Grib fat i tankestrømmen

Af Arne R. Steinmark

Filosoffer vrøvler. De er bedrevidende. Moderne forskningsprojekter bygger på vrøvl.
Datalogiens store danske Fader, Peter Naur holder presse- og studentermøde i en kaotisk forhal på Københavns Universitet. Han præsenterer sin nye kontroversielle bog “Antifilosofisk Leksikon”. Over tyve tilhørere er mødt frem.

– Bogen er et opgør med gamle vaner og talemåder. Bogen er til de unge. De unge af sind. Man skal vælge sine talemåder omhyggeligt, siger han.
Herefter begynder Peter Naur med højtidelig diktion at oplæse bagflap og forord fra sin bog. Det er her man hører, at filosoffer både vrøvler og er bedrevidende - ja, tilmed farlige. Det er også her, man hører, at videnskabsfolk ikke interesserer sig for filosofi. Og hvis de gør, så er de automatisk med i filosoffernes bedrevidende klub. Overløberne bekræfter blot filosofiens grundlæggende umulighed. Bogen tilbyder, siger Naur, som alternativ en sammenhængende tænkning om tankestrømme og videnskabelig praksis.
– Er der nogen spørgsmål, spørger Naur efter oplæsningen.
Det er der umiddelbart ikke.
– Jeg vil sige, at stoffet ikke egner sig til mundtlige drøftelser. Det er til skriftlige drøftelser, måske inden for rammerne i et tidsskrift, fortsætter han.
Et par studerende mumler om Internet ikke var en mulighed. Men Naur - fremgår det senere - anvender ikke Internet og læser ikke sine e-mails.

Skuldertræk
En studerende spørger om Peter Naur ikke ville synes, det var mærkeligt, hvis en psykolog kritiserede det datalogiske område uden at have indsigt i det - modsvarende, at Peter Naur som datalog kritiserer dette århundredes pyskologiske praksis.
Naur trækker på skulderen.
Og det gør han stort set også til alle øvrige spørgsmål - også da Computerworld spørger, hvad han ville sige til en kritiker, der mener, at Peter Naur opfører sig som dem, han selv hudfletter. Nemlig som en bedrevidende filosof.
Flere af tilhørerne er allerede sevet, da Naur efter en time afslutter mødet. Flokken forsvinder. Som en tanke.