Det bliver en hed, svedig og tæt dans om guldkalven, når partierne bag teleforliget i den kommende måned skal fordele regeringens såkaldte gavepakke til IT- og telebranchen.
? En reserve på 400 millioner kroner til IT-initiativer, kaldte finansminister Thor Petersen pakken.
| IT på finansloven
De 400 millioner kroner er ikke de eneste IT-penge i finanslovsforslaget. Går man forslaget igennem med en tættekam, finder man yderligere poster på sammenlagt 131,5 millioner kroner. Men der er ikke tale om ?nye? penge. Beløbene dækker over videreførelse af eksisterende IT-initiativer. 11 mio. kr. ? IT-faglig enhed i Videnskabsministeriet 3 mio. kr. ? Center for IT-forskning (CIT) 45 mio. kr. ? Forskningens højhastighedsnet 5 mio. kr. ? Danmark på Nettet 2 mio. kr. ? Bedst på Nettet 10,5 mio. kr. ? Teknologirådet (en reduktion på tre millioner kroner) 6 mio. kr. ? Digitalt Bornholm 4 mio. kr. ? IT-politisk opfølgning 10 mio. kr. ? Frikøb af offentlige data 20 mio. kr. ? Digital forvaltning (ikke digital signatur, men udvikling af løsninger i Økonomi- og Erhvervsministeriet) 15 mio. kr. ? Personlig internetadgang til alle I alt 131,5 millioner kroner |
Hvis de ikke kan det, skal pengene ? ifølge forliget ? bruges til at afdrage på udlandsgælden.
Og UMTS-pengene er stort set de eneste nye IT-penge på finansloven ? hvis man ser bort fra de 85 millioner kroner, der er sat af til hjemme-pc ordning og skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte bredbåndsforbindelser. De andre IT-penge på finansloven er videreførsel af eksisterende projekter.
De 400 millioner kroner er den andel af overskuddet på 3,8 milliarder kroner, som staten tjente på UMTS-auktionen i efteråret. Pengene har regeringen valgt at satse på en bred vifte af områder som fri forskning, særlig indsats for teknik og naturvidenskab på universiteterne, forskning og uddannelse inden for nanoteknologi, IT-forskning og regionale IT-initiativer samt digital forvaltning (herunder digital signatur).
Digital signatur i UMTS-pengene
? De 400 millioner kroner kan hurtigt blive for lidt, og digital forvaltning kan blive en gøgeunge sammen med de øvrige punkter, vurderer direktør i ITEK, Tom Togsverd. Han understreger, at ITEK først og fremmest lægger vægt på flere penge til højteknologisk forskning.
? Det, vi skal leve af i fremtiden, som han udtrykker det.
Også Dansk Dataforening efterspørger penge til IT.
? Investeringer i IT-infrastruktur er i en størrelsesorden som al anden infrastruktur: Broer, motorveje og tog. Det koster mange milliarder. Det kan jeg ikke se, er afsat i finanslovsforslaget, siger Dansk Dataforenings formand Per Buchwaldt.
Det er finanslovens manglende fokus på fremtiden i form af forskning og uddannelse, der bekymrer oppositionen, der beklager, at regeringen generelt sparer en lille milliard på uddannelserne.
? 400 millioner kroner lyder flot, men der er mange opgaver i den pakke, og digital signatur er et af de elementer, vi gerne vil være med til at kigge på, siger IT-ordfører Morten Helveg Petersen fra Det radikale Venstre.
En holdning, der har ændret sig, siden partiet sad i regering. Den forrige regering afviste, at det er statens opgave at give danskerne digital signatur, men den nye minister for videnskab, teknologi og udvikling, Helge Sander (V) har netop understreget i Computerworld i tirsdags, at den opgave kan erhvervslivet ikke løse, så her må staten træde til.
Venstres barberede IT-plan
Alligevel er der ikke sat penge af på finansloven til at give danskerne digital signatur. Det ? indtil videre ukendte beløb ? skal også dækkes af punktet ?digital forvaltning? i de 400 millioner kroner fra UMTS-auktionen. Så videnskabsministeren er nødt til at regne med oppositionens velvilje over for penge til digital signatur, og det gør han.
? Regeringen træder på speederen, når det gælder digital forvaltning. Der skabes et stærkt grundlag med den nye IT- og telestyrelse og en styrkelse af den IT-faglige indsats. Og samtidig sætter vi skub i udbredelse af digital signatur til danskerne, siger Helge Sander i en pressemeddelelse fra ministeriet.
Men der er langt fra Sanders fingeraftryk på finansloven og det IT-udspil, som Venstre lagde frem i september. I opposition lovede partiet initiativer til flere milliarder kroner, som blandt andet computere til alle skoleelever fra syvende klasse og op, pc-bevis til folkeskolen, dansk undervisningsmateriale på computere, bredbånd til alle skoler, digitalisering af kunst-, radio-, tv- og film-arkiverne, digital signatur til alle, Center for IT-forskning (CIT) og fradrag for forskningsudgifter.
? Vi har været nødt til at finansiere skattestigninger på 2,2 milliarder kroner, fordi skattestoppet ikke er trådt i kraft endnu, så derfor må vores IT-ambitioner også først vente til senere, siger Venstres finansordfører, Kristian Jensen, der som tidligere IT-ordfører er arkitekten bag IT-visionerne fra dengang, partiet var i opposition.
? Jeg har selv kaldt finansloven for en reparationsfinanslov. Det store træk kommer i finansloven for 2003, siger Helge Sander. Han understreger, at computere til syvende klasse kommer i næste omgang.
Punkteret IT-plan
I øvrigt har Helge Sander også barberet 100 millioner kroner af UMTS-puljen. Forhenværende IT- og forskningsminister, Birte Weiss, havde før valget sat 500 millioner kroner fra til IT og forskning. Det skuffer også IT-Brancheforeningen.
? Den gamle regering punkterede IT-politikken, men der mangler stadig luft i det nye hjul. Det er tid til at få pumpet det op i løbet af året, siger direktør Jakob Lyngsø.
Han peger på, at Center for IT-forskning er et af de områder, der kunne fremme regeringens målsætning om at skabe sammenhæng mellem forskning og erhvervsliv.
? Skabe kort vej fra tanke til faktura, som videnskabsministeren selv kalder det. Men alligevel er der kun en lukkebevilling på tre millioner kroner til CIT i finansloven. En eventuel videreførelse af CIT skal også findes i de 400 millioner kroner.
? Men man kunne jo forestille sig at skabe et CIT med et bredere sigte og for eksempel flytte flere penge fra den jysk-fynske regionsplan og andre forskningsmidler, foreslår Tom Togsverd, ITEK.
Februar måned er sat af til kampen om UMTS-kronerne. Finansloven ? og dermed de 400 millioner kroner ? skal til tredje- og sidstebehandling i Folketinget den første marts.
