Fredagens aviser om IT

Portal skal fremme udlicitering. EDB-fejl i bank forsinker statens betalinger. Basisbank når break even. Telestyrelsen undersøger konkurrenceforhold i Danmark.

Portal skal fremme udlicitering

I slutningen af marts/starten af april 2002 åbner Udbudsportalen.dk, der skal vejlede kommunerne i udlicitering og informere virksomhederne om mulighederne for at overtage opgaver fra det offentlige. Bag tiltaget står Kommunernes Landsforening og Erhvervsfremmestyrelsen, der vurderer, at portalen kan skabe nye muligheder for partnerskaber mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. (Berlingske Tidende)

EDB-fejl i bank forsinker statens betalinger

Jyske Bank vandt sidste år et udbud om at overtage administrationen af statens betalinger. Banken døjer imidlertid med en række fejl i EDB-systemet, der gør, at alle forsvarets betalinger er blevet udskudt til marts. Og det taber staten penge på. Jyske Bank vandt nemlig udbudet, fordi den var halvt så dyr pr. betaling som de tre andre banker i udbudsrunden. Så jo længere tid der går, jo mindre sparer staten på betalingerne. (Berlingske Tidende)

Basisbank når break even

Internetbanken Basisbank overvejer nu en mere offensiv strategi, efter at et års stram økonomisk styring har skabt balance i økonomien. Ifølge administrerende direktør for Basisbank, Peter Andersson, når banken økonomisk break even på det operationelle resultat i december. Dermed skulle der være lagt op til, at banken enten kan fortsætte med at konsolidere sig eller på ny forfølge en aggressiv strategi. Det sidste kræver dog ifølge Peter Andersson, at der bliver tilført kapital for at holde solvensprocenten oppe. I dag har banken en ansvarlig kapital på lidt over 50 millioner kroner. (Børsen)

Telestyrelsen undersøger konkurrenceforhold i Danmark

Efter at Orange i går droppede alt salg af fastnet- og bredbåndsprodukter er Telestyrelsens direktør, Jørgen Abild Andersen, bekymret for konkurrencen på markedet. Til næste år vil styrelsen undersøge konkurrencen på de dele af fastnetmarkedet, hvor TDC er underlagt et prisloft, dvs. størstedelen af markedet. Undersøgelsen skal kvalificere Folketinget til at vurdere om telelovgivningen skal ændres. (Børsen)

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network