Tirsdagens aviser om IT

Digital signatur på trapperne. TDC tester turbo-ADSL. Danske IT-aktier stormer frem. Telepriser skal kunne stige frit. IT-kæmpetræf til Danmark. Konkurrencestyrelsen slår i bordet.

Digital signatur på trapperne

Videnskabsminister Helge Sander vil gennemføre en lynindførelse af den digitale signatur, der er første led i indførelsen af den digitale forvaltning. Allerede i løbet af denne måned vil Helge Sander præsentere et udspil for en færdig digital signatur. Inden 1. juli vil han have gennemført alle de ændringer, der er nødvendige for at indføre den digitale signatur. Der er afsat midler til indførelsen på den kommende finanslov, der offentligøres 29. januar. (Børsen)

TDC tester turbo-ADSL

TDC er i gang med at undersøge, om den nuværende tophastighed med bredbåndsteknologien ADSL kan tre- eller firedobles. TDC tilbyder i dag kun to-Mbit ADSL, selv om standarden egentlig giver mulighed for at køre fire gange så hurtigt. Ifølge TDC kører forsøget - hvor udvalgte brugere får lov til at køre med seks Mbit/s - fint nogle steder. TDC oplyser, at forsøget desuden drejer sig om at undersøge, hvor meget ADSL støjer på kobbernettet. (Børsen)

Danske IT-aktier stormer frem

Danskerne har igen fået smag for IT-aktier, og en række af IT-virksomhederne stormer frem i værdi igen. Blandt andet er i-data, Maconomy, 2M Invest og Thrane & Thrane steget voldsomt. Det fik i går KVX-indekset til at stige med hele 6,3 procent. Administrerende direktør i 2M Invest, Michael Mathiesen mener, at stigningen skyldes både tekniske og psykologiske faktorer. Ved et årsskifte tror man altid, at nu bliver alt godt igen, og derfor er man klar til at købe, mener han. (Berlingske Tidende)

Telepriser skal kunne stige frit

Telebranchen vil have fjernet loftet for telepriserne, så den kan tjene flere penge på telefoni. Med en prisstigning vil TDC's konkurrenter nemlig have større chance for at overleve. Priserne er i dag reguleret af Telestyrelsen, der skal omlægges til en ny IT- og telestyrelse. Dermed øjner telebranchen morgenluft. Forbrugerrådet afviser imidlertid et frit marked. Så længe TDC ejer telefonnettet i jorden er der behov for en stram styring fra myndighedernes side, mener rådet. (Berlingske Tidende)

IT-kæmpetræf til Danmark

Verdens tredjestørste software-virksomhed, amerikanske Oracle, har besluttet at lægge sin næste europæiske storkonference Oracle Open World med 12.000 deltagere i København. Den fire dage lange konference bliver dermed den største af sin slags nogensinde i København. Hovedtaler bliver Oracles topchef og stifter Larry Ellison. Københavns turistforening, Wonderful Copenhagen, forventer, at konferencen vil give byen indtægter i omegnen af 120 millioner kroner. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Konkurrencestyrelsen slår i bordet

Konkurrencestyrelsen kræver nu hurtigst muligt en forklaring på, hvorfor PBS har varslet enorme gebyrstigninger overfor de 92.000 virksomheder, der benytter bankernes fælles lønsystem, Dataløn, til at udbetale løn til i alt 1,4 millioner lønmodtagere. PBS har siden årsskiftet varslet en bred vifte af gebyrstigninger på typisk 75 procent, ligesom prisen for at være tilsluttet systemet er blevet mangedoblet. Konkurrencestyrelsen har nu udbedt sig samtlige regnskaber for Dataløn tre år tilbage. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-kyndig koordinator til infrastruktursystemer i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (Software Defined Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Midtjylland

    KMD A/S

    Product Data Insights Lead

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Erfaren Omada-specialist til Statens IT

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job