It-chef på sammenbruddets rand

På grund af politiske krumspring forhales retssagen mod it-chefen, der angivelig skulle stå bag den arabiske oversættelse af Jægerbogen. Det tærer på helbredet, siger forsvarer.

Artikel top billede

Foto: Mikael Rieck.

Den forhenværende it-chef i Forsvarskommandoen, Jesper Britze, har problemer med sit helbred,

Det skyldes ifølge forsvarer Torben Koch, at der er gået politisk hårdknude i retssagen.

Det skriver politiken.dk.

Torben Koch har flere gange rykket Forsvarets Auditørkorps for en afslutning på sagen. Men uden held. Og den manglende afgørelse koster tilsyneladende på helbredsfronten.

"Jesper Britze er ved at bryde sammen. Han er jo ved at gå i spåner over, at afgørelsen bliver ved med at trække ud samtidig med, at han er suspenderet og derfor er fastlåst i sin position," siger Torben Koch til politiken.dk.

Så kom dog med en afgørelse!

Forsvarsadvokaten lægger ikke fingrene imellem for at få en beslutning på plads.

Han har netop sendt endnu et brev til auditørkorpset, hvor han skriver:

"Jeg vil gerne tilkendegive, at jeg anser auditørens behandling af sagen i forhold til min klient som decideret uanstændig."

Det lange sagsforløb har betydet, at Jesper Britze er ved at bryde sammen, og det er politikernes skyld, siger hans advokat.

"Jeg kan bare sige, at der ikke er nogle juridiske bevæggrunde til, at man ikke har truffet en afgørelse i den her sag. Og hvis der ikke er juridiske bevæggrunde, så kan der kun være politiske grunde," siger Torben Koch til politiken.dk.

Den tidligere it-chef blev suspenderet fra sin arbejdsplads 1. oktober 2009, da han blev sigtet for pligtforsømmelse af særlig grov karakter efter den militære straffelov.

Jesper Britze har gennem hele sagen nægtet sig skyldig.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank