Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Jeg er rundt i mange danske virksomheder i øjeblikket. Store, mellemstore, bittesmå. Offentlige, private, halvoffentlige, alt derimellem.
Og der er én sætning, der går igen. Den lyder næsten ens, hvad enten jeg står i Aalborg, Herning eller på Frederiksberg.
"Vi er faktisk godt med på det her."
Den bliver sagt med en blanding af stolthed og lettelse. Som regel inden jeg har klikket på min første slide.
Begrundelsen er altid den samme: Alle bruger ChatGPT. Nogle har adgang til Copilot. HR har lavet en politik. Ledelsen har været på et webinar.
Og ved du hvad? Det passer bare ikke.
Paradokset vi selv har skabt
Boston Consulting Group lavede sidste år en omfattende analyse sammen med Dansk Erhverv, DI Digital, Finans Danmark og IT-Branchen.
Den havde den mest passende titel, jeg har set i lang tid: Denmark's GenAI Paradox.
Paradokset er enkelt. Stort set alle danske topchefer tror på, at generativ AI kommer til at betyde noget stort for deres forretning.
Men kun omkring én ud af tyve er faktisk kommet længere end pilotfasen. Resten tester. Piller. Snakker. Laver fornuftspolitikker og afholder møder med ord som "governance" og "guidelines" i emnefeltet.
Alle de andre er ikke igang. De er ved at tale om at gå i gang.
Og det er der, vi står.
Blot en flig af mulighederne
Lad mig være helt konkret.
I langt de fleste virksomheder betyder AI to ting: ChatGPT og Microsoft Copilot. Punktum.
Måske lidt Gemini i kanten. Claude i meget små doser. Men i det store og hele er AI-anvendelsen i dansk erhvervsliv defineret af, at man kan få hjælp til at skrive en mail, opsummere et møde eller lave et udkast til en præsentation.
Det er nyttigt. Det sparer tid. Det er rart at have.
Det er dog ikke AI, der laver arbejdet. Det er AI, der hjælper dig med at komme hurtigere i gang med arbejdet.
Og det er en stor forskel.
Det skel vi burde tale allermest om lige nu, er forskellen på at sparre med en AI og at få en AI til at lave noget for dig.
At sparre er let. Du skriver til ChatGPT. Den svarer. Du retter lidt.
Det er dén version af AI, der egner sig til et LinkedIn-opslag om "de nye tider". Og det er dén version, de fleste har mødt.
At lade AI lave arbejdet er noget helt andet.
Det er, når du beder den om en opgave - researche et marked, bygge en app, skrive en analyse, samle data fra flere systemer - endda tage hele arbejdsforløbet og få en agent, til at løse det.
Det er ikke en samtale. Det er delegation. Det ligner mere ledelse end det ligner skrivning.
Anthropic, firmaet bag Claude, har brugt det sidste halve år på at markere det skel tydeligere end nogen anden aktør.
Først med Claude Code, hvor AI ikke svarer, den udfører. Og nu med Cowork, hvor AI får adgang til dine filer, dine værktøjer og rent faktisk handler på dine vegne. Det er ikke længere en chatbot. Det er en arbejdskraft.
Og det er et ret stort skifte.
Tør mens de andre tier
Jeg har selv bygget JobTrack, Råstof, Blindspot og App10. Ingen af dem er verdens mest avancerede.
Men de er lavet af en mand, der aldrig har lært at kode.
Jeg sidder ikke i en hættetrøje med parenteser der står forkert. Jeg sidder hjemme ved pejsen med en AI, jeg uddelegerer til.
Og det, der for to år siden ville have krævet et team og et budget, klarer jeg på en weekend.
Jeg er ikke særligt dygtig. Jeg har bare prøvet det.
Og det er dér, jeg vil hen. For det er det, der mangler i dansk erhvervsliv lige nu. Ikke flere politikker. Men mod.
Mod til at sætte folk i gang. Mod til at lade en medarbejder bygge sin egen lille app med vibe coding, fordi de står med et problem, ingen i it-afdelingen har tid til.
Mod til at lade en agent løse en opgave selv, i stedet for at bruge 45 minutter på at bede ChatGPT om at lave en "god prompt".
Vi skal træne vores medarbejdere. Ikke på det der halvanden-times introkursus.
Men reelt. Vedvarende. Så de kommer så langt ind i værktøjerne, at de kan mærke forskellen på hvornår ChatGPT er det rigtige svar - og hvornår det er det dovne svar.
Den gængse fortælling er, at AI sparer os "omkring halvdelen af tiden". Det er for lavt sat.
Når jeg selv bruger AI ordentligt - altså ikke som chatbot, men som en agent, jeg uddelegerer til - er det ikke halvdelen jeg sparer. Det er nærmere tre fjerdedele. Nogle gange mere. Opgaver, der engang tog en hel dag, er klaret, mens jeg drikker kaffe og tjekker min mail.
Og det er den type gevinst, man slet ikke får ud af Copilots lille tekstforslagsboks i Outlook.
Jeg tror, vi om et år eller to kommer til at se tilbage på 2026 som året, hvor der blev skabt en helt anden afstand mellem de få, der faktisk brugte AI, og de mange, der bare sagde, de gjorde. Den afstand vokser lige nu, mens vi sidder og trøster os selv med, at "vi er med".
Det er ikke adgang, der skiller fårene fra bukkene. Det er forståelse. Og mod.
Så næste gang nogen siger "vi er faktisk godt med på AI", så prøv at stille det lille opfølgende spørgsmål: Hvad har AI egentlig lavet for jer i sidste måned? Ikke hjulpet med. Lavet.
Hvis svaret er en håndfuld mails og et par mødereferater, så er man ikke godt med.
Så er man kun lige kommet inden for døren.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
