Grey lukker interaktiv Århus-afdeling

I januar oprustede reklamebureauet Grey sit selskab Direct & Interactive med opkøbet af M3. Siden er det gået den forkerte vej: Et marked i tomgang har ført til fyringer, medarbejderflugt og nu nedlukning af satsningen. Men tre afhoppere har nu startet et nyt firma.

Af Malene GrouleffDette er en trist historie om en strunk hane, der som tiden gik, mistede fjer efter fjer og til sidst måtte lade livet. Fortalt i direktørsprog handler den om recession, strategiskift og omstrukturering.

Koncerndirektør i Grey Danmark, Carl Erik Kjærsgaard beskriver årsagen til lukningen af Grey Direct & Interactive Århus sådan her:

- Timingen i det her samarbejde har ikke været fantastisk. Vi beklager over for både medarbejdere og kunder, at det ikke lykkedes.

For blot ni måneder siden så det anderledes lyst ud. Da eksisterede der et velkørende webbureau i Århus med 22 ansatte. Det hed M3 Multimedia Management og var ejet af Preben Mejer, venturekapitalist og udviklingsdirektør i Tele Danmark. Men M3 gav Preben Mejer for meget stress; Han ville sælge. Forud for salget blev otte af M3s medarbejdere fyret.

Hurtigt flere fyringer

Køberen blev verdens 6. største reklamebureau, Grey Global Group. Hvor stor en check, der skulle skrives, holder parterrne fortsat hemmeligt. Men ifølge dagbladet Børsens kilder tjente Preben Mejer 20 millioner kroner på at skille sig af med sine aktier i M3.

M3 blev lagt sammen med Greys Århus-selskab, Direct & Interactive. Nu var de 35 kolleger, der tilsammen havde kompentencer på feltet internet og markedskommunikation. Men allerede efter to-tre måneder fik de kedelige kurver i branchen ledelsen til at fyre: En snes ansatte fik prikket.

Dårlig timing

Faktum er, at selskabet lukkede og slukkede den 1. oktober 2001.

Det bekræfter koncerndirektør i Grey Danmark, Carl Erik Kjærsgaard, men han mener ikke, at dræningen af teknisk afdeling eller manglende strategi er årsagerne. Han peger i stedet på markedsudviklingen.

Lukningen af Direct & Interactive i Århus betyder ikke, at Grey helt opgiver det marked. Ifølge Carl Erik Kjærsgaard bliver aktiviteterne videreført i andre Grey-enheder i henholdsvis Århus og Odense.

- Basalt set handler dette strategiskift om, at markedet bevæger sig mod konvergens. Vores mål var og er at lave dialogforretning med både online og offline kompetence. Markedet eksisterer stadig, så nu flytter vi aktiviterne over til de, der arbejder i det felt, siger Carl Erik Kjærsgaard.

Men hermed er historien ikke helt slut. Den har fået en udløber i Viby syd for Århus. Her sidder de tre afhoppede medarbejdere fra Direct & Interactives tekniske afdeling. De har født selskabet Injection, som vil fokusere på content management systemer og intranetudvikling.

Injection

Grey Direct & Interactive Århus

Læses lige nu

    Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Sikkerhed | Aarhus C

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    22. januar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S