Trods stor efterspørgsel fra erhvervslivet har Danmarks Statistik ikke penge til at måle IT-branchen og dens effekt i netværkssamfundet. Det skyldes krav om besparelser i den kommende finanslov.
Danmarks Statistik præsenterede sidste år sammen med seks ministerier den store "Strategi for den fremtidige statistik om netværkssamfundet og den videnbaserede økonomi".
Strategien lagde op til nye måder at måle IT-samfundet på, hvilket er en stor statistisk udfordring i forhold til at tælle fysiske varer.
Nu bliver strategien formentlig lagt i skuffen, for ifølge regeringens udspil til et budget skal Danmarks Statistik spare 20 procent af sine omkostninger frem til 2005.
Danmarks Statistik har derfor ikke råderum til selv at finansiere nye opgaver. 80 procent af finanslovsbevillingen er fastlåst til EU-statistik, som Danmarks Statistik ikke kan røre ved.
- Så vi er i en situation, hvor der ikke er luft til nye opgaver, konstaterer kontorchef Peter Bøegh Nielsen, Danmarks Statistik, overfor Computerworld Online.
IT er forsømt
Peter Bøegh Nielsen er næstformand i den arbejdsgruppe under OECD, der i øjeblikket analyserer mulighederne for at lave bedre statistik om netværkssamfundet.
IT-området har i flere år været forsømt blandt statistikerne. IT-konsulenter, softwareprogrammering, web-produktion og meget andet blandes sammen i kategorien "tjenesteydelser".
I samme kategori indgår rådgivende ingeniører, revisorer og mange andre liberale erhverv, og det er derfor umuligt at læse ud fra statistikken, hvordan eksporten af IT-ydelser har udviklet sig.
Mandag præsenterede Danmarks Statistik sin årlige undersøgelse af virksomheders brug af IT. Her måles blandt andet udviklingen i internethandlen og graden af integration mellem virksomhedernes hjemmesider og bagvedliggende IT-systemer.
Men undersøgelsen aflæser ikke informationsteknologiens effekt på samfundet - altså hvad vi på bundlinjen får ud af at bruge så meget energi på IT.
Røde køer og software
I erhvervslivet har man brug for en mere præcis statistik for IT-branchen.
- Vi ved, hvor mange røde køer, der er i Ribe Amt, men vi ved ikke, hvad softwareeksporten er ud af København, bemærker underdirektør Kim Østrup, IBM Danmark.
- Vi har brug for at vide, hvordan IT bruges og hvilke værdier, det skaber for de enkelte sektorer. Vi behøver de tal, hvis vi skal have noget at træffe beslutninger ud fra, siger Kim Østrup, der gerne vil have IT-branchen kortlagt helt ned på produkttyper.
Omkring 30 procent af Danmarks Statistiks virksomhed er indtægtsdækket, og især de forskellige ministerier er faste kunder.
Videnskabsministeriet har eksempelvis indgået en fireårig aftale om udarbejdelse af statistik om netværkssamfundet.
Efterlyser analyser
- Det er meget glædeligt, og niveauet er meget godt, mener branchedirektør Tom Togsverd, ITEK, der er Dansk Industris IT-gruppe.
- Men vi har også efterlyst mere dybdeborende analyser af, hvilken nytteværdi IT har for andre erhverv, siger Tom Togsverd, der tidligere tirsdag præsenterede https://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=13741" target=_new>ITEKs konjunkturbarometer, der kun i meget begrænset omfang kan tage udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik.
- Vi kommer til kort, fordi kategorierne hos Danmarks Statistik ikke er præcise nok. Vi kan ikke være sikre på, om der indgår møbler i kategorien "kontormaskiner". Og Grundfos, der blandt andet er stor producent af mikroelektronik, bliver betegnet som "maskinindustri", siger Tom Togsverd.
I Danmarks Statistik er skuffelsen over den stramme økonomi tydelig:
- Med den nye strategi skulle vi nyttiggøre eksisterende data i nye sammenhænge og indsamle tal til nye statistikker. Det arbejde er gået i stå nu, siger Peter Bøegh Nielsen, Danmarks Statistik.
Relevant link:
