Finansloven: 625 millioner til IT, forskning og internet

Regeringen har i sit forslag til finansloven afsat anslået 625 millioner kroner til IT og internetaktiviteter. Pengene, der for størstepartens vedkommende stammer fra UMTS-auktionen, skal blandt andet gå til forskning, internetaktiviteter og en hjemme-pc ordning.

Regeringens forslag til finansloven 2002, som blev offentliggjort tirsdag eftermiddag i Statsministeriet, tildeler anslået 625 millioner kroner til IT-sektoren. 300 millioner af kronerne stammer fra indtægterne fra UMTS-auktionerne sidste år.

Det ligner en opprioritering i forhold til det finanslovsforslag Venstre fremlagde i august sidste år, hvor der blot var afsat 525 millioner kroner til IT. Men indeholdt i beløbet er også penge til offentlige internetprojekter så som Danmark på Nettet og etableringen af en offentlig auktionshal på internet.

Til sammenligning var Nyrup-regeringen parat til at dele en milliard kroner mellem nye initiativer indenfor IT, forskning, regionalpolitisk udvikling, erhvervsskolerne og de svageste grupper i samfundet.

UMTS-penge sidder over

Største IT-post på statens budget for 2002 er på 400 millioner kroner til at gennemføre nye initiativer vedrørende forskning og IT.

Det gælder blandt andet styrkelse af en særlig indsats på det teknisk videnskabelige område, nanoteknologi, regionale IT-initiativer samt digital forvaltning.

Herudover får en IT-faglig enhed 11 millioner kroner til at understøtte udviklingen af den digitale forvaltning gennem projekter og støtte til IT-rådene.

Regeringen sætter 100 millioner kroner af til en moderniseret hjemme-pc ordning i år. De følgende år vil den post stige til 165 millioner kroner årligt.

Center for IT-forskning truet
Et af Venstres højest prioriterede IT-valgløfter før Folketingsvalget 20. november sidste år var, at man ville videreføre Center for IT-forskning (CIT). Det dengang højt besungne center får 3,1 millioner kroner på dette års finanslov. Derefter bliver pengekassen smækket i.

Forskningens Højhastighedsnet er med en bevilling på 44,7 millioner kroner en af de tungeste IT-poster på finansloven.

Af andre mindre poster kan nævnes Danmark på Nettet, der får 10,2 millioner kroner, og Teknologirådet, der får 10,5 millioner kroner - en besparelse på 3,2 millioner kroner. Der er afsat 6,1 millioner kroner til digitalt Bornholm og 4 millioner kroner til IT-politisk opfølgning. Et mindre beløb reserveres til at etablere en offentlig internet-auktionshal.

I forsøget på at lette virksomhedernes administrative opgaver vil Økonomi- og Erhvervsministeriet afsætte 20 millioner kroner om året de næste fire år til digitale forvaltningsløsninger. Formålet er at reducere virksomhedernes indberetningskrav.

Endelig spenderer Finansministeriet 10 millioner kroner til datafrikøb, der skal gøre det lettere for private virksomheder at købe informationer af det offentlige. Dette er et af de tiltag, der fremgik af regeringens pakke til erhvervslivet, der blev offentliggjort i sidste uge.

Størstedelen af regeringens forslag til statens budget for 2002 er på forhånd sikret et flertal i Folketinget via Dansk Folkeparti. På enkelte områder bliver der dog sandsynligvis tale om delforlig med oppositionen.

Finansloven kan hentes på Økonomistyrelsens hjemmeside

Annonce

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S