Farlige data skovles ud på nettet via sociale netværk

Se her, hvad du IKKE skal gøre, når du er på Facebook.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Mere end halvdelen af de amerikanske brugere af sociale netværk har oploadet informationer , som potentielt vil kunne gøre dem til ofre for cyberkriminelle, viser en undersøgelse fra Consumer Reports.

Magasinet, som offentliggjorde sin 'State of the Net'-rapport i denne uge, skriver, at 52 procent af alle voksne brugere af sociale netværk som Facebook, MySpace og Twitter, har postet informationer som for eksempel deres fulde fødselsdato, der kan udnyttes til at gennemføre kriminelle handlinger rettet mod dem selv.

Consumer Reports, som beskæftiger sig med forskellige former for produkt-anmeldelser, noterer sig desuden, at antallet af husholdninger i USA, der anvender sociale netværk er fordoblet inden for det seneste år.

Anvendes for lemfældigt

"Mange mennesker benytter sociale netværk for nemt og hurtigt at kunne dele personlige informationer og fotos med deres venner," skriver Jeff Fox, der er teknologi-redaktør ved Consumer Reports i en udtalelse.

"Men det indebærer seriøse risici, som dog kan formindskes, hvis man anvender privacy-indstillingerne på siderne."

Ud af de 2000 amerikanere, som Consumer Reports har interviewet til undersøgelsen i januar, fortalte ni procent, at de havde oplevet en eller anden form for problemer - malware-infektioner, svindel, identitetstyveri eller chikane - fordi de var til stede på sociale netværk.

Undersøgelsen viser desuden, at de mennesker, der vælger at dele personlige informationer, som for eksempel fuld fødselsdato, fotos, hjemmeadresse, feriedatoer eller deres børns navne, sætter sig selv i risiko for at blive udnyttet af kriminelle.

Consumer Reports fortæller, at undersøgelsen viser, at 42 procent af brugerne på Facebook vælger at lægge deres fulde fødselsdato ud, 16 procent deler deres børns navne, 63 procent optræder på fotos og syv procent oplyser deres hjemmeadresse.

Magasinet giver brugerne af sociale netværk forskellige gode råd, der kan mindske risikoen for at ramt af cyberkriminelle.

Hold dig til vage formuleringer

Først og fremmest bør man aldrig oplyse sit telefonnummer eller sin fulde adresse.

Man skal desuden sørge for at holde sig til vage formuleringer, når man fortæller om kommende ferier eller forretningsrejser, så de kriminelle ikke kan regne ud, hvornår man er væk fra hjemmet.

Magasinet anbefaler desuden, at man benytter stærke passwords, der består af en blanding af store og små bogstaver, tal og symboler.

Brugerne bør desuden aldrig fortælle deres børns navne, heller ikke i foto-tags eller beskrivelser, tilføjer Consumer Reports.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Københavnsområdet

Vallensbæk Kommune

NIS2-konsulent til Digital sikkerhed

Københavnsområdet

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job