Iran hacker oppositionens websites

Den iranske regering hævder, at de hackede websites var tilknyttet spionage-netværk fra USA.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Irans Islamiske Revolutionære Garde har hacket 29 websites, der er tilknyttet spionage-netværk fra USA, rapporterer Irans halvstatslige nyhedsbureau Fars.

"De hackede websites handlede imod Irans nationale sikkerhed under dække af menneskerettigheds-aktiviteter," rapporterer nyhedsbureauet Fars, som dog ikke giver yderligere detaljer om angrebet.

De 29 websites identificeres i en udtalelse (på farsi), der er udgivet på et website, der drives af den Revolutionære Garde.

Nettet er det nye våben

Internettet har været meget brugt af iranske oppositionsgrupper, som anfægter resultaterne af sidste års valg i Iran, til at organisere demonstrationer og dele information om protester og arrestationer.

Den revolutionære Garde er en militærorganisation, der blev stiftet efter den iranske revolution i 1979. Garden inkluderer både konventionel hær, flåde, luftvåben og efterretningstjeneste samt den paramilitære Basij-enhed og forskellige forretningsenheder.

Flere af de hackede domænenavne på nyhedsbureauet Fars' liste peger på det samme website, hra-iran.org, som nu blot viser en kort meddelelse: "Dette website er midlertidigt utilgængeligt, forsøg venligst igen senere."

Andre af domænenavnene fører til andre websites, der også er nede.

Googles cachede versioner af hra-iran.org viser, at websitet blev drevet af en gruppe ved navn Human Rights Activists in Iran (HRAI). Af information, der tidligere var tilgængelig på websitet, kan fremhæves en rapport om 400 iranske oppositions-demonstranter, der blev arresteret 4. november 2009 på den iranske helligdag, der markerer årsdagen for magtovertagelsen af den amerikanske ambassade i Teheran i 1979.

Det står ikke klart, om HRAI har forbindelser til amerikanske efterretningstjenester, eller om dette blot er noget, som Fars-artiklen hævder på grund af menneskerettighedsorganisationens tydelige sympati for oppositions-demonstranter. Ingen af de hackede websites bliver i Fars-artiklen forbundet til nogen specifik statslig organisation fra USA.

Artikel fra Fars er offentliggjort en dag efter, at Irans officielle nyhedsbureau, Den Islamiske Republiks Nyhedsbureau, rapporterede om, at den iranske regering havde afbrudt adskillige "USA-støttede netværk til cyberkrigsførelse" og arresteret 30 mennesker.

Disse netværk er ifølge det officielle nyhedsbureau finansieret ud af de godt to milliarder kroner, der er allokeret til den amerikanske efterretningstjeneste CIA til at destabilisere Iran, og trækker på oppositionsgrupper heriblandt grupper, der er loyale over for den afsatte iranske shah.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,