Er iPad til andet end tant og fjas?

Til mediejunkien har iPad meget at byde på. Men kan den overhovedet anvendes til forretningsbrug?

Artikel top billede

Tusindvis af forventningsfulde Apple-fans med blanke øjne og rigelige mængder mundvand, stod 3. april i kø for at deltage i den kommercielle fødsel af kult-firmaets nyeste skud på stammen.

Vurderingerne af det nye Apple-produkt svinger fra hysterisk begejstring til kritiske røster om en unødvendig gadget med væsentlige tekniske mangler, efterfulgt af et argument om, at alle tidligere forsøg på at sende en tablet-pc på markedet er floppet.

De private brugere har modtaget iPad med storm, men kritikerne kan få ret i, at erhvervslivets modtagelse bliver betydelig køligere.

Storsælger fra starten

Et blik på de første dages salgstal viser, at salget er gået godt. 300.000 eksemplarer blev langet over disken på en enkelt lørdag. Det går faktisk så godt i USA, at lanceringen i Europa er blevet udsat.

Fokuserer man på forretningen Apple, ligner iPad den gadget, der for alvor cementerer virksomhedens comeback som et af verdens mægtigste it-selskaber.

I 2007 lancerede firmaet iPhone og iPod Touch, der begge introducerede den trykfølsomme brugerflade på en helt ny måde, som brugerne har labbet i sig med begejstring.

Samtidig forlængede man iTune-universet med en applikationsbutik som handelsplads for programmer og tjenester.

Med iPad har Apple nu samlet en trykfølsom trio, der gør krav på nyt territorium. Spørgsmålet er bare, om der er noget land at give af i erhvervssegmentet?

Tek-fetish

Da de første spæde rygter om en hybrid mellem en computer og en telefon fra Apple kom i omløb, var forventningerne og spændingen stor.

Flere virksomheder har tidligere forsøgt sig med tablet-pc'er. Ingen har haft den store succes med forehavendet.

Men Apple kan noget, som de øvrige producenter er grønne af misundelse over. Firmaet formår at bruge lækkert design og en fantastisk brugerflade til at skabe en forventning og købelyst hos kunderne, også selv om teknologien i produktet ikke nødvendigvis er helt fremme i skoene.

Teknologi-fetichisterne var da også hurtige til at dømme iPad ude: Der er ingen USB-port, den kan ikke afspille flash, den kan ikke multitaske og har ikke noget kamera. Argumenterne var mange. PC Worlds amerikanske chefredaktør, Steve Fox, beskriver sin manglende interesse i denne vending.

"For mig ligner det en meget forvokset iPod Touch, en enhed, jeg holder meget af - men helt ærligt, har jeg brug for den?"

Nytænkt computer

Men Apples formål er tydeligvis at redefinere den måde, vi tænker computere på, og lykkes det, er firmaet igen garant for et trin op ad den digitale evolutionsstige - ikke bare på hjemmefronten, men måske også i erhvervslivet.
De første spæde pip fra erhvervskanonerne er allerede begyndt at dukke frem.

"Det bliver afløseren til Mac (computeren, red.). Jeg tror ikke, at folk vil have bærbare computere, når de ved, hvilke muligheder der er med en god tablet-pc," siger Marc Benioff, der er chef i CRM-firmaet Salesforce, således til magasinet Businessweek i forbindelse med lanceringen af iPad.

Måske på niche-markeder

David Guldager, der er redaktør på TV 2's gadgetside, er en af de første danskere, som på nuværende tidspunkt er den lykkelige ejer af en vaskeægte iPad, efter at have stået i kø sammen med 300.000 Apple-fans ved lanceringen 3. april. Hans vurdering af iPad i erhvervsøjemed er knap så positiv.

"Der er flere skridt i retning af erhvervslivet, men iPad har for mange mangler til at være seriøs nok. Man kan koble sin iPad til en Exchange-server, men det virker ikke godt nok. Man kan skabe fantastiske præsentationer, men man kan ikke koble sin iPad til en projektor og vise dem frem," eksemplificerer han.

"I bedste Apple-stil har iPad for mange særheder og mangler til at blive et effektivt arbejdsredskab," siger David Guldager.

Til hjemmet - ikke jobbet

Analysehuset IDC vurderer ligeledes, at iPad næppe får en plads bag skrivebordet på de danske arbejdspladser.

"Den vil nok snige sig ind på niche-markeder, men bliver næppe stor i erhvervssegmentet," siger Anders Elbak, it-analytiker i IDC Nordic.

Han mener ikker der er noget nyt i tablet-pc'erne, og han tror ikke, at Apples iPad vil gøre den store forskel.

"iPad er en enhed, der er beregnet til hjemmet. Det er ikke en afløser til den bærbare computer."

Mange arbejdsgivere vil næppe se i denne retning, da de eksisterende applikationer ikke bidrager til øget produktivitet, vurderer Anders Elbak.

iPad har dog et solidt udviklermiljø i ryggen, og analysehuset Gartner vurderer, at der vil være mindst 5.000 forretningsprogrammer på de digitale hylder inden udgangen af året.

Samtidig kan iPad afvikle langt hovedparten af de 150.000 applikationer, der allerede eksisterer til iPhone.
Allerede nu er der applikationer til iPad, som kan benyttes i erhvervsmæssig sammenhæng, inden for tre kategorier. Nemlig tekstbehandling, regneark og præsentationer.

Trods de første forretningstiltag bliver iPad, ifølge de danske vurderinger, næppe en del af it-afdelingens værktøjskasse i denne omgang.

iPads fodfæste skal findes på baggrund af charme, selvtillid og lækkert design, målrettet den stilbevidste mediejunkie, der vil være en del af det verdensomspændende Apple-fællesskab.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S