Teleselskaber afkræves svar om nummerflytning

Telestyrelsen forlanger nu en udtømmende forklaring på, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at flytte sit mobiltelefonnummer til et andet selskab uden store forsinkelser. Teleselskaberne skal svare senest på mandag.

Efter længere tids polemik med teleselskaberne kræver Telestyrelsen nu en endelig forklaring på, hvorfor det skal være så besværligt for forbrugerne at flytte et mobilnummer fra et selskab til et andet.

Senest på mandag klokken 10 skal Telestyrelsen have svar fra de 10 mobiloperatører.

Teleselskaberne er forpligtet til at sikre, at enhver mobilkunde frit kan råde over sit eget telefonnummer og flytte det rundt mellem de enkelte selskaber.

Nummerflytningen kan godt lade sig gøre, men hidtil kun med meget voldsomme forsinkelser.

Operatørerne har tidligere beklaget sig over, at det er en meget kompliceret proces at overflytte et telefonnummer til et konkurrerende selskab.

Allerede forsinket en gang

Som udgangspunkt skulle nummerflytningen have været mulig siden 1. januar 2001, men branchen fik overtalt politikerne til at skubbe fristen til den 1. juli sidste år. Så skulle det til gengæld være muligt at opnå en perfekt teknisk løsning, lovede teleselskaberne dengang.

I december lovede Telekommunikationsindustrien, der er en brancheorganisation for teleselskaberne, at medlemmerne nu havde fundet fejlene i systemet, og at de senest ville være løst i midten af januar.

Den frist er nu overskredet, men alligevel står i tusindvis af mobilkunder i kø for at få flyttet deres telefonnummer.

FAKTA:

Disse selskaber skal svare Telestyrelsen inden på mandag:
? Telia
? TDC
? Telmore
? Song Networks
? Dublyooh (TelePassport)
? Tiscali
? Debitel
? Sonofon
? Orange
? Tele2


Telestyrelsen har derfor i dag, torsdag, faxet et fire sider langt brev til de 10 operatører, og budskabet er klart: Se at overholde loven og få nummerflytningen til at virke!

I brevet forlanger styrelsen besked om følgende forhold for hvert enkelt selskab:

● Hvor mange bestillinger om nummerflytning (hvor selskabet skal afgive et nummer til et andet), der endnu ikke er færdigbehandlet af selskabet.

● Hvor mange bestillinger om nummerflytning, der endnu ikke er færdigbehandlet af selskabet, fordelt på de selskaber, der skal modtage numrene.

● Hvor mange af disse bestillinger, der er modtaget før den 13. januar.

● Hvor mange af disse bestillinger, der er modtaget før den 3. januar.

● Hvor mange af disse bestillinger, der er modtaget før den 23. december sidste år.

● Derudover forlanges en redegørelse for, hvorfor det ikke er muligt at flytte numrene inden for tidsfristerne.

● Og en redegørelse for, hvad selskabet har tænkt sig at gøre for at løse problemet.

● Og endelig en tidsplan for, hvornår problemerne kan ventes at være endegyldigt løst.

Relevant link

Telestyrelsens brev til mobilselskaberne

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

Caroline Nolsø Tofft

Norriq Danmark A/S