpelthen bare være på plads," sagde han.

Microsoft forsøger med Windows Phone 7 at dæmme op for den stigende konkurrence fra nye smartphone-platforme som iPhone og Android, der har fået størstedelen af forbrugernes opmærksomhed i de seneste år.

I denne uge offentliggjorde Gartner tal for smartphone-markedets udvikling i hele 2009. Året var kendetegnet ved, at Symbians markedsandel faldt fra 52,4 procent til 46,9 procent. Til gengæld steg Research In Motions andel fra 16,6 procent til 19,9 procent.

Apple iPhone OS sneg ind på tredjepladen ved at øge markedsandelen på 8,2 procent til 14,4 procent i 2009. Windows Mobile måtte til gengæld se sig henvist til fjerdepladsen efter et fald fra 11,8 procent til 8,7 procent.

Endelig voksede Androids markedsandel fra 0,5 procent til 3,9 - en naturlig konsekvens af de mange Android-telefoner, der blev sendt ud i butikkerne i 2009.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S