Hvidevarer billigst i online-butikker

Hårde hvidevarer er en af de få produktkategorier, hvor både gennemsnitspriser og de konkrete tilbud konsekvent er lavere i onlinebutikkerne end i detailhandelen. Det viser ny undersøgelse.

Af Lisbeth Egeskov

IDC Nordic og Pricerunner har i fællesskab undersøgt priserne på IT-produkter, forbrugerelektronik og hårde hvidevarer i danske online og offline butikker.

For hårde hvidevarer er konklusionen knivskarp, ifølge administrerende direktør i IDC Nordic, Per Andersen:

- Det kan bedst betale sig for forbrugerne at købe frysere, tørretumblere, vaskemaskiner og opvaskemaskiner på nettet. Det samme gælder for køleskabe, hvor en bestemt onlineforretning dog holder nogle meget høje priser, der har påvirket konklusionen i undersøgelsen, siger han.

Per Andersen mener, at de store kæder som for eksempel Snehvide, Serviceringen, Skousen, Køkkenland/Elgiganten modarbejder online handel med hvidevarer.

- Ingen af dem har salg på nettet. Det har til gengæld mange af de mindre og uafhængige forhandlere, som giver de prisnedslag på nettet, som man almindeligvis kan forhandle sig til, når man køber hårde hvidevarer, siger Per Andersen.

For forbrugerelektronik og IT - undersøgelsens to andre varegrupper - er konklusionen ikke så entydig som for hvidevarer.

Her gælder det snarere om at se sig godt for, hvad enten man handler på nettet eller i offline butikkerne.

- Hovedkonklusionen er, at der er større prisspredning online end i off line butikkerne. Man kan næsten altid finde de konkrete produkter billigere online, hvis man leder længe nok, siger Per Andersen om prissammenligningen af forbrugerelektronik og IT.

Onlinekup ved køb af webcams

Der er størst chance for at finde et godt tilbud på nettet, hvis man vil købe dyre eller nye eller avancerede produkter som for eksempel webcams inden for IT eller digitale kameraer eller MP3-afspillere inden for forbrugerelektronik.

Mere mainstream-lignende produkter som videokameraer, printere, minidisc eller scannere kan det generelt bedst betale sig at købe, når radio-tv kæderne eller supermarkederne har dem som slagtilbud. Det oplyser senioranalytiker i IDC, Anders Elbak.

- Hvis prisen er vigtigst, skal man gå på udsalg eller vente på slagtilbud i detailhandlen. Men hvis man leder efter bestemte specifikationer på et produkt, så er udbuddet størst og prisen bedst online på de fleste af de undersøgte produkter, siger han.

Den administrerende direktør for Pricerunner, Henrik Hornstrup peger som eksempel på digitalkameraer. Her var den laveste pris i 87 procent af alle tilfælde fundet i en onlinebutik.

I alt er der i forbindelse med undersøgelsen indsamlet 5410 priser på 2342 produkter. Der er tale om en til en prissammenligning, dvs. at produkterne skulle være fuldstændig ens for at komme med i undersøgelsen.
Af samme grund er pc'er ikke med i undersøgelsen, da det var umuligt at finde nok pc'er med sammme konfiguration til at foretage en prissammenligning.

IDC og Pricerunner sælger den danske undersøgelsen og overvejer at foretage den i flere andre europæiske lande.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Context&

    Når AI løber fra organisationen

    Teknologien udvikler sig hurtigere end virksomhedernes struktur, processer og ledelse kan følge med.

    Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

    Vi søger en IT-konsulent på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering

    Københavnsområdet

    Aller Media A/S

    IT Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Nye kolleger søges til IT Stab i Forsvaret

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Markus Dalsgaard Sisseck

    Martinsen Rådgivning & Revision

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics