I de sidste par dage har top-bosserne fra de danske regioner og kommuner været i audiens i Finansministeriet, hvor der bliver forhandlet regionernes økonomi og kommuneaftalen for 2011.
Her bliver der blandt andet diskuteret regionernes implementering og prioritering af sundheds-it'en og kommunernes styring af de såkaldte objektive kontantydelser som eksempelvis boligstøtte, folkepensioner, syge- og barselsdagpenge, der endnu ikke er blevet fuldt ud automatiseret og effektiviseret via it.
Det oplyste Finansministeriets digitaliseringschef, Lars Frelle-Petersen, på Dansk IT's konference "It i den offentlige sektor", inden han hastede tilbage til forhandlingerne med regionerne i ministeriet lige over for Christiansborg.
Han fortalte på konferencen, at Finansministeriet og kommunerne lige nu sidder og prøver at forhandle sig på plads til henholdsvis en statslig og en kommunal håndtering af de objektive kontantydelser, som kan give kongeriget Danmark en besparelse på omkring en halv milliard kroner om året.
Besparelsesmulighederne blev opdaget for nogle år siden, men hverken kommunerne eller Finansministeriet har i de forgangne år kunnet blive enige om ansvaret og risikoen ved at omlægge de nuværende systemer, og derfor er besparelsespotentialet fosset ud i kloakken.
Over en tiårig periode kan Danmark ellers spare op mod fem milliarder kroner, hvis løsningerne bliver digitaliseret på en effektiv måde frem for i dag, hvor potentialet er udpeget, men går tabt i manglende enighed mellem stat og kommuner.
Handler om mennesker
Computerworld fangede Lars Frelle-Petersen fra Finansministeriet for at få en kommentar til de verserende forhandlinger, men han ønskede kun at udtale sig ganske kortfattet.
"Det handler ikke kun om penge og forvaltning, men også om mennesker. Derfor skal vi have en fornuftig løsning på plads," sagde digitaliseringschefen diplomatisk, inden han hastede videre til aftenens forhandlinger.
Computerworld erfarer, at lige nu er tegninger på bordet om en fælles kommunal løsning i konsoliderede ydelsescentre, mens staten byder ind med statslige centre til at kunne håndtere overførselsindkomsterne i de systemer, som KMD i flere tilfælde har monopol på.
Hvorvidt systemerne skal genudbydes til andre leverandører, har KL tidligere givet sit bud på, ved at kommunerne fremover kan gå sammen i mega-udbud og på den måde lukke eksterne leverandører ind på markedet.
