Først var der ingenting. Så kom vælgermøderne. Så radiodebatterne. Så tv-debatterne. Og nu internettet.
De politiske partier har for alvor fået øjnene op for internettet som redskab i valgkampen og har op til bunkevalget 20. november investeret store summer i flotte hjemmesider spækket med kampagne-materiale og politiske budskaber.
Alligevel kommer de mange politiske hjemmesider ikke til at flytte noget som helst, når danskerne går til stemmeboksene om en lille uge.
Politikere og partier har nemlig helt misforstået de præmisser, som internettet fungerer på. Og derfor vil internettet heller ikke til dette valg få nogen mærkbar effekt på resultatet.
Det mener Roger Buch, der er valgforsker på Syddansk Universitet i Odense. Han har netop udgivet bogen "Kommunalvalg i perspektiv", der omhandler blandt andet politikernes brug af internet.
- Politikerne har misforstået, hvordan internettet fungerer. De tror, at vælgerne kommer, hvis bare de lægger deres valgmateriale ud på en hjemmeside. Det gør vælgerne ikke. I en valgkampagne er partierne simpelthen nødt til at være sig bevidste, at borgerne ikke er opsøgende. De deler ikke politikernes passion for politik. De shopper ikke rundt, siger Roger Buch til Computerworld Online.
Vælgerne orker ikke
Ifølge alle almindelige medie-strategiske teorier bliver resultatet af en valgkamp da også langt fra godt nok, hvis vælgerne selv skal opsøge informationer i en valgkamp.
Mængden af forskellige udmeldinger er nemlig så stor, at de vælgere, der ikke i forvejen har besluttet sig, som regel ikke orker selv at opsøge informationer om partierne.
I stedet søger partier og politikere traditionelt at få lirket deres budskaber igennem til vælgerne på anden måde - for eksempel gennem annoncer, fjernsyn og aviser, hvor vælgernes øjne og ører automatisk opfanger budskaberne, selv om de - vælgerne - måske ikke er synderligt interesseret i politik.
Denne metode anvendes imidlertid næsten ikke på nettet, mener Roger Buch, der peger på, at det ellers ville kunne give gode resultater, hvis partierne for eksempel sendte i tusindvis af uopfordrede SMS-beskeder eller e-mails ud eller indrykkede banner-annoncer på sites, der bliver set af mange - helt efter den almindelige og velafprøvede annoncerings-model, som partierne anvender i andre medietyper.
- Det ville nok være hårdt at sige, at de ressourcer, som partierne har brugt på deres hjemmesider, har været spildt. Men det er i hvert fald ikke på denne måde, man vinder et valg, konstaterer Roger Buch.
Blot et supplement
Det har ellers ikke skortet på opfindsomheden på de politiske hjemmesider i valgkampen. Der er videosekvenser, elektroniske afstemninger, vælgermøder, politiker-chat, SMS-tjenester og opfindsomme skydespil, hvor man kan plaffe forskellige top-politikere. Samt naturligvis de mere tørre sider, der nøjes med et logo, et par fotografier og en tekst med "hvem er vi" og "det står vi for" samt et nyhedsbrev.
Men selv om mange af partierne forsøger at udnytte de tilbud, som det nye elektroniske isenkram åbner op for, erkender de da også, at internettet ikke er tænkt som andet og mere end en lille knirkende anhænger til den øvrige kampagne, der kører for fuldt drøn i fjernsynet, på billboards og i aviser og blade.
Det gælder blandt andre Venstre, der har sat en rund million af valgbudgettet på i alt 17 millioner kroner af til sin hjemmeside, der foruden at være udstillingsvindue til vælgerne i stort omfang også fungerer som kommunikations-kanal til Venstre-politikere overalt i landet.
- Hjemmesiden er tænkt som et supplement og ikke andet. Den bliver især brugt meget af vores kandidater ude i landet, og vi forsøger at udnytte, at reaktionstiden til vores udøvende politikere bliver reduceret, siger Eyvind Skjold Nielsen fra Venstres kampagne-kontor i København.
Venstre har endnu ikke målinger på trafikken på hjemmesiden. Men håbet er, at partiet gennem internettet kan nå vælgergrupper, som det ellers er svært at få fat i og som ikke kunne drømme om at troppe op til traditionelle valgmøder i forsamlingshuset med kaffe og blødt brød.
Om det vil lykkes, er det endnu for tidligt at spå om.
Første satsning slog fejl
Sikkert er det dog, at det hidtil mest ambitiøse forsøg på at gøre en elektronisk forskel i en valgkamp slog fejl.
Det var i 1997, hvor KMD - dengang Kommunedata - i forbindelse med kommunal-valget lancerede en storstilet internet-satsning med en række tilbud til partier og politikere om hjemmesider, valgregler, resultat-formidling, debatfora og andre ting.
På trods af den ambitiøse satsning blev forsøget en dundrende fiasko, som både vælgere og partier i stort omfang vendte ryggen til.
Meget vand er løbet gennem den elektroniske mølle siden da, og mange flere har fået øjnene op for internettets muligheder.
Alligevel mener valgforsker Roger Buch, at løbet i vid udstrækning er kørt for internettet også i denne omgang.
- I en valgkamp skal man som parti eller politiker trænge sig på. Og det har man i denne valgkamp helt glemt, når det drejer sig om internet, siger han.
