TDC tilstår prisfusk

Teleselskaberne TDC og Sonofon blev fredag meldt til Bagmandspolitiet for overtrædelse af konkurrenceloven. Selskaberne har pålagt deres forhandlere at sælge mobiltelefoner til en fast pris, lyder anklagen. TDC erkender fejlen. Sonofon vil samarbejde med politiet om at få sagen opklaret.

Konkurrencestyrelsen besluttede fredag at anmelde teleselskaberne TDC og Sonofon til bagmandspolitiet. Samtidig har TDC indrømmet, er der er sket fejl i strid med konkurrencereglerne, og at selskabet vil acceptere at betale en bøde, for at få afsluttet sagen.

Sagen handler om, at Sonofon og TDC har bundet deres forhandlere til at kræve ens priser for mobiltelefoner, når de blev leveret med abonnement.

Sådan lyder Konkurrencestyrelsens udlægning, som nu er sendt videre til bagmandspolitiet.

Den 2. oktober sidste år aflagde Konkurrencestyrelsen et kontrolbesøg hos selskaberne, og her indsamlede styrelsen en stor del af det materiale, som nu overgives til Bagmandspolitiet.

Efter kontrolundersøgelse etablerede TDC en særlig indsatsstyrke, der forsøgte at afdække sagen sammen med Konkurrencestyrelsen.

TDC udarbejdede en rapport som viste, at der ikke har været en generel og overordnet politik om at forlange bestemte udsalgspriser hos forhandlerne, skriver TDC i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

TDC: Der er begået fejl
Men TDC indrømmer dog, at forsøg på at styre priserne er foregået i nogle tilfælde, og at det ikke er i overensstemmelse med konkurrencereglerne.

- Der er begået nogle fejl. Det beklager vi dybt, siger Jørgen Weber, administrerende direktør for TDC Mobil.

- Såfremt Bagmandspolitiet måtte finde grundlag for en bøde for den afdækkede adfærd, vil TDC være indstillet på at acceptere en sådan afslutning på sagen, tilføjer Jørgen Weber i pressemeddelelsen.

Hos Sonofon vil man ikke indrømme at have overtrådt konkurrencereglerne. Men administrerende direktør Ulrik Bülow oplyser i en pressemeddelelse, at Sonofon har strammet op i systemerne og i uddannelsen af medarbejderne for at sikre, at konkurrencereglerne ikke bliver overtrådt.

Sonofon: Kede af sagen
- Vi er naturligvis kede af, at denne sag ender med en politianmeldelse. Det er og har altid været Sonofons politik at drive en forretning, der overholder alle gældende love, og derfor tager vi sagen meget seriøst, siger Ulrik Bülow.

Baggrunden for forbudet i loven er, at når en leverandør bestemmer eller aftaler den pris, en
forhandler må tage fra forbrugerne, så resulterer det erfaringsmæssigt i en mer-avance, som leverandøren og forhandleren deler.

På telemarkedet har det i en længere periode været normalt at tilbyde "pakker", hvor forbrugerne får en billig mobiltelefon mod samtidig at tegne et abonnement for en periode. Det har været muligt, fordi teleselskaberne har givet tilskud til salg af telefonerne, skriver Konkurrencestyrelsen i sin meddelelse.

Relevante links:

Konkurrencestyrelsens pressemeddelelse
TDC's pressemeddelelse
Sonofons pressemeddelse

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknologirådgiver inden for AI-området til Teknologiafdelingen

Københavnsområdet

Rambøll Management Consulting

Senior AI Engineer

Midtjylland

Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

IT Business Analyst

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse