Rigspolitiet kobler Grønlands Politi på Palantir

Grønlands Politi er koblet på Palantirs software, imens der lyder amerikanske trusler om at overtage Grønland. ’Tonedøv’ beslutning, lyder det fra tidligere analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Artikel top billede

I sidste uge sagde den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio ved en høring i Repræsentanternes Hus, at Grønland 'indtil videre' er en del af Danmark. (Foto: Pixabay)

Timingen får eksperter til at undre sig.

Rigspolitiet har koblet Grønlands Politi på Pol-Intel, der bygger på Palantiers Grotham-platform.

Det sker samtidig med, at USA siger højt, at de ønsker at overtage Grønland.

I sidste uge sagde den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio ved en høring i Repræsentanternes Hus, at Grønland 'indtil videre' er en del af Danmark.

Det skriver Børsen.

Samtidig har Palantirs medstifter og bestyrelsesformand, Peter Thiel offentligt udtrykt skepsis over for demokratiet og er ifølge Reuters blevet knyttet til en gruppe tech-investorer, der har støtte ideen om en såkaldt ’Freedom City’ i Grønland. Peter Thiel er desuden blevet beskrevet som præsident Donald Trumps vigtigste støtte i Silicon Valley.

Tonedøv beslutning

Tidligere analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Jacob Kaarsbo kalder beslutningen ”tonedøv”.

”Man skulle helt lade være med at introducere Palantir på Grønland lige nu. Man skaber en ny sikkerhedsrisiko,” siger han.

Også Bjørn Karlsson, forsker ved IT-Universitetet og ph.d. på en afhandling om Palantir i Danmark, undrer sig over tidspunktet.

”Mit indtryk er, at den danske stat og dansk politi – uanset hvad de siger offentligt – har bevæget sig væk fra den tilgang og forsøger at finde andre løsninger end Pol-Intel og Palantir. Derfor synes jeg, det er meget mærkeligt, at man i den nuværende situation vælger at udrulle og implementere platformen i Grønland,” siger han.

Johan Busse, formand for Dataetisk Råd, er også overrasket over udrulningen.

”Det er problematisk, når offentlige myndigheder fortsætter med at implementere systemer fra kontroversielle amerikanske leverandører med dybe rødder i det amerikanske efterretningsapparat,” siger han.

Andre lande i Europa ser med skeptiske øjne på den grønlandske Palantir-udruldning.

I Schweiz er Palantir blevet afvist af hensyn til datasuverænitet og risiko for adgang til følsomme oplysninger. I Holland undersøger forsvarsministeriet alternativer til Palantir for at mindske afhængigheden af amerikansk teknologi, og i Tyskland har forfatningsdomstolen sat snævre grænser for politiets brug af platformen.

Ifølge omtale i Ingeniøren har Forsvaret sat gang i udviklingen af egne alternativer til Palantirs data- og analyseplatforme til brug i krig, efterretning og spionage.

Rigspolitiet understreger, at data i Pol-Intel er under dansk politis kontrol og opsyn, at servere og it-udstyr er placeret i Danmark på politiets lokaliteter, og at behandlingen sker via politiets interne netværk.

Hverken Justitsministeriet eller Rigspolitiet har besvaret de opfølgende spørgsmål til Børsen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S