Hillerød-topfolk undersøges i sag om udbudsfusk

Hele direktionen i Hillerød Kommune skal nu undersøges i sagen om udbudsfusk i forbindelse med kæmpe KMD-kontrakt. Kommunaldirektøren er allerede gået.

Artikel top billede

(Foto: CIO US)

Nu skal en stribe topchefer i Hillerød Kommune undersøges i sagen om udbudsfusk, hvor kommunaldirektøren måtte gå.

Kommunaldirektøren misinformerede angiveligt økonomiudvalget om, hvorvidt en 48,7 millioner kroner stor KMD-kontrakt skulle i udbud eller ej.

Det kom den ikke, hvilket Klagenævn for Udbud har afgjort var ulovligt.

Men nu vil Venstre-folkene i byrådet have undersøgt, om de øvrige direktionsmedlemmer vidste noget om sagen.

Det skriver Hillerød Posten.

"Hvis andre i direktionen har haft kendskab til uregelmæssigheder, har de haft pligt til at gøre noget ved det," siger Venstres gruppeformand Klaus Markussen til avisen.

Også borgmester Kirsten Jensen (S) kan komme i søgelyset, skriver Hillerød Posten, fordi hun er med, når direktionen mødes.

Det er Kommunernes Landsforening, der skal stå for undersøgelsen, som forventes afsluttet inden for kort tid.

Dyrt at opsige kontrakt

Og de lokale medier følger sagen tæt. Ifølge Frederiksborg Amt Avis vil en opsigelse af den ulovligt indgåede KMD-kontrakt koste kommunen dyrt.

Kontrakten indeholder nemlig en "meget usædvanlig bestemmelse", vurderer Kommunernes Landsforening.

Ifølge avisen indgår oplysningen i en tjenstlig indberetning vedrørende den afgåede kommunaldirektør.

Af indberetningen fremgår det også, at borgmestersekretariat i september fandt bestemmelsen usædvanlig og foreslog et "mere normalt indhold".

Men det fik ikke Peter Zahlekjær til hverken at informere byrådet eller økonomiudvalget om den, fremgår det af indberetningen.

Overfor Frederiksborg Amt Avis oplyser Peter Zahlekjær, at han ikke er enig i indberetningens vurderinger og konklusioner.

KMD vil ikke kommentere sagen.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29 april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job