EDB Gruppen får svensk million-ordre

EDB Gruppen er glade, og det er Navision uden tvivl også. Den jyske virksomhed har fået en million-ordre i Sverige på en installation til 160 brugere.

På et møde for investorer onsdag sprudlede EDB Gruppens direktion af selvtillid over, at virksomheden sælger godt - og øger sit overskud. På et spørgsmål om hvordan første kvartal 2002 ser ud, lød svaret, at der var flere pæne ting undervejs.

Dagen efter kan selskabet så præsentere en ordre i millionklassen til den svenske virksomhed NIBE Element, der fremstiller elektroniske varmelegemer til opvarmning af beboelse og til brug ved industrielle processer. Ordren omfatter i første omgang en central installation af 160 brugere på Navision Axapta Entreprise i Sverige, der styrer de lokale løsninger i Danmark, Norge og Polen.

Senere er det så planen, at systemet skal udbredes til NIBE Elements datterselskaber i de øvrige lande.

I en pressemeddelelse oplyser business manager i EDB Gruppen, Jakob Leth, at ordren er en vigtig brik i selskabets målsætning om at blive en førende leverandør af Navision Axapta.

Navision får dermed igen i dag en glædelige nyhed, da Columbus IT Partner i går kunne fortælle om en anden storordre en Axapta-installation til 150 brugere. Det var til den hollandsk koncern VEGE-Motoren.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

Søren Vindfelt Røn

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

Burak Cavusoglu

Netip A/S

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil